og
Opskrift på syltede blomsterknopper af ramsløg

I midten af maj måned finder du fortsat masser af ramsløg, og knopper og blomster. Blomsterknopperne kan syltes og bruges som tilbehør til forskellige retter. De har en dejlig smag af let hvidløg og purløg, som passer utrolig godt som tilbehør til flere retter.

Brug dem ovenpå en burger, sandwich og smørrebrød, hvor den lette smag af hvidløg og purløg passer ind.

Blomsterknopper af ramsløg giver samtidig et flot indtryk af det du bruger dem til. Når det kommer ovenpå et stykke rugbrød, eller til et stykke røget laks. Her vil syren og smagen fra ramsløget passe rigtig godt.

Opskrift på syltede blomsterknopper af ramsløg

Når du bruger blomsterknopperne fra ramsløg, er det en god ide at skylle dem let. Derved sikrer du dig at små insekter og støv ikke kommer med i syltelagen. I selve syltelagen har jeg valgt at bruge fransk æblecidereddike, hvilket giver en anden og lettere syre i syltelagen. Når du har lavet syltelagen, skal du lade den køle ned inden blomsterknopperne af ramsløg overhældes med den.

Husk altid at vaske, og skylle dit patentglas med kogende vand. Derudover kan det være en god ide at skylle det med atamon eller vodka for, at sikrer at der ikke kommer bakterier i.

PRØV OGSÅ: RAMLØGSKAPERS

Opskrift på syltede blomsterknopper af ramsløg

Syltede blomsterknopper af ramsløg

Blomsterknopperne kan syltes og bruges som tilbehør til forskellige retter.
No ratings yet
Print Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Syltning, Grøntsager, Tilbehør, opskrift
Køkken: Dansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 25 minutter
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • Ramsløg blomsterknopper
  • 1 dl. Fransk æblecidereddike
  • ½ dl. Vand
  • 2 – 4 spsk. Rørsukker

Sådan gør du

  • Skyl blomsterknopperne for små insekter og støv.
  • Varm eddike, vand og rørsukker op i en gryde til rørsukkeret er opløst.
  • Lad det køle ned før det hældes i et glas med blomsterknopperne.
  • Husk, at skolde og skylle glassene i enten Atamon eller alkohol.

Noter

Blomsterknopperne kan holde sig mindste 6 måneder i køleskabet.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Tips til opskriften

  • I stedet for fransk æblecidereddike kan du bruge almindelig lagereddike.
  • Du kan også bruge almindelig sukker fremfor rørsukker.
  • Syltede blomsterknopper af ramsløg kan holde sig i mindst 6 måneder et mørkt sted, som køleskabet.

Jeg bruger næsten alle dele af ramsløgsplanten, udover selve bladene. Af ramsløgsblade laver jeg alt fra pesto, smør til olie. Ramsløg er en af mine favoritkrydderurter, da jeg synes at den er alsidig i brug og giver denne skønne lette smag af hvidløg og purløg. Samtidig er det et af de første tegn på at foråret er kommet.

Syltede ramsløgsknopper

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

7 Kommentarer

  1. Elsebeth

    For over 50 år siden syltede vi de grønne frø, der sidder i toppen efter blomstringen, og dem er der også er lidt bid i. Hvert år laver jeg kryddersmør med ramsløg, citron og sennep. Rullen fryses – så er det nemt at tage nogle skiver!

    Svar
    • Søren

      Tak for et super godt indspark.
      De bedste hilsner
      Søren

      Svar
  2. Elsebeth

    Jeg glemte dengang at fortælle dig, at det er frugterne, man skal bruge – og ikke blomsterknopperne, som Claus Meyer med manglende kendskab til botanikken omtalte dem som.

    Svar
  3. Anne

    Hvor længe skal knopperne trække før de er gode?

    Svar
    • Søren

      Hej Anne
      Du kan lade dem trække en lille uge før du smager på dem.
      God påske
      Søren

      Svar
  4. Majken

    Hvad bruger i dem til?

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Maiken
      Jeg bruger dem som både pynt, hvor jeg tager selve blomsterne ud af knopperne. Samtidig har de masser af hvidløgssmag, som kan bruges til retter hvor man anretter med dem.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Ramsløgssalt det perfekte kryddersalt | - […] luft. Jeg har i de sidste par år samlet ramsløg til f.eks. Ramsløgspesto, Ramsløgsolie eller syltede blomsterknopper. Jeg bruger…

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad logo dansk madblog

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!