Ægte klassiske simreretter som Ungarsk Gullasch elsker jeg, da man får vanvittig meget velsmag ud af en gryderet som Gullasch der stille simrer under låg i et par timer.
Gryderetter med masser af smag giver os mad til flere dage, hvilket i dagligdagen gør det meget nemmere. Jeg gør ofte det at jeg tilbereder Ungarsk Gullasch dagen inden og kan holde fri fra køkkenet de næste to dage. Normalt vil jeg have lidt svært ved at holde mig fra køkkenet, såfremt jeg ikke har gang i opskrifts skrivning.
Når en ungarsk gullasch eller andre skønne simre retter får lov at stå til næste dag, får den endnu mere smag.
Paprika til ungarsk gullasch
Jeg har valgt at bruge tre forskellige slags paprika i denne opskrift på Ungarsk Gullasch, som er sød ungarsk paprika, røget spansk paprika og lidt stærk paprika.
Den søde ungarske paprika giver en fantastisk dejlige paprika smag til retten. Når jeg har valgt at bruge røget, skyldes det min hang til noget ekstra smag i retten, hvilket en røget paprika giver. Det er samme gør sig gældende for den stærke, som lige giver gryderetten en anelse styrke uden at det bliver overdøvet.
Er man nu kun til den søde paprika kan man udelade de to andre og bruge den samlede paprika mængde i retten.
Prøv også disse skønne retter: Boeuf Stroganoff // Chili Con Carne // Daube Fransk Klassiker // Osso Buco
Ungarsk Gullasch Nem og skøn gullasch ret
Ingredienser
Ungarsk Gullasch
- 800 – 1000 g. oksebov
- Olie til stegning
- 1 spsk. smør
- 4 fed hvidløg
- 4 stk. skalotteløg
- 2 stk. store gulerødder
- 2 stængler bladselleri
- 2 stk. persillerødder
- ¼ knoldselleri
- 2 spsk. sød paprika
- 1 spsk. røget paprika
- ½ spsk. stærk paprika kan udelades
- 1 spsk. stødt spidskommen
- 2 spsk. tomatpuré
- 1 dåse flåede tomater
- ½ – 1 liter kalvefond
- 3 stk. laurbærblade
- 2 dl. 38% creme fraiche
Rodfrugtemose
- 300 g. kartofler
- 400 g. blandede rodfrugter som persillerod, knoldselleri, pastinak
- 25 g. smør
- 1 – 2 dl. mælk
- Salt og peber
Sådan gør du
Ungarsk Gullasch
- Tag kødet ud af køleskabet mindst 1 time inden tilberedning, så det får stuetemperatur. På den måde tilberedes det mere ensartet.
- Soigner kødet for sener og skær det i større stykker.
- Drys kødet med salt og peber.
- Varm enten en stor gryde eller støbejernsgryde op ved høj varme, og hæld en god sjat neutral olie i og dernæst smørret.
- Brun kødet på alle sider og tag det dernæst op.
- Fjerne skallen fra løg og hvidløg, som skæres i mindre tern.
- Skræl de øvrige rodfrugter som ligeledes skæres i tern.
- Skru ned for varmen og sauter hvidløg, skalotteløg, gulerødder og bladselleri indtil løgene er glasklare.
- Tilsæt dernæst persillerødder og knoldselleri.
- Kom kødet tilbage i gryden og rør godt rundt.
- Skru lidt op for varmen til middel og drys sød, røget og stærk paprika og spidskommen og rør rundt i omkring 1 – 2 minutter.
- Kom tomatpuréen ved og rør rundt og lad det brænde lidt af i 2 minutter.
- Hæld flåede tomater ved og rør rundt.
- Dæk kødet med kalvefonden og kom laurbærblade i.
- Lad det hele simre ved svag varme under låg i omkring 2 – 3 timer. Kødet bør være meget mørt når det serveres.
- Inden servering tilsættes creme fraichen, og den ungarske gullasch smages til med salt og peber, og eventuelt mere paprika.
Rodfrugtemos
- Skræl alle kartofler og rodfrugter.
- Skær dem alle i mindre stykker.
- Sæt en gryde over som koges.
- Kom kartofler og rodfrugter i, som koges møre i omkring 15 – 20 minutter.
- Hæld vandet fra, og damp dem godt, så alt overskydende væde forsvinder.
- Mos kartofler og rodfrugter og tilsæt smørret.
- Tilsæt dernæst lidt mælk af gangen.
- Smag til med salt og peber.
Noter
Det er samtidig en ret der kan serveres over flere dage og tilmed fryses hvis der er noget tilovers.
Opskrift på Ungarsk Gullasch
I min opskrift på ungarsk gullasch har jeg valgt at bruge oksebov, hvilket skal simre i længere tid end hvis det eksempelvis havde været okseinderlår. Jeg tænker at man kan bruge den udskæring man selv ønsker som oksebov.
Boven kommer fra forbenet og indeholder en del bindevæv, da dyret bruger musklerne meget. Det gør at kødet skal have længere tid, men har derimod meget mere smag end eksempelvis et stykke mørbrad. Boven er ligeledes et billigt stykke kød.
Vælger man et dyre stykke kød end boven med mindre bindevæv skal man være opmærksom på at det ikke skal have lige så lang tid som boven. Okseinderlår skal eksempelvis kun have 45 – 60 minutters simrer tid.
Jeg har valgt at serverer noget så klassisk som en rodfrugtemos til min ungarske gullasch, men det kunne også have været hjemmelavede pommes frites eller brune ris. Jeg synes at man skal vælge det man selv synes der passer bedst til retten.
En skøn simreret som ungarsk gullasch bliver altid kun bedre af at den tilberedes dagen inden og står og trækker en masse lækker smag natten over.
Det er samtidig en ret der kan serveres over flere dage og tilmed fryses hvis der er noget tilovers.
Soigner boven for sener og fedt, og skær den dernæst i større tern.
Grøntsagerne skæres i tern.
Server eksempelvis en urtemos eller kartoffelmos til den ungarske gullasch.
Meget ofte er der rester til næste dag eller fryseren ved skønne gryderetter som denne.
0 kommentarer