Countrymusikkens fødested Nashville blev vores næste stop på turen, hvilket vi så meget frem til. Efter en skod nat på et motel udenfor St. Louis i staten Missouri, hvor gulvtæppet klæbede sig til vores badesandaler havde vi nu lejet en lejlighed i Hillsboro Village, Nashville, som er et stille og roligt område, der ligger ca. 4 km fra Nashville´s centrum.
Lejligheden var utrolig lækker med egen altan og masser af plads til, at vi kunne slappe af og nyde vejret med en drink i hånden.
Nashville i staten Tennessee er bedst kendt som hjemstedet for countrymusikken, hvilket ikke er helt forkert, når man tæller alle de spillesteder i Downtown, ved Lower Broadway, hvor der spilles en eller anden form for countrymusik for turister. På trods af turistbarerne på Broadway findes der heldigvis stadig en masse ægte countrymusik i Nashville, og meget andet musik end country. En af grundene til, at andre musikgenrer har indfundet sig i country byen Nashville skyldes, at den er blevet et center for indspilning og udgivelser af næsten alle musikgenrer, hvilket afspejler byens store antal af pladestudier. Nashville har USA næststørste musik produktion efter New York. Bare countrymusikken i Nashville skaber årligt 19.000 jobs i byen, og er en milliard omsætning.
Få mere inspiration om USA: Gode tips om selve rejsen til USA // South Dakotas fantastiske Natur // Bar-B-Que i Kansas City
I Nashville findes der flere spændende museer omhandlende country musikken, så som Country Music Hall of Fame i Downtown Nashville, hvor man går gennem country musikkens historie lige fra de første slavers musik til nutidens country super stjerner. Museet er spækket med instrumenter, tøj fra de for forskellige stjerner og en kæmpe væg i museets foyer fyldt med guld- og platinplader. Uanset om man er til country musik eller ej, kan jeg klart anbefale Country Music Hall of Fame.
Et andet lidt mindre museum er Johnny Cash museet som ligeledes ligger i Downtown Nashville. Museet fortæller på glimrende vis Johnny Cash historie med tøj, musikinstrumenter, videoklip og masser er musik.
Som sagt er omdrejningspunktet i Downtown Nashville musik, og bar gaden Lower Broadway, hvor der ligger den ene countrybar efter den anden. En af de gamle country barer, hvor flere stjerner er opdaget er Legends Corner, hvor vi hørte et af de mere ægte country bands, mens vi var i Nashville.
Lower Broadway syder af liv og hygge det meste af døgnet, men får endnu mere liv om aftenen, og gaden oplyses af de mange neonlys ved barernes indgange.
Udover de mange barer og spillesteder kan man få sin lyst styret, hvis man skal have et par ægte cowboy støvler med hjem, eller en cowboy hat i flere velasorterede butikker i Downtown.
Bag Lower Broadway ligger Rymans Auditorium, som var det oprindelige hjemsted for det ugentlige legendariske radioprogram Grand Ole Opry. Radioprogrammet startede i 1925 og sender stadig live hver lørdag kl. 19:00.
Ikke langt fra hvor vi boede ligger området Music Row, hvor det ene pladestudio efter det andet er placeret i det samme område. Når vi kørte ned til Downtown af 16th Ave, lå de som perler på en snor. Man kan booke en rundtur til nogle af studierne.
Men Nashville er ikke kun musik det er også mad. Tennessee har en dybt forankret mad kultur af mange forskellige retter, så som Nashville hot chicken og hot fish, som er friturestegt kylling eller fisk, der kan være meget stærk. Grits er en anden sydstats ret bestående af majsmel og tilberedt lidt som polenta, men dog anderledes.
En af USA´s ikoniske sydstats kokke Sean Brock hører i dag til i Nashville og har startet restauranterne HUSK i henholdsvis Nashville Tennessee, Charleston og Greenville i South Carolina og Savannah i Georgia og McGrady´s tavern. Sean har været involveret i disse restauranter indtil august 2018, hvor han derefter kun vil koncentrerer sig om HUSK i Nashville.
Denne er beliggende i Rutledge Hill tæt på Lower Broadway i en flot sydstats bygning.
Sean Brocks har ophøjet sydstats mad til en gastronomisk oplevelse, og bruger det han kender fra sit barndomshjem i sin kogekunst. Hans motto er, “If it doesn’t come from the South, it’s not coming through the door”.
Vi valgte at spise frokost på HUSK, og forlod larmen på Broadway og endte i et flot kvarter med gamle huse og ro.
Selve indretningen er storslået med store spejle i et af lokalerne, et åbent køkken hvor kokkene arbejdede stille og roligt med maden.
Vi valgte flere retter til frokost, hvor forretten var Djævle æg. Nina fik en utrolig kraftig suppe med smilende æg og grits, hvilket på en måde mindede lidt en ramen suppe, og dertil sydstats grøntsager. Jeg valgte HUSK friturestegte kyllingevinger med en hemmelig krydderiblanding, grits, mac´n cheese og sydstats grøntsager.
Alt sammen enkle retter, men smagen var uovertruffen god. Absolut besøget værd.
Skal man sydpå i USA kan jeg klart anbefale, at stoppe ved Nashville, uanset om man er til Honky Tonk Music, da byen er utrolig flot med sine gamle huse. Vi følte os trygge når vi gik rundt i gaderne i Downtown Nashville.
Efter to overnatninger pakkede vi igen bilen, og turen gik nu mod Memphis, hvor BB King hærgede.
0 kommentarer