og
Cola kylling opskrift

Cola kylling er meget lækker og nem opskrift på sprød og karamelliseret kylling i ovn eller grill. Sukkeret i colaen er perfekt til at gøre kyllingeskindet supersprødt. Samtidig giver det en utrolig god smag til kødet.

Kylling i cola er for mig en gammel velkendt opskrift, som jeg endnu ikke har lagt på bloggen. I forbindelse med en opskrift til De Danske Familiegårde på Instagram valgte jeg at tage denne klassiker op. Nu skal den selvfølgelig lægges op her på Gastromad, så du kan prøve den. Jeg kan kun anbefale den, hvis du altså ikke allerede har prøvet den.

Retter med kylling uanset om det er lår, bryst eller hele er noget jeg laver mange forskellige opskrifter ud af. Jeg er personlig vild med barbecue marinader til kylling, da det giver kødet en virkelig dejlig smag og sprødt skind. En hjemmelavet cola marinade er ideel til kylling.

Du kan længere nede læse, hvilken tilbehør jeg valgte at lave til cola kylling.  

Cola kylling opskrift

Kylling i cola opskrift er i virkeligheden en barbecue marinade eller sauce, som består af få ingredienser. Den skal som mange andre barbecuesaucer ikke varmes op, men bare røres godt sammen. Marinaden er lidt asiatisk inspireret, med ingefær, hvidløg, soyasauce, chili og selvfølgelig cola. Om du bruger de kendte cola mærker eller danske er underordnet. Jeg vil anbefale du bruger en almindelig og ikke diet og helt sukkerfri. Grunden er at du skal bruge sukkeret fra colaen i marinaden til kyllingen.

Når colamarinaden er blandet, pensles kyllingestykkerne med den og får lov at trække 1 til 2 timer, eller natten. Husk at lave nok marinade, da kylling i cola skal have en ekstra tur med cola marinaden, når du tilbereder kyllingen i ovnen eller på grillen.

Du kan lave cola kylling i ovn eller grill, begge dele er lige gode. Bruger du grillen skal kyllingen tilberedes ved indirekte varme, dvs. mellem blus eller kul.

Prøv også: Glaseret Kylling

Kylling cola

Kylling cola

Cola kylling er en lækker og nem opskrift på cola marineret kylling tilberedt i ovn eller grillen.
No ratings yet
Print Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Barbecue, Fjerkræ, Hovedret
Køkken: Dansk, Amerikansk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Antal: 4 personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

Kylling Cola

  • 1 hel kylling parteret eller 800 g. over- og underlår
  • dl. cola
  • 3 spsk. tomatpuré
  • 3 spsk. muscovado sukker
  • 2 fed presset hvidløg
  • spsk. revet ingefær
  • ½ dl. soyasauce
  • 1 stk chili hakket

Hokkaido Crème

  • ¼ Hokkaido
  • 3 – 4 spsk. æbleeddike
  • 1 – 2 spsk. frisk eller tørret estragon
  • 1 spsk. smør
  • Salt og peber

Cous cous med hokkaido

  • 3 dl. cous cous
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. salt
  • 3 dl. kogende vand
  • ¼ – ½ hokkaido
  • Frisk koriander

Udstyr

Sådan gør du

Kylling Cola

  • Bland alle ingredienser sammen i en skål.
  • Smør kyllingestykkerne med colamarinaden, som sættes på køl i 1 – 2 timer, eller natten over.
  • Placer kyllingestykkerne i et fad, som bages i ovnen ved 180 grader i 45 minutter.
  • Du kan også grille dem ved indirekte varme i 45 minutter.
  • Pensl kyllingestykkerne med resten af marinaden undervejs.

Hokkaido creme

  • Skyl hokkaidoen, fjern kernerne og skær den i tern, som kommes i et ildfast fad.
  • Bag dem i ovnen ved 200 grader i 30 minutter.
  • Kom de bagte tern i en blender sammen med halvdelen af æbleeddiken og estragonen.
  • Blend hokkaido ternene og smag til om der skal mere æbleeddike, estragon og evt. vand i, hvis cremen er for tyk.
  • Kom cremen i en mindre gryde og hold den lun indtil servering.

Cous cous med hokkaido

  • Skyl hokkaidoen grundigt for jord. Fjern kernerne og skær hokkaidoen i mindre ens tern.
  • Placer hokkaidoternene i et ildfast fad, som sættes i en ovn ved 200 grader i omkring 5 – 10 minutter indtil de er al dente.
  • Vend olivenolie og salt i cous cous i en skål med en gaffel.
  • Hæld det kogende vand over og sæt et låg over.
  • Lad det trække i 5 minutter, hvorefter cous cous kornene løsnes med en gaffel.
  • Vend hokkaido ternene rundt i cous cous, som drysses med koriander blade.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Cola kylling i ovn

Tips til opskriften

  • Du kan som beskrevet både bruge en hel kylling du parterer, overlår eller underlår.
  • Du kan godt bruge en cola uden brus, da dette ikke har nogen indflydelse på marinaden.
  • Kylling cola kan holde sig på køl i 3 – 4 dage efter tilberedning og kan også spises kold.
  • Cous cous med hokkaido kan også spises varm og kold.

Cola kylling grill

Tilbehør til cola kylling

Tilbehøret valgte jeg at være hokkaidocreme med smag af bearnaisesauce og en cous cous med hokkaidotern i. Begge dele synes jeg passer rigtig godt til kylling med cola.

Kylling cola

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!