og

Finskbrød

af | 20. dec 2022 | Bagning, Jul, Opskrifter

Opskrift på finskbrød

Sprøde finskbrød med perlesukker og mandler er en dejlig klassisk julesmåkage som er utrolig nem at bage.

Finskbrød er en af de allernemmeste og klassiske julesmåkager, som smager utrolig godt, på trods af dets sjove navn som ikke har med Finland at gøre. De er dejlige sprøde udenpå og bløde indeni med knas fra perlesukker og hakkede mandler.

Opskrift på finskbrød

Opskrift på finskbrød er noget af det meste enkle der findes. Der skal kun bruges fire ingredienser til dejen og to til pynt. Ingredienserne til dejen er mel, sukker, smør og et æg. Tidligere brugte man ofte margarine, hvilket du godt kan bruge. Jeg foretrækker personligt smør for at få smagen af smør i mine finskbrød. Pyntet til jule småkagerne er ikke andet end perlesukker og grofthakkede mandler. Jeg undlader at smutte mandlerne da skindet giver en flot farvespil.

Andre gode julesmåkager: Vaniljekranse // Klejner

Opskrift på finskbrød

Finskbrød

Sprøde finskbrød med perlesukker og mandler er en dejlig klassisk julesmåkage som er utrolig nem at bage.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Bagværk, Jul
Køkken: Dansk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 12 minutter
Hviletid: 1 time
Antal: 120 stk.
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

Finskbrød

  • 375 g. mel
  • 85 g. sukker
  • 250 g. smør
  • 1 stk. sammenpisket æg

Pynt

  • 1 stk. æg
  • Perlesukker
  • 50 g. hakkede mandler

Sådan gør du

Finskbrød

  • Bland mel og sukker sammen.
  • Skær smørret i mindre stykker som smuldres i dejen.
  • Saml dejen med ægget.
  • Pak dejen ind i køkkenfilm som stilles på køl i 1 time.
  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Del dejen i fire dele som rulles ud i omkring 2 cm tykke pølser.
  • Skær finskbrødene ud i 2 cm tykke og 5 cm lange stykker.
  • Placer dem på en bageplade med bagepapir på.

Pynt

  • Pisk ægget sammen og pensl stykkerne med ægget.
  • Drys perlesukker og hakkede mandler over.
  • Tryk det ned i finskbrødene som gerne må blive lidt flade end runde.
  • Bag dem i ovnen ved 200 grader i 10 – 12 minutter.
  • Tag dem ud af ovnen og placer dem på en bagerist hvor de køles ned.

Noter

Opbevar de færdige finskbrød i en tætsluttet kagedåse.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Hjemmelavet finsk brød

Pynt til finsk brød

Du kan lave dine finskbrød med en slags topping du synes er flottest og smager bedst på disse små julesmåkager. Dejen er ligesom ved vaniljekranse en der skal samles og ligge i køleskabet i lidt tid. Du kan også samle dejen dagen inden, hvilket ikke gør noget. Har du noget til overs kan du fryse den til senere brug. Husk at tage den op af fryseren i god tid.

Finskbrød skal efter sigende være dansk selv om svenskerne har et lignende navn til selvsamme julekager. De er kendt helt tilbage i 1800-tallet og begynder at optræde i forskellige kogebøger i begyndelsen af 1900-tallet. Frøken Jensens kogebog er nok den første kogebog der har finskbrød med. Den gang hed de finsk brød og selve basis opskriften har ikke ændret sig særlig meget til i dag.

Smagen i finskbrød afhænger af mængden af perlesukker og hakkede mandler der drysses over dem. Jo mere jo sødere, men også bedre synes jeg.

Ud af en portion får man omkring 120 stykker. Afhængig af hvor store man laver dem.

Husk at opbevare dem i en tæt sluttet kagedåse og gerne et sted uden direkte lys så de kan holde sig længst tid.

Julesmåkage finskbrød

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!