og

Grillede Andebryster

af | 3. aug 2018 | Fjerkræ, Grill - BBQ, Hovedretter, Opskrifter

Grillet Andebryst med teriyaki sauce

Grillede andebryster med en hjemmelavet teriyaki sauce smager fantastisk lækker.

Andebryster hører til en af vores yndlings spise, som vi tilbereder året rundt på mange forskellige måder. En af måderne som jeg igen og igen vender tilbage til er, at grille og pensle dem med en hjemmelavet teriyaki sauce, som gør at andebrystet får et utrolig lækkert og skønt sprødt skind og saftigt kød.

Teriyaki sauce ovenpå grillet andebryst giver en fantastisk smag til eksempelvis and, kylling, fisk og endda grøntsager. Der skal ikke bruges særlig meget sauce. Derudover kan man altid tilføje andre ingredienser til saucen, som ingefær, hvidløg, østers sauce og andre ting. Disse ingredienser giver både saucen og det den bruges til mere smag.

Andebryster på grill

En Hjemmelavet Teriyaki Sauce er utrolig nem selv, at lave, men man kan også bruge den købte sauce fra supermarkedet.
I denne opskrift på grillet andebryst har jeg tilsat lidt ingefær for, at teriyaki saucen bliver mere frisk i smagen. Kombinationen af teriyaki sauce og andekød er nu en gang virkelig lækker, og jeg kan helt klart anbefale det. Det er faktisk også ret nemt og hurtigt, at grille det.
Tilberedningen af andebrysterne behøves ikke, at være på en grill hvis man ikke har en. Jeg har nederst i opskriften skrevet, hvordan andebrysterne kan tilberedes i ovnen.

Jeg har tidligere udgivet andre opskrifter med andebryster som Sprødt Andebryst med bulgursalat eller Andebryst tilberedt Sous Vide.

Grillet andebryst med asiatisk sauce

Grillede Andebryster

Andebryster med teriyaki sauce og grillet er et fantastisk måde, at tilberede dem på. De får en fantastisk sprød overfalde og lækker smag.
5 fra 1 stemme
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Fjerkræ, And, Grill, BBQ, Hovedret
Køkken: Japansk
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Antal: 4
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 4 andebryster
  • ½ dl. teriyaki sauce
  • 1 spsk. frisk revet ingefær
  • 600 g. bok choy / sølvbeder
  • 1 bundt hvide eller grønne asparges
  • 1 pakke nudler
  • Olivenolie
  • Soya sauce
  • Salt og peber

Sådan gør du

Grillede Andebryster

  • Bland den revne ingefær i teriyaki saucen.
  • Rids andebrysterne på tværs i skindet. Undgå at skære for dybt ned i kødet.
  • Skær bunden af bok choy og del dem enkeltvis.
  • Skræl de hvide asparges fra hovedet og ned efter og skær bunden af, eller knæk de grønne aspargeser ved bunden.
  • Smør bok choy og aspargeser med lidt olivenolie og teriyaki sauce og drys dem med havsalt.
  • Sæt vand over til nudler.
  • Ude ved grillen grilles andebrysterne over direkte varme på skindsiden i ca. 1 minut indtil de får en flot stegeskorpe. Smør dem på begge sider med teriyaki sauce og placer dem på den indirekte side af grillen i ca. 8 – 12 minutter eller indtil kernetemperaturen er 69 grader.
  • Tilberedning i ovn: Sæt andebrysterne i en 180 grader ovne i ca. 20 minutter. Pensl dem undervejs med teriayaki sauce.
  • Skær dernæst andebrysterne i tynde skiver.
  • Grill bok choy og asparges over den direkte varme i ca. 2 – 4 minutter, hvor de vendes, og derefter holdes lune indtil andebrysterne er klar. Inden servering skæres de i mindre stykker.
  • Kog nudlerne i det kogende vand som anvist på pakken.

Anretning

  • Hæld lidt nudler op i en skål eller tallerken.
  • Hæld en lille smule soyasauce over.
  • Kom bok choy og aspargeser over nudlerne og til sidst placeres skiver af andebryst, som igen smøres med lidt teriyaki sauce.

Noter

Har man ikke en grill kan andebrysterne tilberedes i ovnen som beskrevet i opskriften.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Tilbehør til grillede andebryster

Tilbehøret til de grillede andebryster blev asiatiske sølvbeder eller bok choy samt grønne og hvide asparges som også blev grillet. De kan steges på panden i stedet for. Sammen med nudler blev det en japansk inspireret opskrift.

Du kan også bruge andet grønt som eventuelt kan grilles, hvilket kan være porre eller spidskål skåret i kvarte.

Grillet andebryst med asiatisk sauce

Skær andebrystet i skiver og server det ovenpå de grillede grøntsager.

Grillet asiatisk andebryst

Andebryster der grilles får en super skøn smag af både lidt røg fra grillen og marinaden.

Andebryst grillet med teriyaki sauce

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!