Grillet poussin er en vidunderlig lækker måde at tilberede disse små kyllingeracer på.
Poussin er kyllingerace der vejer omkring 250 – 500 gram som er utrolig perfekte at tilberede hele enten som her i denne opskrift på grillen, eller ovnen eller braiseret i en gryde.
Kødet på en poussin er utrolig delikat og meget smagfuld, og samtidig dejlig mør og saftig.
Jeg kan huske som barn at få serveret en halv poussin i Frankrig, som var mere end rigelig til mig den gang. Minderne om denne mini kyllingerace der smagte af mere pga. dens super gode smag erindrer jeg stadig.
Efterfølgende har jeg ofte købt poussiner når jeg fandt dem et lokalt supermarked. De er desværre endnu ikke særlig almindelige i køler disken, hvilket jeg personligt synes er utrolig ærgerlig.
Opskrift på grillet poussin
Jeg valgte i min opskrift at grille to poussiner på rotisseri, som giver det skønneste sprøde skind og saftigste kød når de langsomt drejer rundt om sig selv og tilberedes.
Det skal absolut ikke forhindre dig i at grille poussinerne uden rotisseri og samtidig få noget dejlig sprødt kyllingeskind. Ved at grille poussinerne ved indirekte varme det vil sig mellem den direkte varme på en grill får man også noget aldeles skønt og saftig kød.
Har man ikke en grill kan poussiner sagtens tilberedes i ovnen ved at følge opskriften og sætte ovnen på den temperatur jeg har angivet. Det er altid en god ide at tjekke kødets kernetemperatur inden man servere dem.
Et digitalt og nogenlunde stegetermometer kan købes for omkring 100 – 200 kr. kan være en god måde at starte på.
Prøv også disse opskrifter: Perlehønebryst med estragonsauce // Confit de Canard
Grillede Poussiner
Ingredienser
- 2 dl. Perlespelt
- 4 dl. Hønsefond
- 1 knivspids safran
- ½ spsk. Salt
- 1 spsk. smør
- 2 franske poussiner
- ½ dl. Olivenolie
- Groft salt og peber
- 2 skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- ½ Marokkansk salt syltet citron
- 1 bundt små gulerødder med top
- Saften fra en citron
- 1 spsk. olivenolie
- 1 spsk. estragon
Udstyr
Sådan gør du
- Skyl perlespelten under rindende vand.
- Kom hønsefonden i en gryde som koges op. Hæld safran, salt og perlespelt i.
- Læg lå på og skru ned på svag varme og lad det simre i omkring 30 minutter eller det som er angivet på posen/pakken af perlespelten.
- Skyl poussinerne og tør dem ind- og udvendig.
- Drys dem ind- og udvendig med groft salt og peber.
- Skær skalotteløg, hvidløg og den halve marokkansk salt syltede citron i små tern.
- Når perlespelten er kogt færdig vendes smørret i det og dernæst skalotteløg, hvidløg og de salt syltede citroner.
- Fyld begge poussiner med perlespeltblandingen og bind dem så lår og vinger holdes ind mod kroppen.
- Luk åbningen med eksempelvis en kødnål.
- Ønsker man at tilberede poussinerne på rotisseri sættes de begge på et spyd, og tilberedes ved omkring 180 grader i omkring 45 minutter eller indtil brystkødet har en kernetemperatur på omkring 65 grader.
- De kan også grilles indirekte ved at placere dem på grillen som sættes på 180 grader i omkring 45 minutter eller indtil brystkødet har en kernetemperatur på omkring 65 grader.
- Skyl og rens gulerødderne for jord, men skræl dem ikke.
- Vend gulerødderne i en blanding af appelsinsaft og olivenolie.
- Drys dem med groft salt.
- Grill dem direkte indtil de får farve på alle sider. Læg dem dernæst på indirekte i omkring 5 – 8 minutter indtil de er al dente.
- Inden servering vendes de igen i appelsinsaft og olieolie og drysses med fint hakket estragon.
- Når poussinerne er færdige deles de i to ved at skære dem helt i gennem på langs, som serveres sammen med resten af perlespelten og gulerødderne.
Men hvad kan man servere til poussiner?
Jeg valgte at fylde dem med en kogt safran perlespelt hvor jeg havde tilføjet skalotteløg og hvidløg og meget finthakkede marokkansk salt syltede citroner du kan se HER for at give fyldet noget syre og umamismag.
Jeg kunne også have tilføjet noget mynte men pga. de salt syltede citroner ønskede jeg ikke mere gennemtrængende smags nuancer.
Perlespelt portionen kan man altid gøre større hvis man gerne vil have mere tilbehør til poussinerne.
Som ekstra tilbehør grillede jeg nogle ny opgravede små gulerødder der var vendt i appelsinsaft og olivenolie inden de blev grillet, og inden servering vendt rundt i appelsinsaften og drysset med friskhakket estragon.
Man kan ligeledes servere andet slags tilbehør som dette: Ovnbagte små tomater // Flutes // Grillet Hjertesalat
Skær den marokkansk syltede salt citroner i meget små tern.
Fyld poussinerne med perlespelt blandingen.
Bind lår og vinger ind til kroppen på poussinerne.
Sæt poussierne på et rotisseri spyd og grill med i omkring 45 minutter.
Tjek poussinernes kernetemperatur efter omkring 40 minutter, hvor de kan serveres ved 65 grader.
0 kommentarer