Hvide asparges med hollandaise sauce og rejer er en skøn og nem klassisk forret eller frokostret.
De store flotte sprøde hvide asparges er i sæson i juni måned og smager himmelsk. Du kan godt få dem fra april, men de f.eks. importeret fra Peru eller Sydeuropa og koster en del. Jeg venter til midt i maj inden jeg køber dem.Hvide asparges skal skrælles, hvilket er meget nemt. Hold fast ved hovedet og skræl ned mod bunden af aspargesen. Skær derefter bunden af eller knæk bunden af, hvor den knækker naturligt. Hvide asparges kan spises rå, koges meget kort 2 – 3 minutter, vendes på panden i lidt smør eller på grillen. Husk, at tilberedningstiden er et par minutter og ikke mere. De skal være sprøde inden i.
Jeg kogte de hvide asparges kort og serverede en hjemmelavet hollandaise sauce iblandet frisk hakkede ramsløg blade, friske rejer, lidt tyndt skællede grønne asparges og nye radiser til. En ren forårs ret der passer godt som forret.
Prøv disse asparges retter: Asparges med Brunet Smør // Hvide Asparges med pocheret æggeblomme
Ingredienser 4 personer:
- 8 – 12 hvide asparges.
- 2 – 3 dl. rejer.
- 6 grønne asparges.
- 1 bundt radiser.
- 2 pasteuriserede æggeblommer.
- Saften af en citron.
- ca. 150 – 200 g klaret smør.
- 1 bundt fint hakkede ramsløg blade.
Fremgangsmåde:
- Hollandaise Sauce: Sørg for, at alle ingredienser til saucen har stuetemperatur inden tilberedningen. Smelt smørret til klaret smør. Kom æggeblommerne og citronsaft i en gryde på laveste blus. Pisk alt hvad du kan til massen begynder, at skumme og tykne en smule. Tilsæt nu i en tynd stråle den klarede smør, mens du fortsat pisker alt hvad du kan. Når saucen er den ønskede tykkelse blandes de fint hakkede ramsløg i. Hold saucen lun, men husk, at hvis der øges for varmen skiller den.
- Hvide Asparges: Skræl aspargeserne og kog dem i 3 minutter maks.
- Grønne asparges: Skræl dem i tynde strimler med grøntsagsskræller.
- Radiser: Skær radiserne i tynde skiver på et mandolinjern.
Anret f.eks. som nedenstående og server med en syrlig vin der passer til syren i de hvide asparges.
0 kommentarer
Trackbacks/Pingbacks