og

Krondyrfilet med vildtsauce

af | Efterår, Hovedretter, Opskrifter, Vildt, Vinter

Krondyrfilet opskrift

Krondyrfilet med vildtsauce og årstidens ingredienser er en rigtig efterårs- og vinterret med masser af smag.

De mørke og koldere måneder er ideelle til disse retter af vildt. Vildtkød som krondyrfilet passer derfor rigtig godt til årstiden med dens dybe og kraftige smag. En ret, hvor jeg elsker at servere en kraftig rødvin til, som kan matche kødet og den lækre vildtsauce.

Krondyrfilet opskrift

I min opskrift på krondyrfilet i ovn med vildtsauce har jeg valgt årstidens ingredienser. Det er for mig et godt tidspunkt at benytte rodfrugter som pastinak, persillerod og meget andet. En nem måde at tilberede dem på er ovnbagte, hvor de er skåret i passende stykker.

Dertil hører selvfølgelig en kraftig vildtsauce til, lavet på rødvin og portvin. Begge dele synes jeg smager skønt i en fyldig sauce.

Ud over rodfrugterne serverer jeg en hokkaido creme med en smag af bearnaisesauce. Dette gøres ved at tilsætte lidt estragon og æbleeddike. Disse gør at hokkaidoens sødmefuldhed får denne anderledes med lækre smag. Samtidig er det en enkel og nem ret at lave.

Prøv også: Hakkebøf af krondyr

Krondyrfilet med rodfrugter

Krondyrfilet opskrift med vildtsauce

Skøn opskrift på krondyrfilet med en smagfuld vildtsauce, sprøde rodfrugter og hokkaido creme til.
No ratings yet
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Hovedret, Vildtkød
Køkken: Dansk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 1 time
Antal: 4 personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

Krondyrfilet

  • 1 – 3 stk. krondyrfilet af i alt 600 g.
  • Salt og peber

Ovnbagte rodfrugter

  • 600 g. blanding af persillerod pastinak, knoldselleri, gulerod m.fl.
  • Olivenolie
  • Tørret timian
  • Salt

Hokkaido Bearnaise

  • 1 stk. hokkaido
  • 2 spsk. smør
  • 4 – 6 spsk. fransk æbleeddike
  • 1 bundt fint hakket estragon
  • Salt og peber

Vildtsauce

  • dl. rødvin
  • 1 dl. portvin
  • 4 – 6 stk. timiankviste
  • 4 dl. vildtfond
  • 100 g. smør
  • Evt. maizenablanding

Sådan gør du

Krondyrfilet

  • Tag krondyrfilet ud af køleskabet 1 time inden tilberedning.
  • Drys den med salt og peber.
  • Opvarm en ovn ved 220 grader uden varmluft, eller 200 med varmluft.
  • Sæt krondyrfileten i ovne i ca. 10 – 15 minutter, hvorefter den trækker i 5 – 10 minutter. Dette afhænger meget af størrelsen på fileten.
  • Skær krondyrfileten i skiver.

Ovnbagte rodfrugter

  • Skræl rodfrugterne som skæres i mindre dele.
  • Vend dem i olivenolie, som dernæst drysses med salt og tørre timian.
  • Bag dem i ovnen uden varmluft ved 190 grader i omkring 30 – 40 minutter.

Hokkaido Bearnaise

  • Del hokkaidoen og fjerne kernerne i midten. Skær den dernæst i tern, som koges møre i en gryde med vand i ca. 20 minutter.
  • Blend dernæst hokkaidoen med en stavblender og tilsæt smørret og estragon.
  • Smag til med æbleeddike så smagen minder om bearnaisesauce.
  • Smag til med salt og peber.

Vildtsauce

  • Kom rødvin, portvin og timiankviste i en gryde, som koges ned til ca. ¼ del af mængden.
  • Dernæst hældes fonden ved som koges ned til ca. 50%.
  • Monter smørret som er skal være koldt og skåret i mindre stykker. Pisk i saucen mens smørret tilsættes lidt ad gangen.
  • Tilsæt eventuelt en blanding af maizena og vand, hvis saucen skal være tykkere.
  • Smag til med salt og peber.

Noter

Husk at krondyrfilet bør serveres rødt, og ikke gennemstegt, da det derved bliver tørt.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Krondyrfilet med vildtsauce

Tip til opskriften med krondyrkød

  • Du kan godt anvende andet vildtkød, rådyr- eller hjortefilet.
  • I opskriften bruger jeg en vildtfond, som kan erstattes af lammefond eller hønsefond.
  • Både hokkaido cremen og rodfrugterne kan opvarmes af flere omgange. 
  • Husk at krondyrfilet bør serveres rødt, og ikke gennemstegt, da det derved bliver tørt.

Vildt kød som krondyrfilet kan ofte købes i forskellige supermarkeder. Både de helt store og de mindre. En af dem som ofte i vintersæsonen har både rådyr, hjort, krondyr og vildt fugle er Rema1000. Selve kødet har en meget lav fedtprocent og kan ved for lang tilberedning blive tørt. Derfor tilberedes det ved høj varme i kort tid, da krondyrkødet bliver lækkert mørt og saftigt. 

Serverer du ægte vildtkød, hvor de ikke er opdrættet, er smagen endnu bedre. Grunden er at dyrene ikke er udsat for stress ved slagtning, men skydes i naturen. Dette kan jeg selvfølgelig anbefale, hvis du kender en jæger.

Krondyrfilet med rodfrugter

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!