og
Tarteletter med skinke opskrift

Nem tarteletter opskrift med skinke, gulerødder og ærter. Prøv en dejlig, klassisk og lækker opskrift tarteletter med cremet fyld.

Tarteletter med stuvede skinketern, ærter og gulerødder er en skøn klassiker og samtidig perfekt som restemad. Tarteletter med fyld er en af mine livretter, uanset hvad der kommes i. Jeg elsker at servere dem til frokost, aftensmad og til højtider som påske og jul. Når jeg er ude at spise frokost, ender jeg ofte med at bestille tarteletter.

Traditionelt bruges de stadig som forret, f.eks. til konfirmationer eller andre fester. Selvom man måske skulle tro, at de var gået af mode, serveres de stadig mange steder.

Personligt synes jeg også, at tarteletter som hovedret fungerer virkelig godt. Her skal du beregne 3–4 stk. pr. person. Som tilbehør kan du servere en Bønnesalat med kartofler og fetaost eller andet grønt, og tarteletter og tilbehør er heldigvis nemt at variere.

Tarteletter opskrift

Tarteletter med skinke og grønærter er efter min mening ret nemme at lave. Du kan bruge rester fra en hamburgerryg eller skinke, lave den fra bunden eller købe færdiglavet skinke i supermarkedet. Ærter og gulerødder kan du enten købe på frost eller bruge friske. En god idé, når du laver opbagningen, er at bruge kogevandet fra skinken eller fra ærter og gulerødder, eller begge dele. Det giver en virkelig god smag til tarteletfyldet.

Jeg bruger i min opskrift en dåse aspargessnitter, fordi jeg er helt vild med kombinationen af asparges, ærter og gulerødder i tarteletter. Væsken bruger jeg også i opbagningen for ekstra god aspargessmag.

Prøv også: Tarteletter med høns i asparges

Tarteletter med skinke, ærter og gulerødder fyld

Tarteletter med skinke

Nem tarteletter opskrift med skinke og ærter fyld.
4 fra 1 stemme
Print Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Forret, Frokost, Hovedret, Svinekød
Køkken: Dansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Antal: 4 personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 500 g. hamburgerryg eller skinke
  • 300 g. gulerødder frosne eller friske
  • 300 g. ærter frosne eller friske
  • 1 ds. aspargessnitter

Opbagt sovs

  • 65 g. smør
  • 55 g. hvedemel
  • 2 dl. opvarmet mælk
  • Væden fra aspargeserne
  • 4 – 6 dl. kogelage fra gulerødder
  • Salt og peber

Sådan gør du

Forberedelse af skinke og grøntsager

  • Bruger du en frisk hamburgerryg eller skinke, skal den koges ved svag varme i ca. 45 minutter under låg. Husk at gemme kogelagen.
  • Bruger du friske gulerødder, skrælles de og skæres i små tern.
  • Opvarm en gryde til kogepunktet, tilsæt salt og gulerødderne, som koges i 4 minutter.
  • Kom de frosne ærter i en skål.
  • Når gulerødderne er færdige, hældes kogevandet gennem en sigte ned i skålen med ærterne, hvor de står i 4 minutter.
  • Hæld kogevandet fra og gem det til sovsen.

Opbagt sovs

  • Opvarm en gryde ved middel varme og tilsæt smørret.
  • Når smørret er smeltet, drysses melet i.
  • Lad det falde til bunds, før du pisker det sammen.
  • Lad melbladningen stå i 5 minutter, mens du pisker indimellem, hvilket fjerner melsmagen.
  • Hæld den varme mælk i under piskning.
  • Tilsæt derefter væden fra aspargeserne og lidt ad gangen den varme kogelage.
  • Bliv ved med at tilsætte kogelage, indtil du har en ret tyk sovs.
  • Smag til med salt og peber.
  • Kom skinketern, ærter og gulerødder i sovsen, og varm det hele igennem et par minutter.

Noter

Opvarm tarteletterne som anvist på pakken, og fordel fyldet i dem.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Tips til opskrift på tarteletter

  • Du kan nemt lave opbagningen dagen inden. Husk at varme den langsomt op, så den ikke brænder på.
  • Fyldet kan holde sig 3–4 dage i køleskabet, når du husker at varme det grundigt op.

Tarteletter opskrift

Hvordan varmes tarteletter?

Tarteletter varmes bedst i ovnen efter den anviste tid på pakken, hvilket som regel er omkring 4 minutter ved 200 grader. Du skal være opmærksom på at opvarmede tarteletter ikke altid er gode af genopvarme. Vil du gøre det, sørg for at de opbevares i en lufttæt pose eller beholder indtil de opvarmes igen.

Skinke og grønærter med gulerødder

Er tarteletter dansk?

Høns i asparges er dansk, men selve tarteletterne stammer fra det franske køkken og betyder lille tærte. I slutningen af 1800‑tallet kom de til det danske køkken og har siden været utrolig populære.

Tarteletter med skinke, ærter og gulerødder fyld

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

2 Kommentarer

  1. Jens Verner Hansen

    4 stars
    Nyder meget dine opskrifter
    Jens Verner Hansen

    Ribe

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Jens Verner
      Tusinde tak, varmer altid 😊.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
4 from 1 vote

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad logo dansk madblog

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!