Stenbiderrogn i Vandbakkelser
En lille lækker appetizer bestående af stenbiderrogn og små skønne vandbakkelser, der kan bruges til gæstemad.
Det er stadig muligt, at købe frisk stenbiderrogn, og hvorfor ikke bruge det sammen med en creme af mascarpone, rødløg, purløg der er lagt i vandbakkelserne og toppet med stenbiderrognen. Super nemt, og super lækkert.
Hvis man i samme ombæring har ekstra vandbakkelser kan de fyldes med en sød creme til kaffen.

Stenbiderrogn i Vandbakkelser
Ingredienser
- Vandbakkelser
- 100 g. stenbiderrogn
- 150 g. mascarpone
- 50 g. creme fraiche 9 %
- 1 – 2 rødløg
- Skallen fra 1 økologisk citron
- 1 bundt purløg
- 6 - 8 blade Ramsløg (hvis det er sæson, eller udelades de)
- Salt og peber
Sådan gør du
- Bland mascarponen med creme fraichen.
- Fjerne skallen fra rødløget og hak det meget fint, og blandes med cremen.
- Hak ligeledes purløget, som blandes med cremen. Gem lidt purløg til anretning.
- Hak ramsløgbladene, som vendes i cremen.
- Riv citronskal i cremen.
- Smag cremen til med salt og peber. Såfremt den mangler syre kommes lidt citronsaft i.
Cremen kan tilberedes dagen inden, og vandbakkelserne kan godt bages et par timer før gæsterne ankommer eller de skal serveres.
Jeg har denne opskrift valgt, at bruge mascarpone, som kan udskiftes med en fed creme fraiche, hvis ens supermarked af en eller anden grund ikke har mascarpone hjemme.
Prøv Også: Rimmet Torsk med Salsa // Saltede Mandler // Pariserbøf som Slider