og
Grand Central Terminal

I min fjerde rejsebeskrivelse om New York og især maden handler det om, hvad kælderen under Grand Central Terminal gemmer på, og hvad du kan få af god, men billig mad i de forskellige kiosker rundt omkring i New York.

Grand Central Terminal ved 89 E og 42nd St er et must, uanset om man er sulten eller ej. Først og fremmest er det en imponerende bygning med masser af historie bag sig. Grand Central Terminal åbnede i 1913 og målt i perroner 44 og 67 spor fordelt på to etager, er det verdens største togstation. Men det er ikke kun størrelsen, men lige så meget det imponerende indtryk terminalen giver en. At stå i midten af terminalen, og se op i loftet, hvor der er på malet en stjernehimmel, er i sig selv amazing.

Grand Central Terminal New York

Det er nu anden gang jeg står der. Første gang var helt tilbage i 1987, hvor den var fyldt med bænke og fungerede som alle andre togstationer, masser af rejsene der skynder sig ud og ind. I dag har den fået en stor restaurering, hvor de gamle og slidte bænke er fjernet, gulvet er bonet og kælderen er fyldt med de vidunderligste restauranter og madboder.

Oyster Bar and Restaurant

Grand Central Terminal gemmer på i alt 35 spisesteder og 68 butikker. Er du i New York en kold vinterdag, kan det anbefales at bruge noget af tiden på, at vandre rundt i hallen og kælderen og få fyldt maven op.

Grand Central Oyster Bar & Restaurant

Jeg havde forinden lavet lidt research, og efter lidt traven frem og tilbage blandt de forskellige spisesteder fandt vi frem Grand Central Oyster Bar & Restaurant, hvor den primære ingrediens er friske østers. På Oyster Bar & Restaurants daglige menu fører de 26 forskellige østers fra den amerikanske øst- og vestkyst.

Oyster bar & restaurant New York

Udover østers har restauranten en stor variation af fisk og skaldyrsretter som f.eks. Clam Chowder, Bouillabaisse, hummere, dagens fangst, skaldyrsplatter og meget mere.

Oysters in New York Grand Central Terminal

Vi valgte, at få en plads ved baren, hvor der er udsigt til noget af køkkenet og friske østers der bliver åbnet og Bouillabaissen der serveres i dybe tallerkner. Med et udvalg på omkring 26 østers var det totalt forvirrende for mig, at vælge, hvilke jeg skulle købe. Jeg kunne selvfølgelig have valgt alle, men jeg skulle også kunne gå derfra igen.

Grand Central Oyster Bar & Restaurant

Ved siden af os sad der en far og søn, som tilnærmelsesvis var stamkunder, hvad mængden af østers angik. De havde et fad med med 22 østers og selvfølgelig pomfritter til. Jeg valgte 6 forskellige fra både øst- og vestkysten. Hver af dem havde sin karakteristiske smag, og kun en af dem brød jeg mig ikke om, da den havde en fed smag. De øvrige var nogle af de bedste østers jeg indtil nu har smagt. Jeg kom af med ca. 16 $.

Frankies Dogs on the Go Grand Central Station

Efter Østers baren var det tid til, at tjekke de øvrige restauranter og madboder ud. Nu gik det fra High end til Low end, da jeg til dessert skulle have en amerikansk hotdog fra Frankies Dogs on the Go. Du vil måske tænke det som en underlig kombination, østers og dernæst hotdog. Men, jeg kunne ikke vide om vi igen skulle tilbage til Grand Central Terminal :-).

Hot Dog Frankies Dogs on the Go

I New York finder man på mange gadehjørne en “Hot Dog” vogn, der sælger alt fra den almindelige amerikanske Hot Dog til Kebab. Ind i mellem blev det for meget, især når vi havde lyst noget mere sund mad og et sted, at sidde ned. Det er der i New York altid råd for. Der findes et utal af kiosker, der udover cigaretter, øl, vand, kaffe, kager også har et meget stort udvalg af take away mad, som flere steder sælges i vægt. Udvalget spænder fra lækre salater, asiatisk- og amerikansk inspirerede retter, og masser af andre lækre ting. Du vælger selv hvad du vil øse op i en beholder, som vejes af. Samtidig er der nogle steder mulighed for, at sidde ned eller tage din frokost boks med hen i en nærliggende park. Prisen flere steder lå omkring 6 – 8 $ pr. Lb (amerikanske pund svarer til 423 gram).

Asian Market in New York

Vi valgte, at bruge kioskerne til mange af vores hurtige frokoster. Udover frokost serverer flere af dem morgenmad, som kan bestå af en burrito med scrample egg og bacon, vegetariske retter eller andet i.

Et andet, men mere eksklusivt sted, at købe en frokost er Whole Foods Market, som ligger i kælderen under Time Warner Centeret ved Columbus Circle, Broadway og W 59th St. Spisestedet er opdelt i forskellige slags mad, men konceptet er at du tager en beholder, fylder den op med mad og vejer den af. I Whole Food Market er maden mere eksklusiv, men ikke vanvittig dyr. Desuden kan man tage maden med over i Central Park og spise i det grønne.

Du kan klikke dig videre til de tre foregående indlæg om New York nedenunder.

New York part 1, New York part 2, New York part 3.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Trackbacks/Pingbacks

  1. New York Part 5 | - […] New York Part 1, New York Part 2, New York Part 3, New York Part 4. […]

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!