og
Chelsea Market New York

I min tredje beretning om New York, hvor maden er i fokus er jeg kommet til et par af de rigtig spændende steder på Manhattan, Chelsea Market og Union Square Greenmarket.

Vi havde inden afrejsen bestemt os til, at besøge High Line Park og undervejs støde på Chelsea Market.

High Line Park New York

High Line Park er en nedlagt højbanestrækning, der i dag løber fra W 34th St til Gansevoort St Meatpacking District. Strækningen blev bygget i 1934 og brugt af godstoge, der fragtede gods til og fra Manhattan´s store industrielle områder. Det sidste godstog kørte på strækningen i 1980.  I dag er højbanen omdannet til et lækkert rekreationsområde med planter og blomster og bænke, der ligger 9 meter over gadeplan og strækker sig ca. 2 km. Undervejs er der pop up isbarer og cafeer, samt gode toilet faciliteter.

Highline Park Meatpacking District

Mellem W 15 St og W 16 st. ligger Chelsea Market, som er en del af det gamle Meatpacking District. Chelsea Market blev oprindeligt bygget af The National Biscuit Company tilbage i 1890´erne, men er i dag blevet et stort indendørs marked på størrelse med en boligblok. På markedet finder man op til 39 butikker og restauranter, der sælger alt fra krydderier, vine, kager, mad, kaffe, nødder, isenkram, køkkenudstyr og meget andet.

Spices and Tease Chelsea Market

Markedet er utrolig hyggeligt, at gå rundt i, men tag og kom tidligt, da det hurtigt kan blive fyldt godt op. Chelsea Market emmer af dufte af mad og krydderier. En af butikkerne jeg selvfølgelig måtte besøge var Spices and Tease. Et rent krydderimekka, med et hav af kvalitetskrydderier og egne krydderiblandinger. Jeg fik købt en stor dåse Chipotle, som jeg stadig har noget af og bruger i min madlavning.

Spices and Tease

Havde det ikke været for vægt og andet pjat, når man flyver havde jeg brugt en del flere penge i både Spices and Tease og Bowery Kitchen Supply, hvor de nærmest har alt, hvad en kok, kogemand eller foodie kan begære af køkkenudstyr. Men som sagt måtte vi “kun”  have 46 kg med i samlet baggage vægt, så jeg måtte holde mig til småtings afdelingen i Bowery Kitchen Supply. Jeg kan klart anbefale, at besøge Bowery Kitchen Supply, da de udover almindeligt køkkenudstyr også har en del gadgets, som f.eks. briller når der skal skæres løg, så ens øjne ikke løber vand.

Chelsea Market food

På markedet er der rig mulighed for smagsprøver i og udenfor de forskellige butikker. Der er ligeledes masser af steder, at købe billige snacks og mindre og større måltider. Du kan tage maden med ud af markedet eller finde en bænk inde på markedet og nyde måltidet og indsnuse Chelsey Markets atmosfære.

Pies New York Chelsea Market

Du kan også få et bord på en af restauranterne, hvor priserne er det højere. Men, går du sulten fra markedet, er det din egen skyld. Til vores formiddags snack købte lidt tærte og indbagte rejer ved en Italiensk specialbutik, der udover diverse Italienske varer havde et stort udvalg af færdiglavede retter.

Restaurant Rana New York

Selve vores frokost spiste vi på den Italienske restaurant Rana, hvor vi fik et bord udenfor. Vi delte en forret bestående af dypstegte blæksprutter og til hovedret en af deres mange pastaretter. Stedet er afslappet og meget hyggeligt med både borde inden- og udenfor. På trods af New Yorks størrelse er det ikke det samme antal udendørs borde ved restauranterne, som vi nogle gange er vant til i Europa. Der i mod er det altid muligt, at finde en lille grøn park, hvor støjen fra gaderne forsvinder. En af parkerne vi ofte besøgte var Bryant Park ved 5 og 5 Ave og 40th og 42nd St. Parken er lidt større end en fodboldbane med flere cafeer, restauranter, bibliotek, spilleborde og legeplads. På trods af sin lille størrelse forsvinder storbyen, når man  går rundt inde i parken.

Italian Rana

Efter vi både mætte af mad og indtryk forlod Chelsea Market gik vi samme dag videre mod Det økologiske marked på Union Square. Grunden til, at vi ville besøge markedet skyldtes især en person, David Graves, The Bee-man. Vi havde set ham i en af Anne Hjernøs udsendelser om New York, hvor hun interviewede David Graves. Heldet var så med os, da han denne dag stod og solgte sin honning og andre produkter på markedet.

David Graves New York

David Graves er lidt af et unikum, da han tilbage i 1997 opsatte de første bistader på New Yorks skyskrabere, og har i dag i alt 14 stader fordelt rundt omkring i New York. Vi fik en spændende snak med ham, og han syn på brugen af trådløse mobiler, wifi m.m., der efter hans vurdering er skyld i, at flere og flere bistader dør. David og hans hustru har Berkshire Berries i Massaschusetts, hvor de side 1978 har produceret deres egne marmelader, geler og sirupper.

Union Square Greenmarket

Union Square Greenmarket startede tilbage i 1976 med 12 lokale bønder, der solgte deres produkter på en P-plads ved 59 St og 2 Ave på Manhattan. I dag kommer der op til 140 forskellige lokale bønder, fiskere, og andre avlere for, at sælge deres produkter på markedet. Vejret var med os og selv om det ikke kunne betale sig, at købe noget særligt ind, er det for mig altid inspirerende, at gå rundt på et markedet og nyde duftene og stemningen.

Union Square Greenmarket New York

Noget af markedet var den mandag vi var der afspærret pga. optagelserne til en episode til serien Whitecollar. Jeg fik taget et par billeder inden en filmmedarbejder bad mig passere og stoppe med, at tage billeder.

White Collar film

De øvrige indlæg om vores New York tur kan du finde her. New York Part 1, New York Part 2, New York Part 4 og New York Part 5.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Trackbacks/Pingbacks

  1. New York Grand Central Station | - […] New York part 1, New York part 2, New York part 3. […]
  2. New York Part 5 | - […] York Part 1, New York Part 2, New York Part 3, New York Part […]
  3. New York Part 6 Gastropub & Soul Food | - […] York Part 1, New York Part 2, New York Part 3, New York Part 4, New York Part […]

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!