og
New York Hotdog Stand

I sommers havde jeg den kæmpe fornøjelse igen sammen med min skønne hustru, at opleve New York på nært hold. Denne gang var vi der i 9 døgn, og blev ekstremt mætte, både mad- og oplevelsesmæssigt. Første gang jeg var i New York var tilbage i 1987, hvor byen var mere rå og barsk. Den gang var mødet anderledes, hvor jeg skulle tænke over, hvor jeg færdedes henne i The Big Apple. I dag er det en helt anden tryg oplevelse. Jeg tror ikke der findes andre storbyer, hvor man kan færdes så trygt som i New York City og samtidig er byen langt mere kulturel end for 27 år siden.

Jeg har længe gerne ville skrive om turen, men har ikke haft den fornødne tid, men nu skal det være. De gange jeg selv har været i udlandet gennemtrawler jeg altid forskellige blogs og hjemmesider for tips, spisesteder, seværdigheder og andet. Uanset om de skriver om nogle af de samme steder synes jeg, at det er en god måde, at få inspiration på. Jeg har valgt, at fokusere på maden, spisestederne og lignende oplevelser, da Gastromad handler om mad, selv om der måske sniger sig lidt andet ind, men nu får vi at se. Jeg har ikke på forhånd lagt en plan for, hvor mange indlæg jeg skriver om turen, men jeg ved, at et indlæg er alt for lidt, og kan allerede mærke, at jeg har meget at fortælle.

Første gang jeg var i USA og New York med min hustru var i 2011, hvor vi først rejste 2½ uge rundt i henholdsvis Arizona, Utah, Nevada og Californien for, at slutte turen med 5 døgn i New York. På det tidspunkt var vi lidt mætte og trætte efter 2½ uges kørsel, og havde ikke lavet den store plan for, hvad vi ville se, hvilket gjorde, at vi nogen gange om aftenen ikke helt vidste, hvor vi skulle spise.  Den gang manglede vi flere spændende steder, men i år fik vi stillet vores sult og nysgerrighed for både mad og oplevelser. Måske lyder vores første tur, som om at vi ikke så noget, hvilket vi dog gjorde og vi fik også spist på et par interessante steder, hvilket jeg vil skrive mere om i et af indlæggene.

Vi havde valgt, at købe den samlede rejse, flybilletter og hotel gennem FDM Travel. I starten havde vi overvejet selv, at købe flybilletterne og i samme omgang tjekkede vi private lejligheder gennem AirBNB, hvilket jeg havde læst om på Anne Hjarnøs blog. Men, da jeg tjekkede mere om private lejligheder viste det sig, at det siden 2012 været ulovligt i New York og en del andre storbyer i USA, at udleje sin lejlighed på under 30 dage. I Politiken kunne jeg læse om et dansk ægtepar, der havde lejet en privat lejlighed gennem AirBNB. De blev midt i deres ferie sat på gaden af politiet midt om natten. Chicken eller ej, den risiko ville vi ikke løbe.

Hotel Pennsylvania i New York

Valget af hotellet faldt på Hotel Pennsylvania på 401 Seventh AVE. at 33rd ST, lige overfor Penn Station og Madison Square Garden. En meget central beliggenhed, hvis man både ønsker, at se lower og upper Manhatten. Der ligger Subway stationer lige rundt om hjørnet ved hotellet . Hotellet er et kæmpe turist hotel fra 1919, hvilket gør at det er slidt, men rent og i god stand. Vi havde læst om skræk historier om hotellet på diverse sites, hvilket heldigvis ikke var vores oplevelse. Vores værelse var stort og rummeligt med en king size seng. Badeværelset var med badekar og bruser i karet. Man er pt. i gang med, at renovere værelserne på hotellet, men jeg tvivler på, at vores var ny renoveret, hvilket vi oplevede som okay til prisen. Ca. kr. 900 pr. nat, uden morgenmad.

Hotel Pennsylvania Manhattan

Når man lander på Manhatten er det som, at blive smidt ned i en kæmpegryde fyldt med indtryk for alle sanser. Lugten af benzin, gummi fra bilerne, taxaernes evige dytten og snakken, som især starter mandag morgen, når de ansatte der pendler ind til New York går i samlet takt gennem gaderne med deres Coffe to Go i hånden og små snakker. En konstant summen i beton junglen. En oplevelse man ikke skal snyde sig selv for. Lørdag og søndag er der mere stille i gaderne, selv om turisterne fylder rigtig meget, især oppe ved Time Square, hvor alle skal have taget en selfie.

Broadway Bites

En blok fra vores hotel, eller nærmere sagt lige rundt om hjørnet fandt vi tilfældigt det første mad mekka, Broadway Bites i Greeley Square Park. En lille park ved W 32nd St / 33rd St og Broadway. Et udendørs madmekka mange forskellige madboder, der solgte små måltider af forskellig typer mad. I sommers havde markedet åbent i perioden 1 juni – 1 august 2014 alle ugens dage. Vi fik f.eks. smagt sliders (mini burgere) med pulled pork, og pizza fra den udendørs rullende pizza ovn. Første gang jeg har oplevet en Italiensk pizzaovn på hjul.

Italiensk pizza Broadway Bites

På markedet som også har åbent her i efteråret 6 oktober – 14 november 2014 er variationen af maden meget stort. Der kan købes traditionelt amerikansk mad, japansk og koreansk, selvfølgelig mexicansk, brød og doughnots og meget mere.

Broadway Bites Burger

Udover maden er det også muligt, at købe øl og vin, som selvfølgelig kun må nydes indenfor området. Et af boderne solgte øl fra forskellige amerikanske microbryggerier, hvoraf en af dem jeg smagte var fra Nebraska. En mild behagelig frisk Pale Ale. Broadway Bites kan jeg absolut anbefale, at besøge og nyde en bid af.

Greeley Park New York

New York har et utal af større og mindre parker, hvor man ofte kan få stillet sulten og tørsten. Greeley Park er ikke særlig stor, men når vi sad i parken og spiste vores sliders var vi trådt ud af storbyens larm og støj, og ind i en anden verden.

Broadway Bites slider

New York 2, New York 3, New York 4, New York 5

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Trackbacks/Pingbacks

  1. New York Part 5 | - […] New York Part 1, New York Part 2, New York Part 3, New York Part 4. […]
  2. New York Part 6 Gastropub & Soul Food | - […] New York Part 1, New York Part 2, New York Part 3, New York Part 4, New York Part…
  3. New York part 3 Chelsey Market & Union Square | - […] to foregående indlæg om New York kan du læse her. New York Part 1 og New York Part 2.…

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!