Ovnbagt knoldselleri er en nem og perfekt måde at lave noget virkeligt lækkert tilbehør på med en mild nøddeagtig smag der passer til rigtig meget.
Knoldselleri er en rodfrugt jeg elsker at bruge i mit køkken. Den har den skønneste smag, som kan forvandles til en nøddeagtig sløjsblød smag når den ovnbages, hvilket er en af mine yndlingsmetoder at tilberede en knoldselleri på.
I min knoldselleri opskrift på ovnbagt selleri har jeg brugt både røget malt whisky og en brugt vaniljestang, hvilket bibringer sellerien med ekstra smag af let røg og vanilje. Jeg gemmer altid vaniljestængerne når jeg har brugt kornene.
Begge dele passer efter min mening utrolig godt til knoldselleri.
Det super gode med ovnbagt knoldselleri er at den passer sig selv i ovnen, og fungere perfekt som tilbehør til nærmest alt.
Det kan både være stegt kylling, fisk, en steak, svinekoteletter eller lammekølle.
Den kan ligeledes fungere som sin egen hovedret, hvor man servere en let salat til.
I denne opskrift på selleri har jeg brugt nye mindre knoldselleri, hvor en passer til en til to personer. Brug man i stedet en af de store vil en kunne være nok tilbehør til fire personer.
I begyndelsen af august eller september kan man være heldig at kunne købe de små selleri i supermarkederne eller ved gårdsalg. De små knoldselleri er lidt mere blide i smagen og egner sig godt som enkeltservering.
Prøv også disse opskrifter: Flødekartofler // Hasselback Rødbeder
Ovnbagt knoldselleri Opskrift på bagt selleri
Ingredienser
- 1 lille knoldselleri
- 1 spsk. olivenolie
- 2 spsk. smør
- 1½ cl. røget malt whisky
- 1 spsk. honning
- ½ brugt vaniljestang
- 1 tsk. hele korianderfrø
- ½ tsk. sumak mellemøstlig krydderi med citrussmag
Sådan gør du
- Vask knoldsellerien grundigt for jord, brug eventuelt en børste til det. Lad endelig være med at skrælle den.
- Placer den ovenpå to stykker stanniol.
- Hæld olivenolie over, og placer smørret ovenpå knoldselleriet og ved bunden.
- Hæld malt whisky over og honning.
- Skær vaniljestangen i to eller flere stykker som placeres på knoldselleriet.
- Knus let de hele korianderfrø som sammen med sumaken og flagesalt drysses over knoldselleriet.
- Sørg for at den pakkes godt ind i stanniolet.
- Bag den ved 170 grader i 2½ – 3 timer.
Sådan laver man ovnbagt knoldselleri?
I selve opskriften renses, knoldsellerien for jord, men skal ikke skrælles da det giver mere smag og er pænere.
Jeg bruger whisky, honning for at bibringe noget naturlig sødme og brugt vaniljestang der giver den lidt af vaniljesmagen.
Derudover hele korianderfrø og sumak (mellemøstlig krydderi med citrussmag), der begge sørger for ekstra lækker smag til sellerien. Jeg bruger både lidt olivenolie og smør som igen bidrager med deres smag.
Knoldsellerien pakkes ind i stanniol og bages i 2½ – 3 timer.
Hvor nemt kan det være?
Har man rester af ovnbagt knoldselleri kan de utrolig nemt varmes op igen i ovnen eller en mikroovn, uden at det går udover smag og tekstur.
0 kommentarer