Ramsløgspulver er en fantastisk måde at gemme smagen af ramsløg på til resten af året.
Tørrede ramsløgsblade får en skøn duft og smag af vilde ramsløg der kan bruges som krydderi.
Ramsløgspulver smager fantastisk skønt når det drysses ovenpå eksempelvis nye kogte kartofler, i en hjemmelavet Ramsløgs Aioli, i en dressing som eksempelvis en vinaigrette.
Man kan også blande ramsløgspulveret med lidt salt og på den måde få Ramsløgssalt.
Har man plukket rigtig mange ramsløgsblade man ikke kan få brugt, kan de nemt fryses i fryseposer.
Når man tager ramsløgbladene op af ryseren, kan man tørre dem lidt op i ovnen eller dehydratoren igen, så de nemmere kan bruges til Ramsløgspesto eller Ramsløgsolie.
Hvis ramsløgsbladene har været tørret og ikke kommer fra fryseren slipper man for det vand som vil være i ramsløgsbladene når de har været frosset, hvor det går hurtigere at lave sin ramsløgspulver.
Ramsløgspulver Opskrift på hvordan man laver ramsløgspulver
Ingredienser
- 500 g. ramsløgsblade
Udstyr
- Ovn
Sådan gør du
- Skyl ramsløgene grundigt og slyng dem for vand.
- Placer bladene enkeltvis på pladerne i dehydratoren eller på en bageplade med bagepapir på.
- Sæt pladerne i dehydratoren og sæt den til 52 grader i omkring 4 timer.
- Sæt ovnen ved 50 grader ved varmluft, som tjekkes efter 6 timer. Man kan også lade dem tørre natten over.
- Når ramsløgsbladene er helt tørre, hvilket de skal være, tages de ud.
- Kom de tørrede ramsløgsblade i en kaffekværn, minihakker eller lignende, som kan pulverisere de tørrede ramsløgsblade.
- Hæld ramsløgspulveret i en lufttæt beholder som placeres et mørkt sted.
Noter
Hvordan laver man ramsløgspulver så man resten af året kan nyde godt af denne skønne vilde krydderurt?
Smagen er let hvidløg og purløg passer utrolig godt til mange forskellige ingredienser og er dejlig intens når ramsløgene omdannes til pulver.
Metoden at tørre ramsløgsblade på er supernemt.
Man kan enten bruge en dehydrator eller sin ovn til at tørre dem, så man det perfekte ramsløgspulver.
Jeg tørrede omkring 500 g. over to omgange i min dehydrator hvor temperaturen var omkring 54 grader og tiden var omkring 4 timer. Det kan være forskelligt fra dehydrator til dehydrator.
Samme gør sig gældende når ramsløgene tørres i ovnen, da ovne er forskellige. En god ide er at tjekke bladene når der er gået et par timer.
En af de vigtigste ting er, at ramsløgsbladene skal være helt tørre inden de er færdige, da ramsløgspulveret ellers kan blive fugtig.
Når de er helt tørre blendes de til fint ramsløgspulver i enten en kaffekværn eller minihakker. Jeg vil anbefale en kaffekværn, da jeg oplever at de pulveriserer de tørrede ramsløgsblade bedre.
Når man har pulversiret bladene, er det vigtigt at de gemmes i en helt lufttæt beholder og står et mørkt sted for, at de ikke mister den skønne smag af forår og hvidløg.
Når ramsløgsbladene er skyllet og duppet tørre placeres de hver for sig på en plade til dehydratoren eller ovnen.
Sæt pladerne i dehydratoren eller ovnen.
Efter omkring 4 – 6 timer er ramsløgsbladene tørre.
Tjek ramsløgsbladene grundigt om stilken ligeledes er tør.
Pulveriser ramsløgsbladene i en kaffekværn eller minihakker.
Sørg for at bladene bliver grundigt pulveriseret.
Hæld ramsløgspulveret på et tætsluttet glas.
Rigtig god idé! Hvilken dehydrator har du, og kan du anbefale den?
Hej Piskeris
Ja det er faktisk en god ide, fandt jeg ud af :-).
Den dehydrator jeg har er en Escalibur 4400 med fem bakker i. Jeg kan godt anbefale den da den kan indeholde en del og er gør arbejdet.
Jeg tror at prisen var omkring 2500, da jeg købte den for en del år tilbage.
God søndag 🙂
Søren
Hejsa.
Tak for en spændende opskrift 🙂
Vil du anbefale en ovn eller dehydrator og i så fald, hvorfor det valg?
Hej Nadja
Tusinde tak for Rosen 😊.
Umiddelbart vil jeg anbefale en dehydrator hvis du skal ofte skal tørre, da de efter min mening er bedre og mere præcise til at tørre de forskellige emner. Men er det kun nogle få gange kan du godt bruge en ovn. En af de ting der kan være en udfordring med en ovn er, at ovne er forskellige i forhold til varme og isolering.
Jeg håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du altid velkommen til at skrive igen.
Kan jeg overtale dig til at give opskriften stjerner?
De bedste hilsner
Søren