og
Opskrift på rødbedesuppe

Rødbedesuppe er en virkelig skøn og meget velsmagende suppe du bare ikke må gå glip af.

Den er desuden utrolig nem og meget hurtig at lave. Sammen med en god klat cremefraiche med et skud peberrod i får du masser af smag og fylde.

Rødbeder er underkendt udover som syltede. I denne russisk rødbedesuppe borsjtj kommer de virkelig til deres ret. Suppen synes jeg passer både som forret eller hovedret, og på alle tider af året. Selv om rødbeder er i højsæson fra efterår til vinter smager den stadig skøn om foråret. Prisen for halvanden liter rødbedesuppe er noget af det billigste der findes, da en pose rødbeder ikke koster meget mere end 15 kroner.

Peberrodscremen af cremefraiche passer så godt sammen med smagen af rødbeder. Det er ligeledes lækkert med lidt styrke fra peberroden til en rødbedesuppe.

Prøv også disse supper: Kartoffelsuppe // Tomatsuppe // Jordskokkesuppe

Rødbedesuppe Borsjtj

Rødbedesuppe

Rødbedesuppe er en utrolig nem og velsmagende suppe der kan laves på kort tid.
No ratings yet
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Grøntsager, Hovedret, Suppe
Køkken: Russisk
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Samlet tid: 1 time 10 minutter
Antal: 4 personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 2 stk. skalotteløg
  • 3 fed hvidløg
  • 800 g rødbeder
  • 200 g kartofler
  • 2 stk. gulerødder
  • 1 tsk korianderfrø
  • 1 stk. lime
  • 1 1/4 L hønsefond eller grøntsagsfond
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt og peber
  • 1 dl. cremefraiche
  • 3 spsk. revet peberrod

Sådan gør du

Rødbedesuppe

  • Skær løg og hvidløg i mindre tern.
  • Skræl rødbeder, kartofler og gulerødder som skæres i tern.
  • Varm en gryde op til middel varme og kom olivenolien i.
  • Sauter skalotteløg og hvidløg i omkring 3 minutter.
  • Kom dernæst rødbeder, kartofler og gulerødder ved som steger med i 5 minutter mens der jævnligt røres i gryden.
  • Tilsæt korianderfrø og saften fra 1 lime.
  • Hæld dernæst hønsefond eller grøntsagsfond i og lad det simre under låg i 45 minutter.
  • Blend suppen med en stavblender eller kom det i en blender.
  • Smag suppen til med salt og peber.

Peberrodscreme

  • Bland cremefraiche med den revne peberrod som bruges til at komme i suppen når den er øst op.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Rødbedesuppe Borsjtj

Sådan laver man rødbedesuppe

Ingredienserne til en rødbedesuppe er selvfølgelig rødbeder, og derudover har jeg tilsat lidt kartofler og gulerødder. Væden er hønsefond, men du kan i stedet bruge grøntsagsfond eller bare vand. Meget mere skal der ikke til udover lige løg og hvidløg, for at få en af de bedste supper jeg har smagt.

Nogle synes måske at rødbeder kan have en jordet smag, hvilket ikke forekommer i denne rødbedesuppe. En af grundene er at jeg kommer lidt limesaft i, og rødbederne sammen med kartofler og gulerod afgiver en helt anden og bedre smag.

Ofte oplever jeg at rødbeder får en helt anden smag når de tilberedes. Vi bruger dem tit som ekstra tilbehør hvor de tilberedes i ovnen. Andre gange koger jeg dem først, hvorefter de skæres i tern og vendes på en pande med teriyaki sauce i. Begge dele er super lækre.

Husk når du arbejder med rødbeder at de altid sprøjter lidt. Derfor bør du bruge et forklæde for ikke at få røde pletter på tøjet. Jeg bruger selv altid gummihandsker, at rødbeder smitter af på hænderne og kan sidde et par dage.

En rødbedesuppe kan laves dagen inden og sagtens varmes op næste dag. Den vil kun smage endnu bedre. Derudover er den frysevenlig som mange andre supper.

Suppe af rødbeder

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!