En kartoffelsuppe med porre og et stykke smørstegt fisk til er en ægte vidunderlig klassiker, hvor man kan få brugt mange af sine grøntsags rester. Suppen passer super godt i efterårs- og vintermånederne og er en meget nem og billig ret, at tilberede.
Hvis man fordobler ingredienserne er der til flere dage. Kartoffelsuppe er også utrolig nem, at varme op igen enten i gryden eller i mikroovnen, når man kommer iskold hjem, og har brug for noget at varme sig på.
Opskrift på kartoffelsuppe
Kartoffelsuppe kan både tilberedes som en god hverdagsret, eller som en gæsteret man bruger som forret. Den er samtidig nem, at lave da man kan gøre det med de grøntsager man har udover kartofler. Jeg har valgt, at tilsætte knoldselleri til retten, da der var et lille hoved i køleskabet. Det gjorde kun kartoffelsuppen mere lækker i smagen, men man kan godt udelade knoldsellerien. Sprødstegt bacon og tyndt skåren porre passer det urolig godt sammen med kartoffelsuppen som drys på toppen.
Læs også om andre gode supper: Fransk Løgsuppe /// Porresuppe // Rosenkålssuppe // Oksekødssuppe
Kartoffelsuppe Den nemmeste suppe
Ingredienser
Kartoffelsuppe
- 500 g. kartofler
- 1 zittauerløg
- 1 porre
- ½ knoldselleri
- ½ l. grøntsagsfond/vand
- ½ – 1 dl. Fløde
- Smør
- Citronsaft
- 100 g. helt stykke god bacon
Stegt kuller
- Kuller
- 4 spsk. smør
- Olivenolie
- Fint salt
Sådan gør du
Kartoffelsuppe
- Kartoflerne skrælles og skæres i små tern. Gør det samme med løget.
- Porren deles på langs, renses og skæres i tynde strimler. 1/3 del af den grønne del af porren lægges til side.
- Varm en gryde op og kom smørret og lad det smelte.
- Sauter kartofler, løg og 2/3 delen af porren et par minutter.
- Hæld grøntsagsfonden ved, at lad det simre ved lav varme under låg i 20 – 25 minutter eller mere indtil kartoflerne er helt møre.
- Blend suppen med enten en stavblender eller hæld det i en blender.
- Kom det tilbage i gryden og tilsæt fløden.
- Smag til med salt og peber, og lidt citronsaft.
- Skær baconen i små tern.
- Varm en pande op ved stærk varme, hvori de steges sprødes.
- Kom dem dernæst op på en tallerken med noget køkkenrulle på for, at det kan suge fedtet.
Stegt kuller
- Varm en pande op ved stærk middelvarme med ca. 1 tsk. olivenolie i.
- Når den er varm kommes smørret i, og når det er smeltet placeres kuller fileterne på panden med skindsiden ned af i ca. 3 minutter.
- Overøs kullerfileten med det varme smør. Når den har stegt i 3 minutter vendes den og steger i ca. 1 minut.
Anretning
- Hæld en portion kartoffelsuppe i en dyb tallerken.
- Placer kullerfileten midt i suppen, som drysses med den sprøde bacon og fintskårne porre.
Noter
Tips til opskriften
Suppen kan som mange andre supper laves dagen før og en suppe af kartofler bliver kun bedre når den står et par dage. Samtidig kan den nemt fryses og smager stadig utrolig godt, når den tøs op.
Derudover fik kartoffelsuppen selskab af smørstegt fisk, da jeg ofte synes, at det passer utrolig godt til forskelligartede supper. Valget faldt på kuller, som var tilfældigt, da en af de lokale fiskehandlere ikke have så forskellige fiskearter som jeg havde ønsket mig.
Kulleren er en torskeart, men er mere fast i det end torskens. Derfor kan man sagtens stege den på panden i smør. Kødet er utrolig velsmagende og lækket.
Jeg har selv lavet suppen som en god hovedret, men den kan sagtens serveres som en lidt tungere forret med et stykke fisk til.
Kartoffelsuppe med et stykke fisk.
Gad vide om du mener 43spsk smør?
Hej Thomas
Beklager det sene svar.
Det bliver nok i overkanten. Ca. 4 spsk. smør. Det er nu rettet i opskriften.
Bedste hilsner
Søren