Porresuppe
Hvem holder ikke af en god cremet supper til, at varme sig på. Jeg havde for nyligt et stort bundt porre, som skulle være basis i en lækker vinter- eller efterårssuppe. Udover porrerne røg der et kvart blomkål i, i stedet for de traditionelle kartofler. Men har du ikke et blomkål liggende, kan du sagtens bruge kartofler i denne lækre suppe.
Gå direkte til opskriften
Det gode med denne suppe er, at den mætter rigtig godt, så man behøves ikke serverer noget særligt ved siden af. Man kan som jeg bruge lidt stegt skinke eller bacon som drys, og creme fraiche. Porresuppen kan ligeledes bruges som en let forret, sammen med et stykke fisk. Lidt som når man laver en blomkålssuppe. Opskriften på porresuppen er meget nem, at gå til og det tager ikke lang til, at lave den, da den ikke behøves, at simrer i flere timer.

Porresuppe En dejlig nem suppe
Ingredienser
- 5 porre
- 2 zittauerløg
- 2 fed hvidløg
- ¼ blomkål
- 2 jordskokker
- ½ dl hvidvin
- ½ l hønsefond
- 1 l vand
- Bacon
- Salt og peber
Sådan gør du
- Skær porrerne i skiver, løg og hvidløg i tern. Sauter ved middel varme så de bliver klare. Jordskokkerne skrælles og skæres i tern.
- Blomkålen deles i mindre buketter og tilsættes de øvrige ingredienser sammen med jordskokkerne. Skru op for varmen og hæld hvidvinen ved, som damper af i et par minutter.
- Hæld dernæst vandet i og lad det simre i 30 minutter, hvorefter suppen pureres med en stavblender.
- Smag til med salt og peber.
- Skær baconen i små tern, som svitses sprøde. Server dem sammen med suppen og en creme fraiche, skyr eller lignende til.
Suppen kan serveres som en forret eller hovedret. Ved en forret skal du være obs. på, at suppen fylder en del.