og

Tomatsuppe Nem og virkelig lækker

af | Forretter, Grøntsager, Hovedretter, Nytår, Opskrifter, Supper

Tomatsuppe

En god tomatsuppe er aldrig af vejen, og den hjemmelavede er nu altså bare bedst. Den får en fantastisk velsmagende lækker smag, og er virkelig nem at lave. Prøv at se, hvad der findes af forskellige dåsetomater i dine skabe, eller tomater der er et par dage for gamle. I stedet for, at smide dem ud er det en virkelig god ide. at bruge de tomater eller dåse tomater du måske ville smide ud, eller har glemt i køkkenskabene til en super lækker tomatsuppe.

Tomatsuppe opskrift

Min opskrift på hjemmelavet tomatsuppe er vanvittig nem, at følge og kan både bruges som hverdagsmad eller gæstemad. Jeg bruger ofte gode flåede tomater i suppen. Men er årstiden der så brug tomaterne fra drivhuset, som har masser af smag i sig.

Når jeg serverer den som gæstemad er det som en forret. Der bruger jeg eksempelvis lidt fint skåret rød peber og croutoner som garniture til at drysse ovenpå suppen.
Man kan også bruge andet tilbehør i suppen som eksempelvis makaroni, melboller eller andet der giver noget mere fyld i suppen.

Andre dejlige supper: AspargesSuppe // HokkaidoSuppe // PorreSuppe // GulashSuppe

Opskrift på tomatsuppe

Tomatsuppe Nem og virkelig lækker

En god tomatsuppe er vidunderlig skøn og nem, og den hjemmelavede opskrift er bedst. Den har en fantastisk velsmagende lækker smag, og er virkelig nem at lave.
5 fra 2 stemmer
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Suppe, Grøntsager, Forret, Hovedret, Opskrift
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 1 time
Antal: 4
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 1 Løg i tern
  • 2 fed hvidløg i tern
  • 2 hele røde pebre i tern
  • 2 dåser flåede tomater
  • 6 cherry tomater i halve
  • 2 gulerødder i tern
  • 1/4 knold selleri i tern
  • 1 dl hvidvin
  • ½ l hønsefond
  • En dusk frisk timian
  • 1 håndfuld basilikum blade
  • ½ frisk chili i skiver
  • Bacon eller en god skinke skåret ud i tern
  • 2 dl. græsk youghurt
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Sauter løg, hvidløg, chili, gulerødder, knoldselleri og peber ved middel varme til de er klare, men uden de tager farve.
  • Tilsæt dernæst hvidvinen, som koges med i et par minutter, hvorefter cherrytomaterne og de flåede tomater hældes i sammen med hønsefonden og timianen.
  • Lad det hele simre indtil grøntsagerne er møre.
  • Tag timianen op og blend det hele med en stavblender eller i en blender.
  • Hæld det tilbage i gryden, hvor det varmes op og smages til med salt og peber.
  • Svits baconen eller skinken til den er sprød, som drysses over den færdige suppe, sammen med et par skefulde græsk youghurt.

Noter

Suppen kan sagtens tilberedes et par dage i forvejen, hvor smagen kun bliver endnu bedre og mere intens.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

 

Tips til suppe opskriften med tomater

En tomatsuppe synes jeg kan både være skøn som efterår- og vintersuppe, eller en forårssuppe. Dette skyldes den dejlige krydrede smag den får når man laver den.
Ønsker du at gøre den endnu mere smagfuld kan det være en god ide, at bruge en ekstra god kvalitet af dåsetomater. Men friske tomater med meget smag er også godt. Suppen bliver ikke voldsom dyr af det, men kun meget bedre.

Du kan supplerer tomatsuppen med andet tilbehør a la pasta stykker som makkeroni eller nudler, eller melboller hvis du ønsker mere fylde i suppen. Når jeg laver en suppe som tomatsuppe tilbereder jeg altid en stor portion, så vi har noget til flere dage eller til fryseren. Tomatsuppen er utrolig frysevenlig, da man nemt varmer den op i gryden fra frossen tilstand.
Noget vi holder rigtig meget af i en travl hverdag, hvor tingene kan gå lidt stærkt.

En klat creme fraiche som ovenpå tomatsuppen gør at den får en utrolig dejlig cremet konsistens der giver den en blød og rund smag.
Man kan ligeledes serverer revet parmesan, friske basilikumblade eller sprød og lækker bacon eller skinke til. Alt sammen noget gør tomatsuppen mere lækker og skøn.

Tomatsuppe kan også bruges som en fyldig hovedret sammen med et par lækre italiensk inspirerede kødboller til.

Tomater til suppe

Langt de fleste ingredienser til denne skønne tomatsuppe har de fleste i deres hjem. Er der noget du ikke lige har kan det uden problemer undværes.

Hjemmelavet tomatsuppe

Jo længere tid en tomatsuppe får lov at trække til eksempelvis næste dag, jo mere intens og lækker smag får den.

Tomatsuppe opskrift

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

4 Kommentarer

  1. Tina

    Virkelig lækker suppe

    Svar
    • Søren

      Tak :-).
      God weekend
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  2. Jan Abel

    Hvor kommer bacon ind i opskriften – skal den ristes eller bar koge med og derefter blendes???
    Håber på et hurtigt svar

    Svar
    • Søren

      Hej Jan
      Baconen ristes og drysses over den færdige tomatsuppe.
      Må jeg vist få tilrettet i opskriften :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!