og
Sichuankylling

Sichuankylling med det særlige sichuanpeber er en klassisk kinesisk wokret fra Sichuan provinsen i Kina. En lækker krydret wokret med utrolig sprøde kyllingestykker og den dejligste smag af krydderier, sichuanpeber og chili. Den er ikke chili stærk, men nærmere krydret. Du finder også retten hedde Gong Bao, som mere er en inspiration af denne opskrift.

Jeg holder meget af wokretter da de ofte har masser af smag, og tager kort tid at lave. Denne traditionelle sichuankylling ret med sprød kylling, hvor kødet marinere i en lækker marinade døgnet over, giver en helt anden skøn smag end mange andre wokretter jeg kender.

Sichuankylling opskrift

I opskriften på sichuan kylling bruger jeg to slags sechuan peber, stødt og hele bær. De hele bær får en skøn intens krydret smag når de ristes med de øvrige ingredienser.

Derudover tilsætter jeg en stor håndfuld røde tørrede chili fra Kina, som ligeledes ristes. Jeg vil ikke anbefale du spiser dem hele, da de er beregnet til at give smag til retten. Disse chilis kan du købe i mange forretninger.

Når jeg laver denne wokret af sichuankylling bruger jeg en ægte wok til det, da temperaturen kommer højt op. Men ligger du ikke inde med en wok, så kan en stor pande eller sauterpande godt bruges.

Prøv også: Bao Opskrift

Sechuan kylling wokret

Sichuankylling

Sichuankylling nem opskrift på ægte kinesisk szechuan wokret
No ratings yet
Print Gem på Pinterest Bedøm
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredients

Kylling og Marinade

  • 500 g. kyllingebrystfilet
  • 1 spsk. mørk soyasauce
  • 1 spsk. lys soyasauce
  • 1 spsk. kinesisk risvin kan erstattes med japansk risvin eller en tør lys vermouth

Panering

  • 3 tsk. sichuan peberpulver
  • 5 spsk. majsstivelse
  • ½ tsk. bagepulver

Øvrige ingredienser til stegning

  • 1 dl. neutral olie til stegning
  • 2 tsk. sichuan hele peberkorn
  • 5 fed hvidløg
  • 2 tsk. revet ingefær
  • 20 stk. hele røde tørrede chili
  • 6 stk. forårsløg
  • 2 spsk. lys soyasauce
  • 1 spsk. kinesisk risvin kan erstattes med japansk risvin eller tør lys vermouth
  • tsk. sichuan peberpulver
  • 1 tsk. sukker
  • 1 spsk. sesamfrø
  • Salt og peber

Udstyr

  • Wokgryde

Instructions

Kylling og Marinade

  • Skær kyllingebrystfileterne i mindre stykker af 3 cm.
  • Mariner kyllingestykkerne i mørk soyasauce, lys soyasauce og kinesisk risvin i mindst 1 time, men bedst natten over.
  • Hæld dernæst den overskydende væde fra.

Panering

  • Bland sichuan peberpulver, majsstivelse og bagepulver sammen i en pose, hvori kyllingestykkerne kommes i.
  • Ryst posen grundigt så kyllingestykkerne dækkes af blandingen.

Øvrige ingredienser til stegning

  • Skær hvidløg i skiver, og riv ingefæren.
  • Forårsløg skæres på skrå i skiver.
  • Varm en wok eller dyp pande op til høj varme med olien i.
  • Steg de panerede kyllingestykker indtil de er sprøde, hvorefter de tages op med en hulske og placeres på noget fedtsugende papir.
  • Hæld de meste af olien fra panden.
  • Steg sichuan peberkornene i ½ minuts tid, hvorefter hvidløg og ingefær tilsættes og steger med i ½ minut.
  • Tilsæt de tørrede chilier som steger med i ca. 1 minut.
  • Kyllingen kommes dernæst ved sammen med forårsløg, lys soyasauce, risvin, sichuan peberpulver, sukker og sesamfrø.
  • Steg videre indtil det meste af væden er fordampet.
  • Smag til med salt og peber.

Notes

Server med ris til.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

szechuan kylling

Tips til opskriften

  • I min opskrift på sichuankylling bruges der to slags soyasauce, mørk og lys. Kan du ikke finde den lyse i supermarkedet, kan du i stedet bruge mørk soya.
  • Kinesisk risvin kan udskiftet med en tør vermouth eller hvidvin.
  • Retten er egnet til flere dage, men sprødheden i kyllingen forsvinder ved genopvarmning.

Sichuanpeber et vigtigt og udbredt kinesisk krydderi og et af ingredienserne i det femte krydderi, som er særligt i Sichuan køkkenet. Det har ikke peberets skarpe smag, men smager aromatisk, der giver en prikkende fornemmelse i munden, senere en følelsesløshed. Sichuan peber er virkeligheden tørrede bær af et lille træ af rudefamilien, og således ikke beslægtet med peber. Krydderieffekten udløses ved at riste de hele bær og deres skaller.

Kinesisk wokret gong bao

Tibehør til sichuankylling

Server ris til retten, og gerne sticky ris som basmati.

Sichuan provinsen er et af de fire kinesiske køkkenhovedgrupper der findes i Kina. Sichuan er specielt kendt for sit krydrede og stærke køkken. Disse blev medbragt af buddhistiske missionærer der medbragte stærke krydderier, urter og stegeteknikker til Sichuan. Man er rundhåndet med chili, krydderier og særlig sichuanpeber i deres køkken.

Sechuan kylling wokret

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!