og
Stegte sild i lage

Julemåneden er i gang og du kan være med til, at lave stegte sild i lage. For mange familier er det noget, der skal være på frokostbordet om søndagen, til jul og til påske. Det samme som med marinerede sild, hvilket er en ligeså vigtig en del af den danske madkultur i mange danske hjem. Forskellen fra hjem til hjem og egn til egn er ofte marinaden.

Jeg har ladet mig inspirer af en syltekrydderi blanding fra ASA Trading, som sendte posen til mig for noget tid siden. Blandingen består af allehånde, ingefær, sort peber, chili, muskatnød, sennepskorn, nelliker og koriander. Jeg valgte, at komme 5 små tørrede chilier i fra blandingen, som har givet sildene et pænt spark. For nogen vil den måske være for stærk og andre for mild. Jeg har også givet mit forslag til, hvordan du selv kan blande din sylteblanding.

Prøv også: KarrySalat // Æggesalat

Ingredienser:

  • 6 dobbelte sildefileter.
  • 1 spsk. salt.
  • Peber.

Lagen:

  • 3 spsk. syltekrydderi fra ASA Trading.
  • eller egen blanding:
    • 10 peberkorn.
    • 2 tsk. sennepsfrø.
    • 6 hele nelliker.
    • 3 tsk. hele koriander.
    • 6 hele allehånde.
    • 1 stykke tørret ingefær.
    • 1 tsk. muskatnød.
  • 1 stk. kanel
  • 3 laurbærblade
  • 4 dl. æblecidereddike (kan erstattes af lagereddike).
  • 1 dl. vand.
  • 3 dl. rørsukker.
  • 1 rødløg skåret i halve skiver.
  • 1 spsk. havtorn (kan udelades).

Fremgangsmåde:

Hæld alle ingredienser til lagen i en gryde, og bring den i kog. Når rørsukkeret er opløst tages gryden af og stilles til afkøling.

I mellem tiden deles de dobbelte sildefileter i to og finnerne klippes af. Drys dem med salt og peber og steg dem møre på en pande med smør i, i ca. 4 minutter på hver side. Læg sildefileterne i et fad og hæld lagen over. Stil dem på køl i mindst et døgn. Jeg vil tro de kan holde sig i køleskabet et par uger.

Opskrift på stegte sild i lage

Hvilken syltelage bruger du til dine stegte sild?

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Trackbacks/Pingbacks

  1. Julens Retter en god hjælp til dig | - […] Stegte sild i lage. […]

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!