og
Æggesalat opskrift

Hjemmelavet æggesalat opskrift med karry er klassisk salat der passer perfekt til frokostbordet.

I min version af æggesalat tilsætter jeg selvfølgelig karry, men også sprød fint hakket bacon og æbletern. Bacon og æbler giver begge en skøn smag og sprødhed til salaten. En æggesalat som denne er det perfekte match til silden. Uanset om den er marineret sild, stegt sild eller røde sild. Den kan også benyttes i en engelsk inspireret sandwich, hvor jeg synes at baconen og æblerne er fantastiske. Sørg dog for at den bliver en anelse tykkere i konsistensen.

Æggesalat Opskrift

En hjemmelavet æggesalat opskrift er hurtig og utrolig nem, selv at strikke sammen. Hovedparten af ingredienserne i denne salat med karry har de fleste i køkkenet. Æg, bacon i skiver, karrypulver, mayonnaise og en dijonsennep. Cremefraichen kan købes i ethvert supermarked eller købmand. Når en æggesalat laves, skal man sørge for at de hårdkogte æg er kølet helt ned, så de ikke smatter. Derfor kan det være en ide, at koge æggene dagen eller et par timer forinden. Det samme gør sig gældende med baconen der forbliver sprød i køleskabet til næste dag.

De æbler jeg bruger til en æggesalat med karry er syrlige. Grunden er, at jeg oplever at syrligheden i æbler som f.eks. Discovery, Elstar og lignende passer godt til den let fede mayonnaise og æggene. Samtidig smager æbler og karry bare supergodt sammen. Du kan altid komme mere eller mindre i den efter din egen smag. Sørg bare for at de er skåret i passende små tern.

Prøv: Karrysalat // Skidne Æg

Æggesalat med karry

Æggesalat

Hjemmelavet æggesalat opskrift med karry er klassisk salat der passer perfekt til frokostbordet.
No ratings yet
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Frokost, Tilbehør
Køkken: Dansk, Engelsk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 8 minutter
Samlet tid: 28 minutter
Antal: 4 personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 4 stk. æg
  • 4 – 6 skiver bacon
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 1 – 2 tsk. karrypulver
  • 1 tsk. god dijonsennep
  • 1 stk. æble
  • Purløg
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Opvarm en gryde med vand i til det koger. Kom æggene i og lad dem koge i 8 minutter indtil de er hårdkogte . Hæld vandet fra og hæld koldt vand over, hvorefter de pilles. Lad dem køle af.
  • I mellemtiden steges baconen sprød på en pande, hvorefter det hakkes.
  • Bland mayonnaise, creme fraiche, karry og dijonsennep sammen.
  • Skær æggene og æblet i mindre tern.
  • Vend noget af dressingen med æg og æbler indtil du har den rette konsistens.
  • Vend dernæst bacon i, og smag til med salt og peber.
  • Drys med purløg.

Noter

Æggesalaten kan nemt laves en til to dage i forvejen, og holde sig en lille uge i køleskabet.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Hjemmelavet æggesalat

Tips til opskriften

  • Brug en mild karry, selv om en stærk giver mere styrke til salaten.
  • Lav æggesalaten 1 til 2 dage i forvejen.
  • Brug en æggedeler til at ”skære” æggene i tern.
  • Cremefraichen synes jeg skal være 18%, så salaten ikke bliver for lind.
  • Husk at smage dressingen til undervejs.
  • Æggesalat kan holde sig en lille uge i køleskabet i en tæt sluttet beholder.

Æggesalat med karry

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!