Thai Fiskefrikadeller
Thai fiskefrikadeller er en lækker og anderledes måde, at tilberede fiskefrikadeller på. De får en super skøn krydret smag, som giver en wauw smag til fiskedellerne.
Sammen med en thai dipping sauce leder det mine tanker ud til Thailand.
Der er ikke mange ben i, at lave sin egen fiskefars, og man kan uden de store problemer bruge forskellige fiske rester. Jeg køber mine egne fisk i større portioner, og de rester der er af f.eks. en filet fryser, hvor jeg senere hen bruger resten til fiskefars eller fiskelasagne. På den måde går intet til spilde.
Jeg holder rigtig meget af almindelige Danske Fiskefrikadeller og du kan se opskriften til dem HER. Men ind i mellem skal der også være plads til de krydrede thai fiskefrikadeller eller amerikanske Crapcakes på dansk Krabbe deller som du finder HER.
Opskrift på Thai fiskefrikadeller
Samtidig bestemmer jeg selv, hvad jeg kommer i fiske farsen, og hvor stærk den skal være. Når man laver thai fiskefrikadeller kan man forsøge sig frem med forskellige krydderier. Det behøves ikke kun, at være chili men f.eks. ingefær og lime giver en skøn friskhed til thai fiskefrikadeller. I denne opskrift tilsætter jeg grønne bønner, og har ingen mel i, hvilket gør fiskefarsen noget mere lind end en almindelig fiskefars. Derfor bliver thailandske fiskefrikadeller også mere flade i det, da de falder lidt sammen på panden når de steges.
Prøv også: Thai Karry med Tigerrejer
Thai Fiskefrikadeller
Thai fiskefrikadeller er en lækker og anerledes måde, at tilberede fiskefrikadeller på. De får en super skøn krydret smag.
Print
Gem på Pinterest
Bedøm
Ret: Hovedret, Fisk, Opskrift
Køkken: Thailand
Antal: 4
Ingredienser
Thai Fiskefrikadeller
- 500 g. lyssejfilet torskefilet, sejfilet eller lignende fisk
- 2 spsk. fiske sauce nam pla
- 1 – 2 spsk. rød karrypasta
- 2 kaffir limeblade
- Revet skal fra en lime og saften
- 1 spsk. frisk hakkede korianderblade
- 1 spsk. revet ingefær
- 1 æg
- 1 tsk. rørsukker
- 1 tsk. salt
- 100 – 150 g. dampede grønne bønner skåret i små stykker
Thai Dipping sauce
- 2 spsk. fiskesauce nam pla
- 2 spsk. vand
- Saften fra en lime
- 1 – 2 stk. birdseye chilies skåret i tynde skiver
Sådan gør du
Thai Fiskefrikadeller
- Kom fisken i en foodprocessor sammen med fiske saucen, karrypastaen, limeblade, skal og saft fra en lime, korianderblade, ingefær, æg, rørsukker og salt.
- Blend indtil man har en lind fars.
- Tag farsen op af foodprocessoren og bland de små bønnestykker i farsen.
- Varm en pande op og hæld ca. 1 cm. neutral olie i panden.
- Form frikadellerne til små kager og steg i olien indtil de er gyldne på begge sider. Ca. 1 – 2 minutter på hver side.
- Server dem sammen med evt. en wokret og thaisauce.
Thai Dipping sauce
- Bland det hele i en skål, og lad det stå et par timer inden servering.
Noter
Thai fiskefrikadeller kan som danske sagtens fryses til en anden god gang.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!
Hvad passer til thailandske eller asiatiske fiskefrikadeller?
Jeg synes at man kan serverer sprøde ris eller stegte nudler til thai fiskefrikadeller og selvfølgelig sammen med en god thai dipping sauce. Thai saucen består af fiskesauce, chili og limesaft. Thai fiskefrikadeller er ligeledes lækre i en Bao Bolle som er kinesisk dampede boller som Disse. Jeg er sikker på du disse fiske deller uimodståelige og bruger dem til det du synes det er bedst til. De stadig lige så lækre næste dag, og smager skønt til frokost. Husk at de holder sig omkring 3 – 4 dage i køleskabet.
0 kommentarer