og

Thai karry med tigerrejer

af | Fisk og Skaldyr, Hovedretter, Opskrifter

Thai karry med rejer

Thai karry med tigerrejer tilberedt på under 10 minutter kan ikke være meget nemmere, og smager super skønt.
Jeg har tidligere skrevet om Hot Woks nyeste gasbrænder Silverline, som jeg har afprøvet til denne ret.

Som i mange andre wokretter bruger man mest tid på, at skylle, skrælle og snitte grøntsagerne inden de bliver lynstegt i wokpanden. Bruger man en pande på komfuret skal man ofte vente på, at temperaturen stiger for hver gang man svitser grøntsagerne. Det kan være lidt tidskrævende og indimellem bliver resultatet heller som man gerne vil.

Med Silverline blev det utrolig nemt og bekvemt at lave en ret som thai karry med tigerrejer. Grunden er at gasbrænderen kommer virkelig hurtig op i temperaturen, så wokpanden næsten er rødglødende, som den skal være til hurtige og ægte wokretter.
Jeg oplevede det som en ren fornøjelse at arbejde med Silverlinen. Jeg følte næsten at jeg arbejdede ved en ægte asiatisk gasbrænder i baglokalet på en restaurant.

Jeg havde valgt, at lave thai karry med tigerrejer som thailandsk inspiration. Grunden er at jeg brugte kokosmælk, rød karry pasta og fiskesauce. Retten er virkelig skøn og som sagt meget hurtig, at tilberede. Alt i alt tror jeg, at jeg brugte under 32 minutter, som det tog for risene at koge færdige.
Bryder man sig ikke om tigerrejer, kan de erstattes med kyllingebryster som skæres i tynde strimler, og steges på samme måde som tigerrejerne.
Det gælder også hvis man sig ikke om alt for stærk mad, kan man starte med at tilsætte ½ spiseske rød karry pasta, og smage den til undervejs. Dog tager kokosmælken noget af styrken.

Læs Også Om: Thai Fiskefrikadeller // Rødfisk i Reje Bisque

Rød thai karry med tigerrejer

Rød thai karry med store tigerrejer tilberedt på under 10 minutter kan ikke være meget nemmere, og smager super skønt.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Fisk, Skaldyr, Hovedret,
Køkken: Asiatisk, Thailandsk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 2
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 1 knold ingefær 2 x 3 cm.
  • 2 fed hvidløg
  • 1 gul peber
  • 2 bok choy
  • 1 bundt palmekål
  • 10 tigerrejer
  • 1 – 2 spsk. rød karry pasta
  • 1 spsk. fiskesauce
  • ½ ds. kokosmælk
  • 1 bundt ærteskud
  • 1 stk. lime
  • 1 bundt frisk koriander
  • 10 blade basilikum
  • Neutral olie til stegning

Sådan gør du

  • Skær skrallen af ingefæren, og riv knolden.
  • Skræl hvidløgsfedene som skæres i tynde skiver.
  • Del den gule peber, fjern kernerne og skær den i tynde lange skiver.
  • Skær enderne af bok choyene, som dernæst skære på skrå i tynde skiver.
  • Palmekålen deles i bladene, og skæres på skrå i skiver.
  • Ærteskuddene skæres på langs i tynde strimler.
  • Korianderen hakkes groft.
  • Start Hot Wok Silverlinen og sæt wok panden over blusset, og lad panden varme lidt op.
  • Hæld 2 spsk. olie i panden.
  • Kom dernæst hvidløg, ingefær og peberfrugt i. Lad det stege i ca. 1 – 2 minutter, hvorefter det tages op af panden.
  • Hæld evt. lidt mere olie i panden.
  • Kom tigerrejerne i, og lad dem stege indtil de bliver let røde.
  • Tag dem dernæst op af panden.
  • Kom palmekål og bok choy i panden, som steges i 1 – 2 minutter, hvorefter rød karry pasta tilsættes og steges med i et par minutter.
  • Tilsæt de stegte, tigerrejer, ingefær, hvidløg og peberfrugt, og bland det godt rundt.
  • Hæld fiskesaucen og kokosmælken i.
  • Lad det koge lidt op, og tilsæt de fint skårne ærteskud.
  • Smag til med saften af en lime og salt.
  • Inden servering kommes korianderen i, og anret basilikum bladene på toppen.
  • Server med brune ris til.

Noter

Server Rød Thai Karry wokretten med f.eks. brune ris til. Risene synes jeg er bedre end f.eks. jasmin ris.
Desuden vil Kimchi og Hokkaido Chutney passe til retten som tilbehør.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Jeg har tidligere skrevet om forskellige asiatiske retter, hvor nogle er som wokretter. Det jeg holder meget af ved selv, at sammensætte en form for uoriginal wokret er min egen sammensætning af grøntsager, kød, fjerkræ eller fisk og saucer. Jeg er selvfølgelig klar over, at jeg ikke kan kalde det ægte asiatisk wok, men en afart af det.
En anden rigtig god ting ved dem er, at det ikke tager lang tid at tilberede dem, og der oftest kan være mad til mindst to dage. De er også meget sunde pga. mængden af grøntsager, måske ikke lige denne pga. kokosmælken.
Jeg kan igen kun anbefale, at hoppe ud i wokretternes land.

Hvis man nu har noget i til overs af denne skønne thai karry ret med tigerrejer kan man godt varme den op næste dag. Men pga. tigerrejerne bør man ikke gemme den med dem i, i flere dage. Retten uden tigerrejerne kan godt fryses.

Thai karry med ris til

Ingredienser til wokret

Her kan du se de primære ingredienser.

Tigerrejer steges i wok

Brug af HotWok

Tilberedning af thai karry i wok

Opskrift på Thai karry med tigerrejer

Thai Karry wokret

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!