En lækker og nem opskrift på en cremet og smagfuld blomkålssuppe, der samtidig ikke koster alverden og passer sig selv.
Blomkålssuppe er noget af det nemmeste og enkleste, at tilberede og så det det samtidig utrolig billigt, da der ikke skal mange andre ingredienser til.
Blomkålssæsonen starter i juni måned, hvor de nye små blomkål kommer frem, som man godt kan bruge i suppen, men de store blomkål er lige så gode.
Andre dejlige supper: Aspargessuppe // Ærtesuppe // Grønkålssuppe
Blomkålssuppe med kammusling
Ingredienser
- 1½ blomkål
- ½ l hønsefond
- ½ l vand
- 1 fed hvidløg
- 1 skalotteløg
- Citron
- Fløde kan udelades
- 8 store kammuslinger
- Olivenolie
- Smør
- Ramsløgolie til anretning
- Pynt
Sådan gør du
Blomkålssuppen
- Skær blomkålen i mindre buketter.
- Kog det i hønsefond og vand sammen med hvidløget og skalotteløget i ca. 20 minutter, indtil blomkålen er mør.
- Blend det hele og smag til med citron saft.
- Del 2/3 af det halve blomkålshoved i små buketter, som kommes i suppen 10 minutter inden servering, så suppen har lidt bid.
- Smag evt. suppen til med lidt fløde for, at den bliver mere cremet.
Blomkålsskiver
- Del det sidste halve blomkål i mindre buketter. De må ikke blive for små.
- Halver dem og brug nu et mandolinjern til, at skære dem i tynde skiver. Skær mod stokken.
- Ønskes mindre rå blomkålsskiver kan de blancheres ved, at hælde kogende vand over og lade det stå i 30 sekunder, hvorefter de kommes i isvand.
- Det overskydende krymmel kommes i suppen.
Kammuslinger
- Salt kammuslingerne 2 timer før de steges. På den måde bliver de mere faste i det.
- Steg dem på en brand varm pande i lidt olie eller klaret smør i maksimum 1 minut på hver side, hvilket gør at de karamelliserer.
Noter
Jeg har valgt, at stege et par kammuslinger, som passer rigtig godt til suppen, og lidt ramsløgsolie til for den visuelle del. Ønsker man i stedet rejer eller stegte kyllingestykker i suppen, eller ingen ting gør man det.
Det super gode ved blomkålssuppen er, at den både passer perfekt som en delikat forret med kammusling til, eller som en mættende hovedret, som jeg er sikker på alle i vil elske.
I denne opskrift har jeg brugt mellemstore 1½ blomkålshoved, hvilket man selv kan justerer på, hvis hovederne enten er meget store eller små. Jeg har brugt noget af det ene blomkål til tynde skiver, som giver et rigtig godt bid når de kommer i suppen og ser flotte ud.
En af de ting jeg holder af når vi når efteråret er, supper og simreretter som kan strække sig over flere dage, og mange gange bliver bedre for hver dag der går. På en eller anden måde hører det bare til hos os, at årstidens ingredienser følger med, hvad jeg tilbereder i køkkenet.
0 kommentarer
Trackbacks/Pingbacks