og

Burrito med oksekød og bønner

af | Hovedretter, Okse - Kalvekød, Opskrifter, Simremad

Opskrift på Burrito

Mexikansk burrito er et supernemt og lækkert måltid der hurtigt rulles sammen. Se hvordan du nemt laver og ruller en skøn oksekødsburrito.

En burrito er en meget stor sammenrullet hvede tortilla med fyld af enten oksekød eller mosede bønner.
Man kan godt komme andet i en burrito end oksekød og mosede bønner eller refried beans.
Burrito hedder også taco de harina som betyder hvedetaco som er en blød tortilla af hvedemel.
En oprindelig taco er en tortilla af majsmel som også kaldes masa harina.

I denne opskrift på burrito har jeg valgt at bruge helt traditionelle ingredienser, da jeg personligt synes at det smager fantastisk i netop denne type tortilla.

Prøv også disse dejlige opskrifter:  Barbacoa Tacos //  Huevos Rancheros Mexikansk morgenmad // Hjemmelavede Tortillas

Mexikansk Burritos

Burrito med oksekød og bønner – Sådan laver man en Burrito

Mexikansk burrito er et supernemt og lækkert måltid der hurtigt rulles sammen. Se hvordan du nemt laver og ruller en skøn oksekødsburrito.
4.50 fra 2 stemmer
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrifter, Hovedret, Oksekød, Simremad
Køkken: Mexikansk
Forb. tid: 45 minutter
Tilb. tid: 7 timer
Samlet tid: 7 timer 45 minutter
Antal: 4 personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

Oksekødet

  • 1 Oksebov- tykkam, eller lignende af omkring 1 kg.
  • Rub Krydderiblanding:
  • 1 tsk. løgpulver
  • tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. timian
  • ½ tsk. stødt spidskommen
  • tsk. oregano
  • ½ tsk. stødt nelliker
  • 1 tsk. stødt kanel
  • ½ tsk. chipotle
  • 1 tsk. pasilla chili
  • ¼ cayenne peber
  • 1 tsk. peber
  • 2 tsk. fint salt
  • Bar-B-Que sauce helst med røget smag
  • Vand
  • Ananasjuice

Refried Beans

  • 1 – 2 ds. sorte bønner
  • 1 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ tsk. stødt spidskommen
  • 1 – 2 dl. grøntsagsfond
  • Olie stegning
  • Salt

Burrito

  • 4 – 8 hvedetortillas
  • Tomatillo Salsa
  • Chipotle sauce eller lignende
  • Syltede rødløg
  • 2 – 4 avocado
  • Revet cheddarost
  • Frisk koriander

Sådan gør du

Oksekødet

  • Bland alle krydderierne sammen. Kør dem eventuelt gennem en kaffekværn.
  • Smør stegen med et tyndt lag bar-b-que sauce.
  • Drys stegen med rub krydderiblandingen så den dækkes helt.
  • Placer stegen i et ildfast fad og hæld halv vand og ananasjuice 2 cm op af stegen.
  • Dæk det ildfaste fad med stanniol som sættes i ovnen ved 110 grader i omkring 5 – 7 timer, eller indtil man kan trække kødet fra hinanden.
  • Tilsæt eventuelt mere væde undervejs.
  • Når stegen er færdig tages den ud af ovnen og man trækker kødet fra hinanden med to gafler.
  • Bland noget af væden med kødet, som holdes lunt.

Refried Beans

  • Hæld væden fra bønnerne.
  • Snit skalotteløg og hvidløg fint.
  • Varm en gryde op ved middelvarme hvori der hældes en spsk. olie i som løg og hvidløg steges glasklare i.
  • Kom dernæst bønnerne i sammen med spidskommen som sauterer med løgene i et par minutter.
  • Hæld omkring 1 – 2 dl. grøntsagsfond ved som varmes op.
  • Blend bønner og løg med en stavblender.
  • Tilsæt eventuelt mere grøntsagsfond såfremt de refries beans er for tørre. Det skal være en form for tyk mos uden den er tør.
  • Smag den til med salt.

Burrito

  • Varm hvedetortillas op som beskrevet.
  • Del avocadoerne og fjern stenen.
  • Tag kødet ud med en ske, som skæres i tynde skiver.
  • Placer en hvedetortilla på en tallerken, hvor der kommes 1 – 2 spsk. refried beans på.
  • Dernæst placeres oksekød, tomatillo salsa, chipotle sauce, syltede rødløg, avocado skiver, cheddarost og korianderblade ovenpå.
  • Fold som på billedet to af fra højre og venstre ind, hvorefter den nederste side foldes ind over til midten.
  • Rul dernæst hvedetortillaen.

Noter

Server burritoerne som de er med ekstra tomatillo salsa og stærk chipotle sauce.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Hvad er de oprindelige ingredienser i en burrito?

Jeg har bruger refried beans som er mosede bønner og yderst populær i både Mexico og USA til flere forskellige retter.
Derudover bruger en oksesteg som langtidssteget for at kødet kan trækkes fra hinanden som pulled pork.
Grunden til dette er at man i flere steder i Mexico bruger den slags fyld.
Derudover valgte jeg avocado, syltede rødløg, frisk koriander, revet cheddarost og en stærk chipotle sauce.

Alt sammen gør at man får masser af lækker smag og samtidig et skønt og mættende måltid.
Har man nogle rester af kød eller en rest chili con carne og ris, kan man sagtens bruge det i en burrito, hvilket kun gør det endnu nemmere og hurtigere at rulle sammen og servere til aftensmaden.

Burritoen stammer oprindeligt fra den nordlige del af Mexico og har fået øgenavnet Burro, der betyder æsel.

Hvad er forskellen på tortillas og burrito?

Tortillas er små majspandekager der foldes ind mod midten, hvorimod en burrito foldes ind mod midten og dernæst rulles, så intet drypper ud af den.

Burritoen er med tiden blevet utrolig populær i USA, hvor den ligeledes er blevet meget større end den oprindelige mexikanske, og med et større variation af fyld.
Jeg kan huske da jeg for mange år tilbage rejste rundt i Californien, hvor jeg til dato smagte den bedste burrito på et gadehjørne i San Diego. Jeg har desværre ikke sidenhen smagt en der var så god dem den.

Siden den gang har jeg været forelsket i det mexicanske køkken og Tex-Mex køkkenet. Tex-Mex køkkenet er den amerikanske pendant til det traditionelle mexicanske køkken, som eksempelvis den amerikanske burrito med både størrelsen og indholdet.

Det er ligeledes blevet til en del forskellige mexikanske opskrifter på Gastromad du kan gå på opdagelse i.

Mexikansk Burritos

Server burritoerne med noget salsa eller chilisauce til.

Burrito med refried beans

Kom en til to spsk. refried beans som er mosede bønner på selve tortillaen.

Opskrift på burrito

Dernæst kommes noget af det pullede oksekød på.

Burritos opskrift

Næste trin er tomatillo salsa, chipotle sauce, syltede rødløg og avocado skiver.

Fyldt burrito

Til sidst drysses en håndfuld revet cheddarost og flere friske koriander blade over.

Sådan foldes en burrito

Når en burrito foldes, folder man højre og venstre side lidt indover.

Rullet burrito

Dernæst foldes den nederste del ind til midten.

Sammenrullet burrito

Hvor den til sidste rulles.

Burrito med oksekød

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

4.50 from 2 votes (2 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!