Lever, eller kalvelever kan i nogle hjem være anledning til en heftig diskussion om, hvad der ikke skal tilberedes. Jeg holder selv rigtig meget af kalvelever i både gryderetter, stegt eller som her grillet. Jeg blev inspireret af den græske ret souvlaki, hvor kødet marineres i f.eks. olie, citron og rosmarin og dernæst grillet. Jeg er sikker på, at det kan få selv den mest kalvelever skeptiske person omvendt.
Jeg valgte, at lave en god tomatsauce med egne soltørrede cherry tomater, polenta og smørblancheret spidskål til.
Ingredienser 2 personer:
Kalvelever:
- 250 g Kalvelever.
- ½ dl. Olivenolie.
- Saften fra ½ halv citron.
- 1 spsk. frisk hakket rosmarin.
- 2 stk. hakket fed hvidløg.
Tomatsauce:
- 1 dåse flåede tomater, evt. cherrytomater.
- 1 fed hvidløg.
- 1 tsk. hakket timian.
- 1 tsk. hakket oregano.
- 1spsk. rødvins balsamico.
Tørrede Cherrytomater:
- 1 bakke mixed cherrytomater.
- Olivenolie.
- Frisk hakket timian.
- Honning.
Smørdampet Spidskål:
- ½ spidskål.
- 50 g. smør.
Polenta:
- 1½ dl. polenta.
- 3 dl. kalvefond.
Fremgangsmåde:
- Kalvelever: Skær leveren ud i aflange fingertykke stykker. Hak hvidløg og rosmarin, som blandet med citron og olie. Kom leveren ved, at lad det marinere i 6 timer, eller natten over. Sæt leveren på grill spyd, da de er nemmere, at styre når de grilles. Grill dem direkte over kullene, ca. 10 minutter i alt, hvor de hele tiden vendes. Såfremt kullene er meget varme er det en fordel, at svitse dem først og dernæst grille dem indirekte.
- Polenta: Kog kalvefonden op og hæld polentaen i lidt efter lidt, mens der røres godt. Skru dernæst helt ned for varmen og kog polentaen i ca. 25 minutter. Tilsæt evt. lidt mere væde såfremt den bliver alt for tyk. Polentaen skal være grødagtig. Dernæst hældes den i en firkantet beholder, hvor tykkelsen på polentaen skal være 2 – 2½ cm. Sæt den dernæst på køl i 4 timer eller til dagen efter. Inden tilberedning skæres polentaen ud i aflange firkanter og grilles direkte. Husk at smøre dem med olie og ligeledes grillristen.
- Tomatsauce: Hak hvidløg og løg. Sauter det ved middel varme i en gryde. Hæld en sjat rødvinsbalsamico ved og en dåse flåede tomater. Tilsæt hakket oregano og timian. Lad det simre i 1½ time ved svag varme. Ved servering kommet en håndfuld ovntørrede cherry tomater i.
- Cherry tomater: Halver alle tomater på nær 10 stk.. Drys olivenolie, timian, honning og salt over dem. Bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 30 minutter eller til de er faldet sammen.
- Dampet spidskål: Skær spidskålen ud i tynde strimler. Kom smørret i en gryde med vand og kog den op. Tilsæt spidskålen og lad den koge i 5 minutter, hvor efter den sis. Server dernæst spidskålen.
Anretning: Anret f.eks. som på billedet eller server i fade og lad evt. kalveleveren sidde på spyddene.
en god skvat rødvin i marinaden vil nok ikke skade. Vi har prøvet det med stor succes hver gang.
Tak for tippet Niels :-).
/Søren