og

Italiensk Fyldt Kyllingebryst

af | Fjerkræ, Grøntsager, Hovedretter, Opskrifter, Salater

Opskrift på fyldt kyllingebryst

Kyllingebryst er ikke altid det mest interessante, men tilberedes de med italiensk touch som fyldt kyllingebryst bliver de pludselige utrolig smagfulde og spændende, selv på en lørdag aften.
Udover italiensk fyldt kyllingebryst gik jeg all in Italian med fyldte zucchini, som er squash og en kold blomkålssalat der også havde fået et italiensk islæt. Alt sammen et lækkert sydlandsk måltid med skønne fyldte kyllingebryster med fyld og omviklet parmaskinke.

Tilberedning af italiensk fyldt kyllingebryst

De meste af det øvrige tilbehør blev tilberedt på samme tid, hvilket ikke gav det store arbejde. Især når jeg står med et glas god rødvin, og små hygger med maden.
En af de nemmeste og sikreste måder, at tilberede fyldt kyllingebryst på er som i opskriften. Brun dem først på en pande, hvorefter de bages de færdig ovnen indtil de har en kernetemperatur på ca. 68 grader. På den måde bliver kyllingebryst perfekt tilberedte og stadig med en skøn saftighed i sig. Du kan også lave dem på grillen ved at følge opskriften.
Den fejl man kan gøre med kyllingebryster er, at over tilbereder dem så kødet simpelthen bliver tørt og kedeligt, at spidse.

Har du smagt disse opskrifter: Kylling Caccaitore // Kylling med Oliven // Pollo Sorpresa

Fyldt kyllingebryst

Italiensk Fyldt Kyllingebryst

Fyldte kyllingebryster med parmaskinke rundt om gør dem utrolig lækrer.
No ratings yet
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Fjerkræ, Hovedret, Grøntsager, Salat,
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 40 minutter
Tilb. tid: 35 minutter
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Antal: 2
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

Italienske Kyllingefileter

  • 2 kyllingefileter
  • 2 – 4 spsk. god gorgonzola
  • 2 – 3 stk. tørrede tomater i olie skåret i strimler
  • 1 pakke parmaskinke
  • Friske salvieblade
  • ½ dl. hvidvin

Fyldte Squash

  • 2 squash
  • 1 porre
  • 1 fed presset hvidløg
  • 2 – 4 spsk. rasp
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 30 g. friskrevet parmesan
  • 1 æggeblomme

Blomkålssalat

  • 1 blomkål
  • 2 røde peber
  • 1 lille squash
  • 100 g. små blommetomater
  • Oliven
  • Væden fra ½ citron
  • Basilikumblade
  • Parmesanost

Sådan gør du

Italienske Kyllingefileter

  • Læg kyllingefileten på et skærebræt, og skær en dyb lomme ind i siden på den med en skarp kniv.
  • Fyld lommen med gorgonzola og strimlede tørrede tomater.
  • Læg ca. 2 – 3 stykker parmaskiver lodret på et skærebræt, så de overlapper hinanden. Læg 3 – 4 salvieblade på midten.
  • Placer kyllingebrystet ovenpå, og læg 3 – 4 salvieblade ovenpå.
  • Pak kyllingebrystet ind.
  • Opvarm en pande med lidt olie i.
  • Brun kyllingebrysterne ca. 2 minutter på hver side.
  • Placer dem i et ildfast fad med lidt hvidvin i bunden, som stillet i en forvarmet ovn på 180 grader i ca. 15 – 20 minutter eller indtil de har en kernetemperatur på 68 grader.

Fyldte Squash

  • Del hver squash i to på langs.
  • Skrab indmaden ud af de delte squash.
  • Hak det groft, og kom det i en skål.
  • Del porren i to på langs og rens dem under rindende vand.
  • Skær dem begge i tynde små skiver, og kom dem i skålen med squash.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og bland det godt rundt.
  • Fyld hvert halve squash med indholdet, og bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 35 minutter, eller indtil de er gyldne på toppen.

Blomkålssalat

  • Placer de røde pebre i et fad, som grilles i ovnen indtil skindet er sort på alle sider. Læg dem dernæst i en pose i 5 minutter, hvorefter skindet kan pilles af.
  • Del dem i to og skrab kernerne ud, eller skyl dem kort under rindende vand. Del dem i stykker af ca. 2 x 4 cm.
  • Del blomkålen i små buketter, som ristes på en pande med olie ved svag varme. De må ikke blive sorte men skal være al dente. Det tager ca. 20 minutter mens de ofte vendes.
  • Squashen deles og skæres i meget tynde skiver, som kommes på en pande med olie på i ca. 1 minut på hver side. Tag dem op og læg dem til side.
  • Tomaterne deles i to, og skæresiden kommes på en pande i ca. 2 – 3 minutter indtil de falder lidt sammen. Tag dem op og læg dem til side.
  • Når blomkålsbuketterne er færdige hældes de i et fad eller stor skål.
  • Kom ¾ af de røde peber stykker, squashskiver og tomater ved, drys med en god sjat olivenolie og væden fra ½ citron og vend det rundt sammen med en god håndfuld oliven.
  • Placer det sidste ovenpå salaten og riv parmesanskiver ovenpå.
  • Drys med salt og peber.

Noter

Man kan godt fylde kyllingefileterne dagen for inden.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Tips til fyldte kyllingebryster

Du kan udover tørrede tomater og gorgonzola i de fyldte kyllingebryster bruge andet fyld. Dog skal du være opmærksom på, hvor meget du kommer i. Selve parmaskinken er perfekt i sig selv til kylling og de øvrige ingredienser.

Fyldt kyllingebryst

Udover nedenstående kan man altid serverer noget godt brød til og evt. pesto. Ikke at jeg tænker der ikke er nok mad.

Fyldet i kyllingebryst

Kyllingebrysterne er fyldt med tørrede tomater og en lækker gorgonzola ost, som giver kyllingekødet en virkelig god smag. Inden de pakkes ind i parmaskinke kommes flere salvie blade ovenpå kødet. Salvie passer utrolig godt som krydderurt til fjerkræ.

Parmaskinke om kylling

Brun de fyldt kyllingebryster med parmaskinken inden de tilberedes færdige i ovnen.

Fyldte italienske squash

Skønne fyldte squash.

Fyldte kyllingebryster

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!