og
kyllingeret cacciatore
Server kyllingeretten cacciatore med pasta til.

Kyllling Cacciatore er en traditionel skøn og lækker Italiensk ret med braiseret kylling i en fantastisk tomatsauce med svampe og oliven.

En opskrift med kylling der er meget nem at lave. Cacciatore betyder jæger og pollo kylling. Hvorfor denne opskrift med kylling hedder Jægerens Kyllingegryde eller Pollo alla Cacciatore. Traditionel kan den også tilberedes med kanin, hvilket jeg personligt elsker, da det minder utrolig meget om kyllingekød.
Opskriften på en skøn gryderet med kylling giver utrolig meget smag fra både saucen og kyllingen.

Jeg har ændret en smule, eller nærmere tilføjet lidt mere til opskriften med kylling for at give den en mere krydret smag. Jeg valgte en chorizopølse, hvilket kunne have været en stærk italiensk pølse der passer godt til tomatsaucen og kyllingekødet. Derudover tilsatte jeg opskrifter ansjosfileter i gryderetten med kylling, hvilket man kan udelade.
Andre opskrifter på Kylling Cacciatore har både stærk pølse og ansjosfileter, men det er smag og behag.

Prøv også disse italienske opskrifter:   Minestrone Suppe // Pasta med Kyllingeleversauce // Vitello Tonnato

kyllingeret cacciatore

Kylling Cacciatore

Kyllling Cacciatora er en traditionel skøn og lækker Italiensk ret med braiseret kylling i en fantastisk tomatsauce med svampe og oliven. En opskrift med kylling der er meget nem at lave.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, fjerkræ, simreret, hovedret
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 1 hel kylling
  • Salt og peber
  • 2 spsk. rapsolie og 2 spsk. smør
  • 100 g. krydret pølse som chorizo
  • Rapsolie
  • 2 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 5 ansjosfileter
  • 300 g. blandede svampe
  • 3 dl. hvidvin
  • 1 ds. flåede blomme- eller cherrytomater
  • 5 kviste timian og rosmarin
  • 3 laurbærblade
  • 100 g. hele oliven
  • 1 håndfuld basilikumblade

Sådan gør du

  • Rens kyllingen for blod og andet.
  • Skær den i over- og underlår, 4 bryststykker og vinger.
  • Drys kyllingestykkerne med salt og peber.
  • Varm en pande op ved høj varme.
  • Kom rapsolie og dernæst smør på panden og brun kyllingestykkerne på begge sider.
  • Tag dem dernæst af panden og læg dem til side.
  • Skær pølsen i tern.
  • Fjern skallen fra løg og hvidløg som skæres i mindre tern.
  • Skræl gulerødderne som deles på langs og dernæst skæres i skiver.
  • Skyl og fjern stokken fra peberfrugten med frøene, som dernæst skæres i større tern.
  • Skær ansjosfileterne i mindre stykker.
  • Rens svampene som skæres i skiver.
  • Varm en større gryde op ved middelhøj varme.
  • Kom noget rapsolie i, steg pølsestykkerne sprøde, som tages op. De skal tilbage i retten til sidste.
  • Skru ned for varmen og sauter løg, hvidløg, gulerødder, peberfrugter og ansjosfileterne indtil løgene er gennemsigtige ikke brune.
  • Skru op for varmen og hæld vinen i, som koger op.
  • Hæld dernæst de flåede tomater i og skru ned for varmen til svag.
  • Bind timian, rosmarin og laurbærblade sammen som kommes i gryden, hvor låget lægges på.
  • Steg svampene gyldne ved høj varme med en anelse rapsolie på en pande, hvorefter de kommes i gryden sammen med de stegte chorizo pølser.
  • Lad gryden simre i mindst 1 time, eller gerne mere indtil tomaterne falder sammen og smagen er dyb.
  • 30 minutter inden servering kommes kyllingestykkerne i gryden, hvor de færdigtilberedes.
  • 5 – 10 minutter inden servering tilsættes de hele oliven så de varmes lidt op.
  • Smag til med salt og peber.

Noter

Server retten med eksempelvis Tagliatelle og noget lækkert brød til.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

En af de ingredienser der giver den specielle og lækre smag i gryderetten med kylling er hele oliven.

De oliven jeg brugte i opskriften på kylling cacciatore var de små tørrede franske nyons oliven, men man kan bruge de oliven man selv holder mest af.
Jeg vil anbefale at man ikke bruger de billige sorte uden sten, da de i virkeligheden er farvede oliven uden nogen særlig smag.

Til pollo cacciatore opskriften har jeg brugt en hel kylling som jeg parterede i kyllingelår, kyllingebryst og kyllingevinger. Man kan i stedet bruge kyllingelår eller kyllingefilet, hvis det er nemmere for en.

Hvad kan man servere til Kylling Cacciatore?

Jeg serverede en Hjemmelavet Tagliatelle til kylling caccaitore, nu da det er en italiensk gryderet med kylling.
Man kan servere det man selv ønsker og har lyst til, som stegte kartofler, ris eller bare noget lækkert italiensk brød til.

Kan man lave retten i forvejen?

Kylling Cacciatore kan meget nemt lavet dagen før, hvor man laver tomatsaucen og steger kyllingestykkerne.
35 minutter inden servering braiseres kyllingestykkerne færdig i tomatsaucen, mens ens tilbehør gøres klar.

Kylling Cassiatore

Ingredienserne til Kylling Cassiatore

Ingredienserne til Kylling Cassiatore.

Sauterede grøntsager til itaiensk jægerkylling

Sauter grøntsagerne inden tomaterne kommes i.

Opskrift på kylling cacciatore

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

8 Kommentarer

  1. Anne Lind

    Tak for inspiration 🙂
    Jeg kan ikke få øje på, hvad der skal ske med kyllingen, efter den er blevet brunet og lagt til side….?
    Vh. Anne

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Anne
      Tak for rosen :-).
      Under punkt 30 skal kyllingestykkerne til Cacciatore i tomatsaucen, hvor de færdig tilberedes.

      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  2. Anne Lind

    Ah ja, der var det 🙂 Det var så punkt 21, men lige meget – tak for hjælpen 🙂
    Jeg glæder mig til at prøve den her i juleferien 🙂
    God jul til dig 🙂
    Anne

    Svar
    • Søren Willadsen

      Det var så lidt :-).
      glædelig jul og godt nytår til dig og dine :-).
      Søren

      Svar
  3. Claus Damgaard Nielsen

    Hej Søren

    Hvornår tilsætter du oliven?

    Bh Claus

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Claus
      Ups, tak for info har jeg ikke fået skrevet ind i opskriften, hvorår oliven skal tilsættes til Kylling Cassiatore.
      De skal i omkring 5 – 10 minutter inden servering så de lige varmes op.
      Får jeg lige skrevet ind.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  4. Hanne

    Ser meget lækkert ud. Hvad skal der ske med chorizo pølserne efter de er stegt? Skal de blot give smag til olien eller tilsættes de senere (hvornår?)

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Hanne
      Tak :-).
      Chorizo pølserne skal tilbage i gryden sammen med svampene. Tak for, at du mig opmærksom på at det ikke stod i opskriften :-).

      Bedste hilsner
      Søren

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!