Jambalaya er en klassisk cajun kreoler risret med kylling, lækker krydret pølse og rejer til.
Opskriften er traditionel fra New Orleans området i Louisiana USA og er en nem måde, at lave aftensmad på i et stort fad. Retten er jeg meget vild med, da den både smager utrolig godt og der samtidig er mad til flere dage.
Jambalaya opskrift
I den traditionelle måde at lave en god jambalaya på hører to vigtige dele til. Den ene er cajungrøntsager som altid består af løg, grøn peberfrugt og bladselleri. Den anden er cajunkrydderi, som giver retten og andre cajunretter den helt særlig smag og duft. Krydderiet blandes af for eksempel hvidløgspulver, timian, cayennepeber og andet. De fleste har dem i deres køkken. Begge ting hører til i mange andre kreoler opskrifter som eksempelvis gumbo som en fast bestanddel.
Du finder opskrifter på begge dele nedenunder.
Jeg har i denne jambalaya opskrift valgt at bruge store kyllingebryst fileter i stedet for en hel kylling. Som pølse brugte jeg en chorizo og i stedet for en særlig skinke havde jeg valgt et stort stykke røget bacon med krydderier.
Cajun eller kreoler køkkenet er en sammensmeltning af det franske, spanske og indianske køkken. Og selve jambalaya minder om hvordan man laver en spansk paella. Kreolerne som er befolkningen har gennem århundreder levet af fiskeri og jagt og brugt disse ting i deres madlavning. Hvilket jeg synes gør dette køkken til noget helt særligt og spændende. Uden at det bliver vanskeligt.
Andre spændende opskrifter: Cajunrejer // Fajitas med Kylling // Dirty Rice
Jambalaya med kylling
Ingredienser
Jambalaya
- 2 stk. kyllingebrystfileter
- 150 g. røget skinke eller bacon
- 150 g. krydret pølse som chorizo
- 3½ dl. cajungrøntsager
- 3 fed hvidløg
- 1 dåse hakkede tomater
- 400 g. ris
- 8 dl. hønsefond
- 3 tsk. cajunkrydderi
- Salt og peber
- 2 stk. Limefrugter
Cajungrøntsager
- 1 stk. stort løg
- 1 stk. stor grøn peberfrugt
- 2 stk. bladselleristilke
Cajunkrydderi
- 1 spsk. hvidløgspulver
- 1 spsk. løgpulver
- 2 tsk. hvidt peber
- 2 tsk. sort peber
- 1½ tsk. cayennepeber
- 2 tsk. timian
- 1 tsk. oregano
Udstyr
Sådan gør du
Jambalaya
- Skær kyllingekødet og skinken i tern, som svitses i olien ved middelhøj varme i omkring 6 – 8 minutter.
- Tilsæt grøntsagerne og hvidløget som svitses med indtil de er gyldne.
- Kom ris ved som svitses med i nogle minutter under omrøring.
- Hæld tomat og hønsefonden ved samt cajunkrydderi, som bringes i kog i 5 minutter.
- Smag til med salt og peber.
- Fordel det hele i et stort ildfast fad som tilberedes færdig i ovnen ved 180 grader indtil risene er kogte og sprøde på toppen. Dette kan tage op til 45 minutter.
Cajungrøntsager
- Skær alle grøntsager i fine tern.
Cajunkrydderi
- Bland alle ingredienser sammen som opbevares i tætsluttet beholder.
Noter
Tilbehør til Cajun mad
Noget af tilbehøret til denne ret som jambalaya kan være Grillede Majskolber som HER eller noget Ølandsbrød som HER. Begge dele synes jeg passer utrolig godt til denne form for risret. Men egentlig er ekstra tilbehør ikke strengt nødvendig, da retten fylder en del i forvejen.
Krydret mad er jeg personlig en stor fan af, så jeg sætter altid chilisaucer på bordet som tabasco, som oprindeligt stammer fra Louisiana. Det kan selvfølgelig være en hvilken som helst hot sauce.
0 kommentarer