og
Knækbrød opskrift

Knækbrød med frø og kerner er utrolig skønne sammen med ost, til hygge eller bare som snack. Samtidig er de altid dejlige at have.

Prøv mine hurtige og nemme knækbrød opskrift med sunde frø og kerner.

Hjemmelavet knækbrød opskrift i virkeligheden en af verdens nemmeste bageopskrifter jeg kender. Dejen røres sammen, rulles ud og kommes i ovnen. Ingen hævning, ingen gær eller røremaskine. Samtidig er de lige så smagfulde og lækre som dem du køber i dyre domme i ostebutikken, specialbutikken eller supermarkedet.

Knækbrød Opskrift

I en opskrift på knækbrød som denne har jeg udover mel og lidt rugmel brugt flere forskellige slags frø og kerner, for både smagen og knækket. Frøene kan være hørfrø, sesamfrø og kernerne af græskarkerner, solsikkekerner, eller hvad du har i dit køkkenskab. Opskriften er meget enkel og kan nemt ændres til flere kerner eller færre. Eneste ide er at følge mængden for at knækbrød dejen bliver som den skal være.

Dejen kan også tilsættes krydderier, mørkt chokolade eller drysses med saltflager for at få en anden smag.

Prøv også: Hjemmebagt flutes // English Muffins

Knækbrød opskrift

Knækbrød

Hjemmelavet knækbrød opskrift er hurtig og nem med masser er lækre kerner.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Bagning
Køkken: Dansk, Svensk
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Antal: 40 Knækbrød
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 3 dl hvedemel
  • ½ dl. rugmel
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 tsk. flagesalt
  • 2 dl. vand
  • 1 dl. olivenolie

Sådan gør du

  • Bland hvedemel, rugmel, havregryn, hørfrø, sesamfrø, græskarkerner, solsikkekerner og flagesalt sammen i en skål.
  • Tilsæt vand og olivenolie og rør det godt sammen til en jævn dej.
  • Del dejen i to lige store dele.
  • Placer hver portion mellem to stykker bagepapir, hvor de rulles ud til de har en tykkelse af omkring 3 mm.
  • Fjern det øverste stykke bagepapir, og hiv det nederste stykke med den udrullede dej på en bageplade.
  • Skær eller rids dejen dybt i mindre firkanter med en pizzaskærer. Gør det samme med den anden portion.
  • Kom bagepladen i en opvarmet ovn, uden varmluft ved 180 i omkring 20 – 25 minutter indtil de er gyldne. Hold godt øje med dem, at de ikke bliver sorte.
  • Tag dem ud af ovnen, lad dem køle ned inden de knækkes i knækbrød stykker.

Noter

De skal opbevares i en lufttæt beholder og kan holde sig i omkring 2 – 3 uger. Server dem til oste eller snack.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Tips til opskriften

  • Placer dejen mellem to stykker bagepapir, som er den letteste måde at rulle dejen ud på.
  • Brug en pizzaskærer til at skære riller i knækbrød dejen.
  • Lad det bagte knækbrød køle af inden det serveres.
  • Opbevar dem i en lufttæt beholder et mørkt sted.
  • De kan holdes sig i omkring 2 – 3 uger. Bliver de harske er de for gamle.

Hjemmelavet knækbrød med kerner

Knækbrød til ost

Knækbrød, ost og en marmelade kompot er noget jeg synes passer perfekt sammen efter en god middag eller til julefrokost eller påskefrokost. De kan selvfølgelig også serveres til morgenmad, eftermiddags te og hygge. De oste jeg synes er gode til dem er skimmeloste af forskellige slags, dansk saltet Vesterhavsost og andre med smag i sig.

Sådan sørger man for perfekte hjemmelavede knækbrød med kerner.

Udrullet dej

Sørg for at rulle dejen ud mellem to stykker bagepapir hvor det øverste stykke nem fjernes, og det nederste med dejen hives over på en bageplade.

Udskåret dej

Brug en pizzaskærer til at skære et mønster i dejen, da det bagte brød eller knækker i mange uens stykker.

Færdigbagt knækbrød dej

Køl det bagte brød af på en bagerist inden de bruges.

Knækbrød med mel

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!