og

English Muffins

af | 15. mar 2022 | Bagning, Opskrifter

English Muffins

English muffins er let flade engelske morgenmads boller som er perfekte til Egg Bennedict.

English breakfast muffins smager skønt med andet fyld som marmelade til. Engelske morgenmadsboller som disse er lidt specielle da de bages på panden. English muffins spises både til morgenmad som eksempelvis Egg Bennedict. Men de smager lige så dejligt til en klassisk English Afternoon Tea om eftermiddagen med hjemmelavet marmelade til. De kan både spises når de kommer fra panden og er varme og kolde hvor de ristet på brødristeren inden de serveres. Du skærer dem over ved hjælp at en gaffel ved at stikke den ind hele vejen rundt, og lirker over- og underside fra hinanden.

English morgenmads muffins

English breakfast muffins synes jeg er ideelle som weekend boller, hvor du kan lave dejen om lørdagen, hvor den hæver til søndag morgen. Bag dem mens ungerne eller dine gæster langsomt vågner til en skøn morgenmad. Jeg tror du kender til Mcmuffin fra McDonalds. Men disse hjemmebagte engelske muffins er bage langt bedre. Uanset om de bruges til den klassiske egg bennedict eller til marmelade om morgenen eller eftermiddagen, smager de bedre end købte.

Opskrift på English Muffins

Denne opskrift på English Muffins er en af de nemmeste opskrifter på engelske morgenmads boller du kan finde. Der skal kun 6 ingredienser i, og dejen til de små flade boller kan enten nøjes at hæve i 1 time eller natten over. Desuden bages de som beskrevet på panden, og derfor er det ikke nødvendigt at tænde ovnen.

Prøv også disse skønne opskrifter: Hjemmelavet Marmelade // Spinatvafler // Nem Omelet

English Muffins

English Muffin

English muffins er let flade engelske morgenmads boller.
5 fra 2 stemmer
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Bagværk, Morgenmad
Køkken: Engelsk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Hævetid: 13 timer
Samlet tid: 13 timer 50 minutter
Antal: 12 stk
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 2 dl. mælk
  • 1 tsk. sukker
  • 15 g. gær
  • 35 g. smør
  • 250 g. ølandshvedemel eller almindeligt eller 50 g. fuldkornsmel
  • 1 tsk. havsalt
  • Groft majsmel

Sådan gør du

  • Bland mælk og sukker i en skål som varmes op i en gryde eller mikroovnen til 37 grader.
  • Tilsæt gæren og rør indtil det opløst.
  • Smelt smørret som røres sammen med mælk, sukker og gær, som hældes i en skål eller røremaskine.
  • Tilsæt melet lidt ad gangen mens der køres. Når alt melet er tilsat, køres røremaskinen ved medium omdrejninger i omkring 7 minutter indtil dejen er lind og slipper.
  • Læg et klæde over og lad dejen hæve i 1 time. Endnu bedre er at lade den stå natten over i køleskabet.
  • Tag dejen ud af køleskabet og drys bordet med lidt mel.
  • Rul dernæst dejen ud 1 centimeter i tykkelsen.
  • Udstik dejen med en 8 centimers udstikker og placer dem på en bageplade, hvor de efterhæver i 1 time.
  • Vend bollerne i majsmel inden de bages på en middelhøj varm pande i 10 – 12 minutter på hver side.
  • Tag dem af panden hvor de servers. De deles ved at trykke en gaffel ind i fra siderne indtil bollen skiller ad.

Noter

English muffins kan fryses.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Opskrift på english muffins
Kan English Muffins fryses?

Eftersom English muffins kan holde sig 4 – 5 dage kan de godt fryses til senere brug. Tø dem op i en åben pose så de ikke er for fugtige inden de deles med en gaffel og ristes på begge sider. Denne metode vil være bedst når de tages op af fryseren.

Udrullet english muffin dej

Rul dejen til English muffins ud i omkring ½ – 1 centimeter i tykkelsen.

Udstukne English muffins

Udstik dejen i cirkler af 8 centimeter.

English muffins der efterhæver
Lad de udstukne skiver efterhæve i en time, hvorefter de drysses med groft majsmel.

English muffins bages på panden
Bag de engelske muffins på en pande af omkring 12 minutter på hver side.

Te med english muffins og marmelade

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

1 Kommentar

  1. Jette Mogensen

    5 stars
    De smager SÅ godt og er meget lette at lave…..og så er det der med ikke at skulle tænde ovnen en fordel når vi nu skal spare på strømmen. Jeg spiser dem med hjemmelavet hindbærsyltetøj 👍

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!