Stegt Kulmule med asiatisk marinerede rødbeder er både en ret nem, men utrolig lækker fiske ret.
Opskrift på stegt kulmule
I perioder kan jeg bryde min hjerne med, hvad jeg skal tilberede til aften, eller hvordan jeg skal tilberede noget bestemt. Meget ofte tager jeg udgangspunkt i noget bestemt som eksempelvis i denne opskrift var kulmule og rødbeder. Det hele endte med, at blive til stegt kulmule med lidt teriyaki sauce på. Sammen med rødbedetern der er glaserede i en halvstærk asiatisk glace og edamame bønner. Egentlig var det sværeste, at komme frem til denne nemme, men rigtig lækre hovedret.
Selv om jeg skriver meget om mad kan jeg nogle gange støde panden mod muren, når det kræver nye ideer til en opskrift.
Men hvad gør jeg egentlig, når jeg slet ikke kan få hjernen til, at fungerer? Jeg tager for eksempel i et større supermarked eller på marked, og ser hvad de har af varer. Jeg kan også begynde, at gennemgå alle mine kogebøger for, at få en eller anden ide. Det handler ikke om, at omskrive en opskrift, men at få et udgangspunkt jeg kan arbejde videre med.
Som regel kommer de nye ideer helt af sig selv, når jeg har mindst pres på. Jeg har i lang tid skrevet dem ned, og ind i mellem er det nogle få stikord, men de kan altid bruges.
Andre dejlige opskrifter: Grillet Jomfruhummer // LakseTatar
Kulmule og Asiatiske Rødbeder
Udskriv Gem på Pinterest BedømIngredienser
Kulmule og tilbehør
- 2 – 4 kulmulefileter
- Teriyaki sauce
- ½ pose edamame bønner
- 2 dl. Sorter ris
- 4 dl. hønsefond
Asiatiske Rødbeder
- 400 g. rødbeder
- 2 spsk. soyasauce
- 1½ spsk. fiskesauce
- ½ – 1 spsk. black bean chilisauce
- 1 spsk. mirin eddike
- 1 spsk. honning
- 1½ dl. hønsefond
Sådan gør du
Asiatiske Rødbeder
- Kog rødbederne med skræl på i 20 minutter indtil de er al dente.
- Hæld vandet fra og skyl dem i koldt vand.
- Smut dem som ved mandler, hvor skrællen kommer af. Brug evt. et par handsker.
- Skær rødbederne i mindre tern.
- Bland soyasauce, fiskesauce, black bean chilisauce, mirin, honning, og 1½ dl hønsefond sammen i en gryde. Kog marinaden op og lad den småsimre indtil den er kogt ned til 1/3 del.
- Vend rødbedeternene grundigt i marinaden i ca. 10 – 15 minutter ved lav varme.
Kulmule og tilbehør
- Kog risene i hønsefonden i 50 minutter ved lav varme.
- Hæld edamame bønnerne op i en skål, og dæk dem til med kogene vand i ca. 10 minutter.
- Salt kulmulefileterne 1 time før tilberedning. Skær dem evt. i mindre fileter.
- Steg dem i olie og lidt smør med skindsiden ned af i 3 minutter, hvorefter de vendes og får yderligere 2 minutter.
- Pensl skindsiden med lidt teriyaki sauce.
Skal man bruge kulmule
Kulmule er en af mine favorit fisk som jeg bruger til gode fiskeretter, da den er nem at arbejde med. Oftest steget jeg den på en pande. Nogle gange med skindet på, som bliver lækker sprødt. I stedet for kan man bruge kuller som ligeledes er en fisk med fast kød.
De glaserede rødbeder er i og for sig ikke nyt. Jeg ville dog tilføje retten en asiatisk smag, eller rød tråd, hvilket jeg synes gik rigtig godt til kulmulen.
I fremgangsmåden på rødbederne skal der byttes om på punkt 4 og punkt 3 – ellers bliver det en helt umulig opgave!
Det har du fuldstændig ret i :-).
Bedste hilsner
Søren