og
Opskrift på laksetatar

Laksetatar med kapers er en utrolig nem og lækker opskrift på rørt laksetatar.

Laksetatar er en super nem og virkelig lækker lille forret eller frokost ret man kan serverer på alle årstider.
Det som gør opskriften utrolig nem og dejlig er, at man kan forberede flere af tingene i forvejen eller dagen inden, som kan være at hakke laksen, og sørge for at de andre ingredienser er klar. Samtidig kan man samle alle ingredienser til den rørte laksetatar et par timer i forvejen, hvilket gør at den bliver endnu mere lækker da den får lov at trække.

Opskrift på laksetatar

Når jeg vælger at bruge fersk laks til laksetatar skyldes det, at jeg oplever at røget laks kan blive for voldsomt og overdøve de øvrige ingredienser. MEN, dermed ikke sagt at man ikke kan bruge lidt røget laks i denne version af laksetatar for, at få en anelse røget smag til retten. I stedet for 140 g. fersk laks kan man nøjes med 100 – 120 og tilføje 20 – 40 g. røget laks.
Jeg vil foreslå at man bruger en god kvalitet af røget laks, som ikke har for meget saltet smag.

Andre gode opskrifter: Hjemmelavet Rejsesalat // Stenbiderrogn og Rygeost // Lakseruller

Opskrift på laksetatar

Laksetatar

Laksetatar er en utrolig nem og virkelig lækker forret som både kan bestå af rå eller røget laks, der kan serveres som en flot forret eller frokostret.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Fisk, Forret, Frokost
Køkken: Dansk
Forb. tid: 24 minutter
Samlet tid: 24 minutter
Antal: 2
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 140 g. fersk laks evt. lakserester fra halen
  • 1 – 2 tsk. kapers eller tallerkensmækkerkapers
  • 2 – 3 stk. cornichoner
  • 2 tsk. hakket dild
  • ½ – 1 tsk. grov fransk dijon sennep
  • ½ – 1 tsk. mayonnaise
  • ¼ tsk. tabasco sauce
  • Salt og peber
  • 1 spsk. stenbiderrogn eller ørredrogn kan udelade
  • 2 vagtelæg
  • Ramsløgskapers
  • Syltede rødløg

Sådan gør du

  • Skær laksen i små tern.
  • Hak kapersene groft.
  • Skær cornichonerne i små fine tern.
  • Hak dilden så det passer med omkring 2 tsk.
  • Kom laksen i en skål og vend kapers, cornichoner og dild.
  • Vend dernæst den ½ tsk. grov dijonsennep og mayonnaise i. Såfremt det ikke bliver for fed kommes resten i.
  • Vend nu tataren med tabascoen og smag til med salt og peber.
  • Anret laksetataren på en tallerken og lav en fordybning i midten.
  • Skil æggeblommen fra hviderne ved de små vagtelæg. Det gøres nemmest ved at lave nogle små hakker i skallen på vagtelægget med en skarp kniv, hvorefter æggeblommen deles fra hviderne.
  • Placer ½ spsk. stenbiderrogn eller ørred i fordybningen.
  • Placer æggeblommen i fordybningen på laksetataren, men ovenpå rognen.
  • Pynt med ramsløgskapers, syltede rødløg og frisk dild.

Noter

Server med noget groft brød til.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Ingredienser i opskriften

Da jeg skulle se på de øvrige ingredienser udover laksen skelede jeg til en oksetatar, da jeg elsker kombinationen af kødet og ingredienserne. Dog skulle jeg i en laksetatar være opmærksom på ikke at overdøve laksen for meget og har derfor i selve opskriften valgt lave cirka mål.
Det betyder at man først tilføjer mindstemålet og smager til inden man måske tilsætter resten.
På den måde får man den opskrift man selv synes smager bedst. Du kan også lave en laksetatar med æble ved at tilsætte små æbletern i den rørte laksetatar.

Til tataren har jeg selv valgt, at serverer noget groft brød til og ikke andet.

En af de lidt underlige ting ved denne opskrift er, at når man tilsætter sennep og mayonnaise ændres farven på laksen fra flot orange til en kedelig farve.
Jeg sad desværre og ærgrede mig en del over udseendet, men heldigvis smager den afsindig godt.

Rørt laksetatar

Hakket laks

Skær laksen i små tern som blandes med flere af de øvrige ingredienser

Laksetatar med kapers

Anret med et æggeblomme af vagtelæg, lidt stenbiderrogn, kapers af ramsløg og syltede rødløg.

Server retten med noget godt og groft brød til.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!