og

Lion Head Suppe

af | Hovedretter, Supper, Svinekød

Opskrift på lions head suppe

Kinesisk Lion Head suppe med sprøde kødboller er en lækker asiatisk ret med den skønneste smag.

Den kinesiske suppes navn stammer fra at kødbollerne repræsenterer en løves hoved og kinakål bladene manken. Lions Head suppe stammer fra Jiangsu-provinsen i Kina. Det er en traditionel ret fra denne region og er blevet en del af deres kulturarv. Når retten serveres sørger man for at bladene ligger rundt om kødbollerne, og deraf navnet, hvilket jeg er helt vild med. På dansk ville suppen hedde løvehoved suppe, men jeg synes det er lidt tamt på dansk.

Lion head suppe består i sin enkelthed af to dele. Kødboller som laves af svinekød og en suppefond af hønsefond eller grøntsagsfond. Begge dele er nemme og forholdsvis hurtige at lave. Når de kombineres, får man en vanvittig lækker asiatisk suppe med masser af aromatisk smag. Kødbollerne i den afgiver den lækreste smag til selve suppen.

Udover kødbollerne har suppen kinakål og bok choy som fyld, og svampe som ekstra smagsgiver. Kål i supper smager super godt, og er en lækker måde at få ekstra sund fylde i din suppe som denne Lions head. En af de ting jeg elsker ved især asiatiske supper er deres sammensætning af krydderier og svampe, som bare gør dem utrolig skønne.

Prøv også: Tom Yum Goong Suppe // Duck Ramen suppe

Lions Head Soup

Lion Head Suppe – Kinesisk suppe

Kinesisk Lion Head suppe med sprøde kødboller er en lækker asiatisk ret med den skønneste smag.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Hovedret, Suppe, Svinekød
Køkken: Kinesisk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

Kødboller

  • 500 g. svinekød
  • 2 spsk. revet ingefær
  • 4 stk revet fed hvidløg
  • 2 stk. forårsløg fint hakket
  • 50 ml ris vin eller sherryeddike
  • 2 spsk. mørk soyasauce
  • 1 spsk. sesamolie
  • 1 stk. æg
  • 1 spsk. hvedemel

Suppen

  • 1 l. hønsefond
  • ½ kinakål skåret i større ten
  • 4 stk. mini book choy
  • 250 g. blandede svampe skåret i større stykker
  • 1 spsk. lys soy sauce
  • 1 spsk. sesamolie
  • 2 tsk. maizena
  • 2 spsk. vand
  • Salt og peber

Sådan gør du

Kødboller

  • Kom alle ingredienser i en skål som blandes godt sammen.
  • Form farsen til runde boller på størrelse med golfbolde.
  • Steg dernæst bollerne i en pande med 1 cm olie i, eller frituresteg dem.

Suppen

  • Hæld hønsefonden eller grøntsagsfonden, sesamolie og lys soyasauce i en stor gryde.
  • Tilsæt kinakålen, bokchoy og svampene til fonden som simrer i 15 minutter.
  • Dernæst tilsættes de stegte kødboller til suppen i 5 minutter. Sørg for at kinakålen krammer om kødbollerne.
  • Tykn suppen ved at blande maizena med koldt vand der kommes i suppen.
  • Smag til med salt og peber.
  • Ved servering skæres forårsløg i tynde skiver som drysses over.

Noter

Server eventuelt nudler til suppen som kommes i en skål og dernæst suppen over og en kødbolle med kål rundt om.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Lions Head Suppe

Opskrift på Lions Head suppe

Som jeg beskriver, er suppen ret nem at lave. Ingredienserne til kødbollerne består af svinekød, ingefær, hvidløg, soyasauce, sherryeddike, æg og mel. Disse formes til små kugler der steges i olie på en pande. Du kan i stedet friturestege, hvilket jeg undlader.

Når man er i gang med at stege dem sprøde, kan man kaste sig over selve suppen. Hovedingrediensen er enten hønsefond eller grøntsagsfond. Derudover kommer jeg soyasauce, sesamolie og lidt shitakee svampe i som smagsgiver. Fyldet er som bekendt kål og svampe.

Langt de fleste ingredienser til denne asiatiske Lions Head suppe har de fleste i deres køkken. Hovedparten af supermarkederne har det ligeledes.

Kan du ikke skaffe kinakål kan du alternativt bruge savoykål eller udelukkende bok choy.

Når suppen serveres kan forkogte nudler smage skønt til. Kom nudlerne i en skål sammen med kødbollen og lidt kål, inden suppen hældes over.

Kinesisk suppe med kødboller

Lions Head Soup

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!