Når man blander rabarber med en god gin og lidt andre ting får man en utrolig lækker cocktail, som ens gæster vil elske.
Den er faktisk utrolig nem, at tilberede og kræver ikke det store udstyr eller barskab. Hoved elementerne er selvfølgelig gin, sukkersirup og rabarbersaft.
Nu skrev jeg, at det ikke krævede det store, men jeg vil anbefale, at du koger din egen rabarbersaft, så der er også noget til børnene uden alkohol. Det tager heldigvis ikke lang til, at lave sin egen rabarbersaft.
Prøv: Aqua Fresca
Rabarber Cocktail Drink
Ingredienser
Rabarber Cocktail Drink
- 4½ cl. gin som gerne må have karakter af krydderier, f.eks. kan være en Tranqebar Colonial,
- 2½ cl. sukkersirup
- 3½ cl. rabarbersaft
- 2 cl. Citronsaft
- 6 – 8 stykker is til shakeren
- Citronskiver til pynt og smag
- Is til glasset
Sukkersirup
- 2 dele f.eks. 1 dl. lys rørsukker
- 1 del f.eks. ½ dl. vand
Udstyr
Sådan gør du
Rabarber Cocktail Drink
- Kom isterninger, sukkersirup, rabarbersaft, gin og citronsaft i en shaker, som rystes i 30 sekunder.
- Fyld nogle lave drinksglas med is, og hæld Rabarber Bramble i.
- Hæld dernæst en smule raberbarsaft over.
- Pynt glasset med f.eks. en citron skive eller tyndt skårne skiver af rabarber.
Sukkersirup
- Kom det i en gryde, som varmes op ved lav middelvarme indtil det koger op, og sukkeret er opløst.
- Tag det af varmen og køl det ned til stuetemperatur inden du bruger det.
- Hæld det dernæst på en beholder, og stil den f.eks. i køleskabet til næste gang du laver en drink.
Der skal også lidt sukkersirup i, hvilket igen er det nemmeste selv, at koge, og så har du igen lidt til næste cocktail. Når det er gjort, hvilket kan ordnes dagen inden er det kun, at smide ingredienserne i en shaker, eller noget andet hvor man kan shake den.
Hæld sukker og vand i en gryde, og lad det koge langsomt op.
Når det er kogt op og sukkeret smeltet køles det ned inden brug.
Dekorer rabarber cocktailen med en citronskive eller små tynde strimler af rabarber.
Jeg synes opskriften mangler lidt finesse: Der står så vidt jeg kan se ikke hvor mange den er til. Jeg antager 2 personer. Når jeg laver den bliver den ikke fin lyserød, fordi der er lige så meget citron som rabarbersaft + sukker lage + alkohol. Endelig tænker jeg at det var lettere at lave en rarbarbersaft der er sødere og med citron, når den alligevel skal laves i stedet for man skal i gang med at lave sukkerlage og putte citron i…
Hej Marie
Opskriften er ment som inspiration for andre der kan lide en god GnT drink. Den er til enten 1 eller 2 personer efter smag og behag.
Ønsker du den lyserød kan du sagtens justerer på mængderne, eller bruge rabarbersirup.
Bedste hilsner
Søren
Jeg har fået en
Rabarbergin og en rabarbersirup i gave men hvordan og med hvad skal jeg blande det?
Jeg har aldrig smagt det før
Hej Lone
Jeg synes du skal bruge prøve at bruge noget af min opskrift på Rabarber cocktail til det.
Brug samme mængde som i opskriften:
Fyld et glas med isterninger
Rabarbergin
Rabarbersirup i stedet for sukkersirup
Top det med en god tonic, fevertree eller lignende.
Pynt eventuelt med citronskiver.
Bedste hilsner
Søren
Hei Søren
Har nettopp kjøpt en Kron rabarbra likør Tenker å blande den med Prosecco litt is og lime skiver Hva syns du Eller har du andre forslag
Hilsen Mette
Hej Mette
Jeg kender ikke Kron Rabarber Likør, men kan læse at den er sødlig, frisk med smag af jordbær og urter. Måske kan et frisk jordbær i glasset være en ide?
Dit forslag lyder rigtig spændende, og jeg glæder mig og håber du vil skrive hvordan det smagte.
Du kan nok bruge den i en mere almindelig bramble dvs. med gin elle vodka.
Bedste hilsner
Søren