og
Opskrift på røget torskerogn

Frisk torskerogn er begyndt, at være i sæson nu og du må ikke snyde dig selv for frisk lavede torskerogn.

Smagen er langt mere frisk og bedre end det du kan få på dåse. Samtidig er det ikke særlig svært, at tilberede et par gode torskebukser. Jeg har til denne opskrift valgt, at røge dem inden de er røget på panden og serveret med lidt frisk salat og ristet rugbrød og ikke mindst frisk stenbiderrogn, som lige er landet.

Prøv denne opskrift: Bagt Torsk i Kål

Opskrift på røget torskerogn

Røgede torskebukser

Frisk torskerogn er begyndt, at være i sæson nu og du må ikke snyde dig selv for frisk lavede torskerogn.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Fisk, Frokost
Køkken: Dansk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Samlet tid: 1 time 5 minutter
Antal: 4 personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

Røgede Torskebukser

  • 2 stk. torskebukser
  • l vand
  • 1 stk. stjerneanis
  • 2 stk. allehånde
  • 1 kvist frisk timian
  • 2 stk. laurbærblade
  • 5 stk. hele peberkorn
  • Bagepapir
  • Stanniol
  • Røgsmuld

Remoulade og dressing

  • 2 spsk. mayonnaise
  • 2 spsk. Piccalilli
  • ½ dl Olivenolie
  • Revet citronskal skal fra en citron
  • Saften fra 1 citron

Ristet rugbrød

  • Rugbrød
  • Olivenolile
  • Blandet salat
  • Frisk stenbiderrogn

Sådan gør du

Røgede Torskebukser

  • Sæt først en ½ fyldt grillstarter over eller tænd gasgrillen.
  • For at sikre, at bukserne ikke går i stykker pakkes de først ind i bagepapir, som rulles rimeligt stramt om bukserne og dernæst rulles i stanniol, hvor enderne strammes godt til. Grunden skyldes, at rognen er omgivet af en meget tynd hinde, som ikke må gå i stykker når de tilberedes.
  • Kog vandet op sammen med krydderierne, og læg pakken i.
  • Skru ned for blusset til under medium og lad det småsimre i 25 minutter.
  • Pak rognen ud når denne er færdig.
  • Når kullene er hældes de i den ene side af grillen, eller gasgrillen er klar.
  • Læg en drypbakke i den anden side af grillen.
  • Placer en røgbakke med røgsmuld i direkte ovenpå kullene eller brænderne og læg risten på og låget på.
  • Når det efter et par minutter begynder at ryge placeres bukserne ovenover drypbakken. Læg låget på og luk spjældet 2/3 i, hvis det er en kul grill.
  • Lad bukserne røge i 20 minutter, hvorefter de tages af grillen.
  • Skær dem dernæst ud i skrå skiver af ½ cm som svitses kort på en pande i olie inden servering.

Remoulade og dressing

  • Bland mayonnaisen og Piccalilly sammen til en remoulade.
  • Bland olivenolien og citronsaften og smag til med salt og peber.

Ristet Rugbrød

  • Skær rugbrødet ud i meget tynde skiver. Den nemmeste metode gøres ved, at lade rugbrødet delvist fryse.
  • Smør et tyndt lag olivenolie over hver stykke og bag dem i ovnen ved 180 i ca. 15 minutter eller indtil de er sprøde.

Noter

Placer først noget sprødt salat på en tallerken.
Kom et par skiver rugbrød og nogle skriver røget torskerogn rundt om.
Hæld lidt dressing udover og kom lidt remoulade og frisk stenbiderrogn ved.
Drys til sidst lidt revet citronskal henover.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Sådan gør du i billeder med de torskebukserne.

Sådan laver du torskerogn

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

16 Kommentarer

  1. Tove

    OMG – røget torskerogn, det er en gudespise!! Der er få ting jeg savner madmæssigt fra Danmark, men røget torskerogn og stenbidderrogn er nok det jeg savner mest. Jeg må på jagt efter frisk torskerogn.
    Skøn blog
    /Tove

    Svar
    • Søren

      Tak Tove, og ja du har ret, at torskerogn er en gudespise :-).
      God Jagt.
      /Søren

      Svar
  2. Renny Rosenlund

    Koge vandet op sammen med krydderier hvordan skal det virke når nu rognen er hermetisk forseglet

    Svar
    • Søren

      Selv om rognen er pakket ind giver krydderierne alligevel smag til rognen. :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  3. Kamilla

    Tager du torskerognen ud af hinden efter røgning ?

    Svar
    • Søren

      Hej Kamilla
      Nej jeg lader hinden sidde på. Jeg ved ikke om rognen bliver løs, hvis du fjerner hinden efter både kogning og røgning.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  4. Eduardo

    Kan man spise hinden? Når jeg får røget torskerogn, som jeg fx lige har købt ved fiskehandleren idag, såh plejer jeg at få det på rugbrød, og der tager jeg en smørrekniv og skraber rognen fri af hinden og vælter det direkte over på brødet, er det sådan man skal gøre?

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Eduardo
      Når jeg koger torskebuskerne beholder jeg hinderne på, ellers flyder det hele ud.
      Efter de er kogt er de faste og kan dernæst røges, og skæres i skriver.
      Du kan godt fjerne hinden hvis det er nødvendigt når de er færdig tilberedt.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  5. Eduardo

    Kan man spise hinden egentligt? Når jeg køber røget torskerogn til rugbrød såh plejer jeg at skrabe rognen ud med en smørekniv 🙂

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Eduardo
      Beklager jeg ikke svarede dig ordentligt.
      Ja du kan godt spise hinden på torskebukser :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
      • Eduardo

        Kan man så også spise hinden hvis det er bukser som er røget, som du bare kommer på et stykke rugbrød? (((;

        Svar
  6. Jørgen Steen Poulsen

    Jeg har en røgpistol.

    Hvordan ville du modificere opskriften i dette tilfælde?

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Jørgen
      Kom torskerognen i en frostpose, hvor du puster røgen fra røgpistolen i, og dernæst lukker til.
      Lad den stå i 5 – 10 minutter med røgen i.
      På den måde ryger du rognen.
      En hel Anis vejer 1 gr., hvilket du kan bruge af den tørrede.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  7. Jørgen Steen Poulsen

    Jeg har yderligere et spørgsmål:

    Jeg har knust tørret stjerneanis fra Mill&Mortar. Hvor meget skal der så i?

    Svar
  8. Bjarne Petersen

    Du skulle prøve de torskerogn der er røget og blød, de er ikke kogt først, det er noget af det bedste man kan få.

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Bjarne
      Det vil jeg gøre, tak for tippet 🙏.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Ideer til Påskebordet | - […] Torskerogn med stenbiderrogn. Denne ret kan både serveret til frokostbordet eller som en let […]
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!