og
Opskrift på stegt torsk

Lækker stegt torsk med en skøn mormordressing og store sprøde hvide og grønne asparges er en utrolig nem og dejlig middagsret.
Retten består i sin enkelthed af nogle af forårets dejlige produkter som de store sprøde hvide asparges og grønne med masser af smag, og årets nye små danske kartofler. Og selvfølgelig stegt torsk.
Samtidig er retten meget nem at tilberede og mætter desuden godt.

Som dressing valgte jeg en klassisk mormordressing, som jeg piftede op med frisk revet peberrod som passer utrolig godt til kogte hvide og grønne asparges. Peberroden giver samtidig torsken noget modspil i både styrke og friskhed.

Lige nu er de hvide asparges i sæson og jeg har til denne ret valgt at blanchere dem i vand og smør. En hurtig og nem metode, som gør dem både sprøde og med masser af smag.
Man kan sagtens grille dem kort og bruge en vinaigrette til dem.

Opskrift på stegt torsk med asparges

Torsk kan være en undervurderet fisk, da den er ret fersk i smagen. Mange kender versionen med kogt torsk og sennepssovs til, hvilket jeg selv elsker helt vildt og får alt for sjældent.
Når man steger et stykke torsk i olie og lidt smør giver det torsken en anden og spændende smag. Den vil fortsat beholde friskheden men overfladen får udover en lidt nøddeagtig smag også lidt sprødhed pga. stegningen.
En af de ting man skal være opmærksom på når man steger eller i det hele taget laver torsk er, at den ikke får for meget.
Når et stykke torsk overtilberedes falder den fra hinanden da selve kødets struktur består af lameller.
Stegt torsk som holder faconen men skiller ad når man skærer i den er perfekt.

Andre lækre retter: Dampet Pighvar // Grillet Havkat med Parmaskinke // Asparges i Sous Vide

Opskrift på stegt torsk

Stegt torsk med asparges

Lækker stegt torsk med en skøn mormordressing og sprøde hvide og grønne asparges er en perfekt og nem middagsret.
5 fra 1 stemme
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Fisk, Hovedret, Grøntsager
Køkken: Dansk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Saltning af torsk: 2 timer
Samlet tid: 3 timer
Antal: 4
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 4 stk. torskefileter af 135 – 150 g.
  • Salt og sukker
  • Olie og smør til stegning
  • 2 dl. piskefløde
  • 1 citron
  • ½ tsk. sukker
  • 1 spsk. frisk revet peberrod
  • 250 g. små kartofler
  • 2 spsk. salt
  • 2 – 4 stk. hele æg
  • 8 store hvide asparges
  • 8 grønne asparges
  • 125 g. store rejer i lage

Sådan gør du

  • Drys torskefileterne med fint salt og lidt sukker 2 timer inden tilberedning for, at kødet bliver mere fast.
  • Hæld piskefløden i en skål, og kom saften af citronen, sukker og den revne peberrod ved. Vend det rundt og lad det stå på køkkenbordet i helst 2 timer for, at mormordressingen tykner. Det gør ikke noget at den står i længere tid.
  • Kom kartoflerne i en gryde med rigeligt vand og salt, og kog dem i omkring 10 minutter. Hæld vandet fra og damp, hvorefter de stilles til side.
  • Kog æggene i 7 – 8 minutter, hvorefter skallen fjernes og de skæres over på langs. Æggene skal gerne være smilende.
  • Skræl de hvide asparges fra hovedet og ned. Skær de sidste 2 – 3 cm. af enderne.
  • Hæld vand i en dyb pande med 1 spsk. smør og salt og lad det koge op.
  • Kog aspargeserne i det kogende i vand i omkring 3 – 4 minutter indtil de er al dente.
  • Hæld vandet fra og skær aspargeserne i 3 – 4 stykker.
  • Hæld rejerne i en sigte og lad væden dryppe af.
  • Varm en pande op med lidt olie i, og kom dernæst 1 – 2 spsk. smør ved.
  • Steg torskefileterne i omkring 3 minutter på skindsiden eller den side er blank. Vend dem og steg dem i omkring 2 minutter på den anden side.
  • Tag dem af panden.

Noter

Anretning
Kom torskefileter på en tallerken med aspargeserne og kartoflerne ved. Drys det med mormordressingen og evt. mere revet peberrod.
Placer 1 til 2 halve æg på hver tallerken.
Kom rejer og evt. krydderurter ved.
Drys med salt og peber.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Stegt torsk med asparges

Hvordan opnår man et perfekt stykke stegt torsk?

Start altid med at salte torsken og samtidig drysse lidt sukker over den.
Lad den trækker i mindst 2 timer for, at saltet trækker væden ud og torsken bliver mere fast i strukturen.
Det gør, at den er nemmere at stege på en pande.

Giv endelig ikke torsken for lang tid når den steges. Omkring 3 – 4 minutter på hver side, afhængig af tykkelsen af fileten.
Det er ikke nødvendigt at give fisk særlig lang tid, da det gerne må være varmt i midten men ikke gennem tilberedt.

Æg med asparges og stegt torsk

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!