Texanske Muslinger

af | 28. maj 2021 | Fisk og Skaldyr, Hovedretter, Opskrifter

Blåmuslinger er en de skønneste ingredienser der findes og de er utrolig nemme at tilberede.

Sammen med whisky og BBQ-sauce får man Texanske Muslinger med masser af smag.

Opskriften er fra min gode ven Mikkel Weidemanns nye bog BLÅ, som han har skrevet med biologen Maren Moltke Lyngsgaard. Bogen er om hvor vigtige blåmuslinger eller muslinger generelt er for vores økosystem.
Samtidig et slag for at vi bør spise langt mere af denne gourmet delikatesse, som både er ufattelig nem at tilbede og utrolig billig.

Denne amerikansk inspireret ret med muslinger er utrolig lækker med masser af power og smag, som gør retten til noget helt specielt. Med få ingredienser får man en smagen af grill og bar-b-que sauce der passer utrolig godt sammen med blåmuslingerne. En perfekt måde at servere blåmuslinger på.

 

 

Vidste du at de danske farvande er fyldt med blåmuslinger, og vi har nydt i flere tusinde år sammen med østers?

Blåmuslinger er i sig selv utrolig nærende, men i lige så høj noget der betegnes som høj gastronomisk Michelin mad på SU-Budget. I et supermarked koster et kilo blåmuslinger i omegnen af 30 – 40 kroner pr. kilo. Tænk på hvad et kilo østers koster?

Blåmuslinger kan købes friske eller frosne muslinger udover selvfølgelig dem på dåse som fås i vand eller olie. Mulighederne for at lækkert måltid med blåmuslinger er uanede.
Med Mikkels bog kommer man et skridt videre til at Blåmuslinger bliver en del af hverdagskosten, da mange af opskrifterne fanger de flestes smage.

Jeg har tilladt mig at lave et par få ændringer og tilføjelser til Mikkels opskrift.

I min version af Texanske Muslinger har jeg tilføjet en god og krydret bacon og peberfrugt. I stedet for røde chili har jeg erstattet dem med jalapeño.
Jeg flamberer whiskyen men det er smag og behag om man ønsker det.
Udover ketchuppen tilsatte jeg en smule god og stærk bar-b-que sauce.

Det er selvfølgelig ikke nødvendigt med mine ændringer da Mikkels egen opskrift er utrolig god. Jeg kan bare ikke lade være med at eksperimentere med en opskrift jeg ser, og tænker videre i.

 

Texanske Muslinger – Blåmuslinger med smag af whisky og BBQ

Blåmuslinger er en de skønneste ingredienser der findes og de er utrolig nemme at tilberede. Sammen med whisky og BBQ-sauce får man Texanske Muslinger med masser af smag.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Skaldyr, Hovedret
Køkken: Amerikansk
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 2 kg. friske blåmuslinger
  • 100 g. god krydret bacon
  • 2 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 -2 stk. jalapeño chili
  • Olivenolie
  • 2 dl. whisky
  • 1 ds. flåede tomater
  • 1 dl. ketchup
  • ½ dl. bar-b-que sauce gerne røget og stærk
  • ¼ tsk. tabasco

Sådan gør du

  • Rens muslingerne ved at skylle dem i koldt vand.
  • Fjern eventuelt skæg som kan stikke ud af dem og skaller på overfladerne.
  • De muslinger som er åbne og ikke lukker sig når man slår på dem kasseres.
  • Stil dem i køleskabet indtil de skal bruges.
  • Skær baconen i tern.
  • Hak rødløg, hvidløg, peberfrugt og chilierne i tern. Fjern eventuelt kernerne fra chilierne.
  • Varm en stor gryde op ved middelhøj varme, hvor baconternene steges gyldne, ikke sorte.
  • Skru ned til middelvarme, kom lidt olivenolie i og svits grøntsagerne i et par minutter til løgene er glasklare. De må ikke få farve.
  • Skru op for varmen og kom blåmuslingerne i sammen med whiskyen.
  • Lad whiskyen varme godt op og flamber det i et minuts tid.
  • Sæt låg på gryden og lad blåmuslingerne dampe i et par minutter.
  • Tilsæt dernæst flåede tomater, ketchup, bar-b-que sauce og tabasco.
  • Smag til med salt og peber, og server dem sammen med hjemmelavede pommes frites.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

 

Eftersom denne muslingeret er texansk inspireret valgte jeg en gang hjemmelavede Pommes Frites til som tilbehør, men man kan altid bruge noget andet som ekstra tilbehør.

Har du prøvet disse muslinger retter: Moulles Frites // Dampede Hjertemuslinger med Øl // Safran Muslinger // Røgede Østers med Osteskum

 

Server nogle gode hjemmelavede pommefrites til.

 

 

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.

Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!