og

Opskrift på hjemmelavet pommes frites

Perfekte hjemmelavede pommes frites i ovnen

Pommes Frites, Pommes, Fries eller Pomfritter har mange forskellige navne, og smager utrolig godt når de er rigtig lavet. De kan købes nærmest alle steder lige fra grill baren, Michelin restauranten til burgerkæder.


På de gode restauranter og burger barer bliver kartoflerne enten dobbelt eller trippelt kogte i olie, som gør pommes frites afsindig sprøde udvendig, dejlig bløde inden i og med smag af ægte kartofler. Når de er rigtig tilberedt passer de vanvittig de godt til Bearnaise Sauce // Hjemmelavet Mayonnaise // Rødvinssaucen. Men udover saucer skal der også kød til, hvor jeg elsker Kalve Culotte // Côtes de Boeuf.

Selv om jeg er ejer af en fritøse, står den lige så pænt ude i mit skur, da jeg ikke bruger den særlig ofte. Grunden er at det kræver et par liter friture olie og efterfølgende en gang rengøring og en besværlig bortskaffelse af fritureolien.
Jeg har kigget på mange forskellig andre måder, at lave hjemmelavede pommes frites på, som har det en lækker friture kogt indeholder. Jeg har endnu ikke ramt den helt rigtige opskrift indtil et mine gode venner fra Madformadelskere kom op med en opskrift på sprøde kartofler i ovnen.

Læs også om: Flødekartofler

Opskrift på pommes frites

Jeg kunne se, at tricket for disse super sprøde kartofler er først, at koge dem i vand og med bagepulver i, hvilket nedbryder stivelsen i kartoflerne. Dernæst kommes der rigeligt med olie over de skårne pommes frites, som gør at når de kommer ud af ovnen får en vidunderlig sprød overflade. De får også den helt perfekte bløde konsistens og smag af kartofler inden i.

Deres trick måtte jeg prøve for, at se om jeg kunne få de bedste hjemmelavede i ovnen. Allerede efter første gang kunne jeg servere de ultimative hjemmelavede som bare spiller.

Opskrift på hjemmelavet pommes frites

Hjemmelavede pommes frites Dem fra ovnen

Opskriften på de perfekte hjemmelavede pommes frites lavet i ovnen, som altid er utrolig sprøde udenpå og dejlig bløde inden i fås her.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Hovedret, Tilbehør, Grøntsager
Køkken: Belgisk, Fransk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 50 minutter
Samlet tid: 1 time
Antal: 4
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 600 g bagekartofler
  • 1½ – 2 liter vand
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 dl. olivenolie eller neutralolie
  • Groft salt

Sådan gør du

  • Vask kartoflerne grundig uden at skrælle dem.
  • Skær dem på langs i 2 – 3 skiver.
  • Skær igen skiverne i pommes frites stænger på langs.
  • Kog en gryde op med vand og bagepulver i. UDEN salt.
  • Kog kartoflerne i ca. 7 – 12 minutter indtil de næsten falder sammen.
  • Hæld dernæst vandet fra og damp de overskydende vand fra kartoflerne.
  • Kom olien ved kartoflerne, som rystes eller røres blidt rundt, så de suger olien til sig.
  • Varm en ovn op ved 200 grader uden varmluft.
  • Dæk en bageplade med bagepapir og hvorpå kartoflerne kommes i.
  • Sæt kartoflerne i ovnen på midterst rille i ca. 40 – 55 minutter.
  • Hvert 15 minut tages bagepladen ud og kartoflerne vendes, så de alle bliver dejlig sprøde.
  • Når de er sprøde på alle sider kommes de i den skål, hvor der drysses godt med groft salt over.

Noter

Pommes friterne kan godt opvarmes næste dag i mikroovnen eller i ovnen ved 120 grader i ca. 20 minutter eller indtil de er varme igen.
De er dog bedst samme dag de tilberedes.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Mayonnaise til pommes frites

Pommes frites med en hjemmelavet mayonniase til.

Skal skrællen blive på kartoflerne til pommesfrites?

Personligt synes jeg at pommes frites skal beholde kartoffelskrællen på, da det giver mere smag til dem. Det er ikke et must, men noget du selv kan afprøve for, at se hvordan dine hjemmelavede skal være.

Hvor stammer de fra?

Pommes frites er af belgisk oprindelse, når man spørger belgierne og fransk når man spørger franskmændene. En af de klassiske opskrifter hvor de indgår, er Moules Frites, som i Belgien er hvidvinsdampede blåmuslinger med pommes til.

Kartofler skåret i stænger

Skær kartoflerne ud i store stænger. Jeg plejer at beholde skrællen på, da det giver ekstra smag.

Pommes frites stænger vendt i olie

Lad kartoflerne søbe i en del olie inden de kommes på en bageplade og dernæst i ovnen.

Udover et rigtig godt resultat er opskriften virkelig nem, at gå til og man behøves ikke at stå med 2 liter brugt friture olie man skal have hældt i, et par mælkekartoner for, at komme af med.

Pommes friterne kan godt opvarmes næste dag i mikroovnen eller i ovnen ved 120 grader i ca. 20 minutter eller indtil de er varme igen. De er dog bedst samme dag de tilberedes.

Sprøde hjemmelavede pommesfrites

Server dem med et godt drys havsalt over.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!