Chicken Korma eller Kylling Korma er en skøn indisk klassisk krydret gryderet med kylling som har en mild og smag af de lækre krydderier som bruges i retten.
Denne indiske cremede simreret er noget alle vil elske, da chilistyrken er meget mild, og den har den helt perfekt smag af de ægte indiske krydderier når kyllingekødet marineres. chicken korma er desuden nem og ret hurtig at lave, og de fleste har krydderierne til retten stående i køkkenet.
Følger du med her på bloggen ved du måske, at jeg er ret vild med indisk mad. Jeg har desuden lagt andre meget populære indiske opskrifter ud som butter chicken og Dhal en indisk vegetarret. Indisk mad er ikke kun stærkt med masser af chili. Køkkenet i indien er meget varieret og med indflydelse fra andre lande som eksempelvis Portugal.
Chicken Korma Opskrift
I denne opskrift på kylling korma har jeg lidt utraditionelt brugt en hel kylling som jeg har parteret i mindre i stykker. Den nemmeste måde er at bruge brystfilet som skæres i tern. Kyllingestykkerne marineres i en lækker krydret marinade, hvor de får mest smag ved at stå natten over. Dog kan 2 – 4 timer også give en god smag. Retten kan godt minde lidt om Kylling i Karry uden styrken men den har den samme cremede smag.
Jeg har selv ristet og mortet de krydderier der bruges i opskriften på chicken korma på nær Garam Masala, som nok er det mest klassiske blandingskrydderi fra Indien. Man kan nemt bruge stødt krydderier hvis man ikke har tid til selv af riste og kværne sine krydderier. Grunden til jeg gør det er, at krydderismagen bliver bedre og mere intens.
Prøv disse opskrifter: Butter Chicken // Madras Curry med Lam
Chicken Korma – Nem og skøn opskrift på indisk kylling
Ingredienser
- 600 g. kyllingebryst eller en hel parteret kylling
Marinade
- 2½ dl. græsk yoghurt
- 2½ cm friskrevet ingefær
- ½ chili
- 3 fed frisk revet hvidløg
- ½ spsk. garam masala
- 1 tsk. gurkemeje
- 1 lime
Chicken Korma
- 12 stk. nelliker
- 3 kardemommekapsler frøene derfra
- 1 stk. kanelstang
- 3 rødløg eller zittauerløg
- 1 chili
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk. garam masala
- 1 tsk. gurkemeje
- 1½ dl. vand
- 1 dåse kokosmælk
- 2 spsk. hakkede mandler
- ½ dl. neutral olie
Sådan gør du
Marinering
- Skær kyllingebrystet i tern af 2 – 3 cm. Bruger man en hel kylling parteres den i brystfileter som skæres i tern, kyllingevinger og lår delt i to.
- Bland ingredienserne til marinaden sammen som vendes med kyllingestykkerne. Kom det hele i en frostpose og lad det marinere i mindst 4 timer, men helst natten over i køleskabet.
Chicken Korma
- Tag posen med den marinerede kylling ud af køleskabet 1 – 2 timer før tilberedning for at det får stuetemperatur.
- Varm en pande op ved middelhøjvarme, hvor nelliker, kardemommefrø og kanelstang ristet uden at blive mørke i 5 – 10 minutter, hvorefter de mortes til stødt krydderier. Man kan i stedet bruge 1 tsk. stødt krydderi af de nævnte i stedet for at riste dem.
- Fjern skallen fra løgene som skæres i skiver.
- Hvidløgsfedene og chilien skæres i små tern.
- Varm en gryde op ved middelhøjvarme hvor olien hældes i hvor løg, chili og hvidløg sauteres bløde og glasklare. Kom de ristede krydderier i sammen med garam masala og gurkemeje og lad det sautere med i et par minutter.
- Kom kyllingestykkerne med marinade i og lad det simre, i 10 minutter ved jævnlig omrøring.
- Dernæst tilsættes vand, kokosmælk og hakkede mandler.
- Lad retten simre færdig under låg ved svag varme i 20 minutter.
Noter
Tilbehør til Kylling Korma
Jeg serverede brune ris, som er vores foretrukne fuldkorns ris til chicken korma, da de har mere næring i sig end hvide ris. Vi synes personligt at de også smage af mere. Derudover havde jeg lavet en Raita til som er en indisk krydret tzaziki. Man kan også nemt servere lidt indisk naanbrød til.
Kylling korma kan nemt laves dagen inden og varmes op i gryden når den skal serveres. Samtidig er den frysevenlig hvilket er en god ide hvis der er lidt rester i overskud, så man undgår madspil. Hvad angår restemad gør vi meget ud af at gemme resterne fra forskellige retter, hvor vi indimellem tager flere småting op af fryseren og servere dem til aftensmad. På den måde sparer vi på klimaregningen og lidt penge.
Sauter løgene indtil de falder lidt sammen men ikke brune.
Kom krydderierne ved løgene og lad det svitse et par minutter.
Tilsæt den marinerede kylling med marinaden.
Server chicken korma med ris til og eventuelt raita.
Smager ok, men er meget tynd, jeg vil ikke putte vand i og måske mindre eller ingen kokosmælk hvis jeg skal lave det igen
Hej Helene
Du kan i stedet undlade vand, og udelukkende bruge kokosmælk som tykner retten.
Bedste hilsner
Søren