og

Raita – Indisk Yoghurt Dip

af | Opskrifter, Pesto-Dressing-Dip, Tilbehør

Raita opskrift

Raita er en skøn kølende indisk yoghurt dip med agurk. Sammen med mynte og koriander smager raita perfekt til de stærkere indiske retter.

På mange indiske restauranter serverer denne dejlige yoghurtdip Raita som er utrolig god til mange retter fra det indiske køkken. Jeg er selv vild med at få den til Butter Chicken eller den Vegetariske linseret Dhal. Andre meget stærke retter kan være Vindaloo.

Indisk raita er nem og hurtig at lave når man bruger en græsk yoghurt, som jeg synes passer rigtig godt i denne opskrift. Man kan godt sige at den minder om en anden dip af yoghurt Den græske tzatziki, som også er utrolig populær. Forskellen er at man ikke bruger hvidløg i den indiske raita.

Opskrift på indisk yoghurt dip

Jeg har i denne opskrift på indisk yoghurt dip brugt revet agurk, da jeg synes at den bliver mere fyldig. Jeg har ligeledes blandet lidt salt i agurken og ladet den afdryppe og at selve dippen ikke bliver for vandet. Man kan i stedet fjerne kernerne og skære den i små tern inden den blandes med yoghurten.

Nu er jeg helt vild med koriander, så udover en raita med agurk og mynte har jeg tilsat en god håndfuld frisk koriander. Er man ikke til det undlader man bare korianderen. Udover de friske krydderurter får dressingen smag af lidt spidskommen. Meget andet er ikke nødvendigt for at lave denne dejlige dip.

Bruger man ikke den tykke græske yoghurt men en mere almindelig er det er en rigtig god ide, at lade yoghurten afdryppe for væde. Dette gøres ved at hælde den i et osteklæde, hvor den drypper af natten over. På den måde får man en fastere yoghurt som passer bedre til opskriften.

Andre dips: Guacamole // Tzatziki

Indisk agurke dip

Raita Dejlig Indisk yoghurt dip

Raita er en skøn kølende indisk yoghurt dip med agurk og mynte.
No ratings yet
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Dressing, Tilbehør
Køkken: Indisk
Tilb. tid: 15 minutter
Afdrypning: 30 minutter
Antal: 4 Personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 1 stk. agurk
  • Fint salt
  • dl. græsk yoghurt
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 tsk. spidskommen

Sådan gør du

  • Riv agurken og bland den med lidt fint salt. Lad den afdryppe i en sigte i 30 minutter.
  • Hak mynten og korianderen som vendes med
  • Vend den revne agurk, hakkede mynte og koriander sammen med yoghurten.
  • Smag til med spidskommen og eventuelt mere salt.
  • Stil i køleskabet i omkring en time inden servering.

Noter

Dippen kan holde sig en lille uges tid i køleskabet så længe den er i en tætsluttet beholder.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Dippen kan holde sig en lille uges tid i køleskabet så længe den er i en tætsluttet beholder.

Indisk agurke dip

Server også gerne lidt Naanbrød til dippen.

Indisk raita

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!