Guacamole er en perfekt og lækker avocado dip til mexikansk og meget andet mad.
Hjemmelavet guacamole er en af vores yndlingsdip, da den smager skønt som dip til nachos og grøntsager, til mexikanske tacos, som avocado creme i burgere og sandwich.
En lækker guacamole er utrolig nem og super hurtig selv at lave når man skal have en sund og velsmagende dip. Min opskrift på denne avocado dip er grov, hvilket jeg synes passer bedre til denne dip. Man får en god konsistens når den ikke er fuldstændig blendet, men det bestemmer du selvfølgelig helt selv. Smagen har jeg med tiden justeret til, men du kan altid afprøve mere eller mindre af ingredienserne i din.
Tips til Guacamole opskriften
- Koriander: En af de vigtigste ingredienser i en ægte guacamole er frisk hakket koriander. I det mexikanske køkken høre krydderurten til i mange retter og salater. Ikke alle er vilde med den, men når koriander blandes med avocado vil jeg påstå at man kommer til at elske den.
- Spidskommen: Er ligeledes et klassisk krydderi fra Mexico, som kan dele vandende. Men som med andre ingredienser giver den sin karakter til dippen.
- Creme Fraiche: Har jeg ikke brugt, da jeg ikke synes det er nødvendigt. Ønsker du en mere glat guacamole kan du tilsætte et par spsk. creme fraiche til avocado cremen.
Prøv også disse opskrifter: Haydari Dip // Pico de Gallo salsa // Mole Poblano
Brug Guacamole dippen til disse retter:
Andre retter som disse kan du nemt servere dippen til da smagen af avocado og krydderier passer utrolig godt til dem.
Guacamole – Den bedste hjemmelavet avocado dip
Ingredienser
- 2 stk. modne avocado
- 1 stk. lime
- 1 fed hvidløg
- ½ stk. salatløg
- 4 spsk. frisk koriander blade
- 1 tsk. spidskommen
- Salt og peber
Sådan gør du
- Del avocadoen på langs og fjern stenen som gemmes.
- Tag kødet ud med en ske, ved at løsne det mod skindet.
- Placer avocadokødet på en tallerken og mos det med en gaffel.
- Alternativt kan det kommes i en minihakker.
- Hak hvidløg og løg meget fint, som sammen med saften fra limen blandes med avocadokødet
- Korianderbladene hakkes groft som med spidskommen vendes kødet.
- Smag til med salt og peber.
Noter
Server guacamolen til eksempelvis mexikanske retter, nachos eller i sandwich og burgere.
Når guacamolen skal gemmes skal den kommes i et tæt sluttet beholder, hvor stenen er i dippen. Stil den i køleskabet, hvor den kan holde sig i nogle dage. Selv om der er både syre fra limen og stenen i, ændres farven lidt. Men rør rundt i den, når den skal serveres, hvilket får den til at blive mere frisk.
0 kommentarer