og
Opskrift på mexicansk Mole Poblano

Mole Poblano er en skøn traditionel mexikansk sauce som har både smag af chili, chokolade og varme krydderier.

Dette gør denne Mole Poblano sauce er perfekt til tacos og tilbehør til mexicanske retter, hvor man drypper lidt af den over kyllingekød, svinekød, oksekød, vildt eller ris og bønner.
Første gang jeg smagte den mexicanske sauce skete der en eksplosion af sofistikerede og komplekse smage, som var utrolig positiv og overraskende.


I dag i Mexico har mole poblano fået en helt ny betydning i gourmet køkkenet, hvor restauranter genopdager denne sauce og servere den smurt på en taco. Når saucen er perfekt tilberedt er dette nok for en fantastisk smag af en appetizer.
Som sagt kan man serverer saucen til rigtig mange ting og endda supplerer den med lidt balsamico eddike når den er dryppet over eksempelvis vildtkød, hvilket igen gør den så kompleks.

Jeg har selv brugt den sammen med hjemmelavede Tortillas og svinekødretten Carnitas, hvilket smagte forførende godt. Man kan ligeledes bruge den sammen med tacos og Pulled Pork.

Mole poblano saucen kan med alle dens ingredienser virke afskrækkende, men læser man først opskriften igennem og klargør de forskellige ingredienser er det ikke så svært, at lave denne vidunderlige mexicanske sauce.

Andre saucer: Alabama White Sauce // Pico de Gallo Salsa

Mexikansk Mole sovs

Mole Poblano

Mole Poblano er en skøn og ægte mexikansk sauce som har smag af chili, chokolade og varme krydderier som gør denne sauce perfekt til tacos og tilbehør til mexicanske retter.
3 fra 6 stemmer
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Saucer, Tilbehør
Køkken: Mexikansk
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 55 minutter
Samlet tid: 1 time 55 minutter
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 5 dl hønsefond
  • 3 tørrede chipotle morita chili
  • 5 tørrede guajillo chili
  • 4 tørrede ancho chili
  • 4 tørrede pasilla chili
  • ½ tsk. Koriander frø
  • 1 spsk kommen frø
  • ½ tsk. Hel peberkorn
  • 2 stjerneanis
  • 6 hele nelliker
  • 2 hele kanelstænger
  • ¼ dl. Sesamfrø
  • 4 fed hvidløg
  • 1 løg
  • ½ dl. Rosiner
  • ¼ dl. Mandler
  • 1/3 dl. Solsikkekerner
  • 4 to mater
  • 1 plantains madbanan eller almindelig banan
  • 1 stk. tortilla brød
  • 2 to matillos
  • 1 spsk. timian
  • 1 spsk. Oregano
  • 30 g. chokolade med høj kakao procent
  • spsk. muscovado eller rørsukker
  • Olie til stegning

Sådan gør du

  • Varm hønsefonden op til middelvarm varme.
  • Rist chilierne på en mellem varm pande. Pas på de ikke brænder på.
  • Læg de ristede chilier i hønsefonden i 30 minutter.
  • I mellem tiden ristes koriander, kommen, peberkorn, stjerneanis, nelliker og kanel på en mellemvarm pande i ca. 5 – 7 minutter.
  • Mort eller kværn i en kaffekværn dernæst krydderierne og halvdelen af sesamfrøene til pulver.
  • Tag chilierne op af fonden, og gem fonden til senere.
  • Flæk chilierne og fjern kernerne.
  • Hak dem dernæst groft.
  • Løg og hvidløg hakkes ligeledes groft.
  • Varm en pande op og kom lidt olie på, og sauter løg og hvidløg indtil de er glasklare og tag den af panden.
  • Sauter dernæst i følgende rækkefølge, rosiner indtil de svulmer op, mandler og solsikkekerne ristes gyldne.
  • Tomater ristes indtil de sprækker. Skær dem dernæst i tern.
  • Skær madbananerne i skiver som ristes gyldne på panden.
  • Tortillas brødet skæres i mindre stykker og ristes sprøde på panden.
  • Kom alle de ristede og sauterede ingredienser og de hakkede chili i en blender som blendes godt.
  • Tilsæt ½ dl. kyllingefond. Dernæst igen ½ dl. kyllingefond.
  • Molen skal være ret tyk, men man kan tilsætte lidt mere fond, hvis den er for tyk.
  • Hvis der er krydderi stykker i saucen kan man presse den gemme en si.
  • Hæld molen op i en gryde, som koges op hvor timian, oregano, chokolade og muscovado sukker tilsættes og smages til med salt.
  • Skru ned for varmen og lad det simre i 35 minutter, mens der ind i mellem røres i gryden.
  • Dernæst er saucen klar.

Noter

Har man noget af saucen i overskud kan den godt fryses og tages op på et senere tidspunkt.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Hvilke slags chili bruges i opskriften til en Mole Poblano?

Jeg har i denne opskrift på Mole Poblano brugt fire forskellige slags tørrede chili, som har hver deres smag og nuancer.
Chipotlen giver den røgede og styrkemæssig smag.
Guajillo har en dejlig smag og er knap så stærk. Den bruges også i forskellige salsaer pga. dens smag og milde styrke.
Ancho chili har mere styrke end guajillo chilien og er ligeledes en meget smagfuld chili.
Pasilla er mild men har en rig og fyldig smag.
Det er måske bemærkelsesværdig at bruge fire forskellige slags tørrede chili til denne sauce, men de har hver især deres smagsnuance. Jeg har ligeledes forsøgt at komme så tæt på den ægte mole poblano sauce som muligt.

Som du kan læse i opskriften skal der bruges forskellige slags chili og andet. Derfor kan det være en god ide, at forberede sig på saucen en uge i fremtiden. Hvis du ikke ligger inde med ingredienserne og skal bestille det over nettet. Flere netbutikker har de forskellige ingredienser.

Mexikansk Mole Poblano Sauce

Ifølge historien går retten tilbage til begyndelsen af 1500 tallet, hvor enten nonner eller en munk opfandt retten i Puebla området i Mexico. Dog tænker jeg selv, at Mayaerne og Aztekerne har haft deres indflydelse på ingredienserne til den pga. både chokoladen og chilien.

Opskrift på Mole Poblano

Har man noget af saucen i overskud kan den godt fryses og tages op på et senere tidspunkt.

Ingredienser til Mole Poblano sauce

Ingredienserne på nær mad bananer og tomatillos. En god ide er, at klargøre alle ingredienserne inden man går i gang, da man sparer tid.

Mexicansk sauce til tortillas

Man kan serverer mole poblano saucen ovenpå en hjemmelavet tacos.

Carnitas sauce

Man kan som jeg har nævnt også bruge den sammen med carnitas, lidt most avocado, limesaft og frisk koriander, hvilket giver en vidunderlig tacos.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

4 Kommentarer

  1. Per Kjeldgaard

    5 stars
    Super mole

    Svar
  2. Christian

    1 star
    Lyder rigtig lækkert, men der skal da planlægges i ret god tid med mange køb på nettet, hvis det skal blive bare lidt derhen af….

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Christian
      Det er en ret lækker ret. Ja du har fuldstændig ret i, at hvis du ikke bor et sted med en special købmand, etnisk købmand eller lignende skal du først lave det en uge ude i fremtiden.

      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
3 from 6 votes (4 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!