og

Tyrkisk haydari dip

Haydari er en lækker cremet tyrkisk dip af fetaost og bagte peberfrugter. Få en dejlig dip man bliver dybt afhængig af.

Denne skønne dip af fetaost fra Mellemøsten er utrolig populær i Tyrkiet. Den hører under dips og saucer i det mellemøstlige køkken som hedder Cacik. Ofte kan de minde om den græske tzatziki, da de laves på yoghurt og med krydderier og hvidløg.

Haydari Opskrift

Opskrift på haydari med fetaost er vanvittig nem at lave. Den består i sin enkelhed af grillede eller bagte peberfrugter, fetaost, hvidløg, krydderier og krydderurter, som blendes sammen i en blender eller foodprocessor til den perfekte dip. De bagte peberfrugter giver en fantastisk lækker smag til dippen. Ønsker du mere smag af peberfrugter eller mere power af stærk paprika kan du tilsætte mere.

Jeg i min opskrift på tyrkisk haydari brugt en god mængde fetaost, som gør den lidt grov i konsistensen. Samtidig elsker jeg smagen af fetaost blandet med de øvrige ingredienser. Skal din være finere kan du tilsætte mindre fetaost og erstatte det med græsk yoghurt.

De bagte peberfrugter kan købes i glas i store supermarkeder eller ved den etniske butik, hvis du ikke har overskud til at lave dine egne.

Prøv også disse dip: Tzatziki // Romesco Sauce // Tapenade

Mellemøstlig haydari med fetaost

Haydari

Haydari er en lækker cremet tyrkisk dip af fetaost og bagte peberfrugter.
No ratings yet
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Dressing, Sauce
Køkken: Tyrkiet
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Antal: 4 dl.
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 2 stk. røde peberfrugter
  • 250 g. god fetaost
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. røget paprika
  • ½ tsk. stærk paprika eller cayennepeber
  • 2 spsk. persille
  • Saften fra ½ citron
  • 2 -4 spsk. olivenolie
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd grillen i ovnen eller en grill. Placer peberfrugterne i et ildfast fad som sættes i ovnen, eller læg dem på grillen over direkte varme.
  • Når den øverste eller nederste overflade bliver sort, vendes de og så fremdeles indtil skindet er helt sort.
  • Placer dem i en frostpose eller bøtte med låg på, hvor de ligger i 15 minutter.
  • Tag dem ud af posen og fjern det sorte skind. Brug eventuelt handsker.
  • Del dem på midten og skrab kernerne af.
  • Peberfrugtkødet i en blender med fetaost, hvidløg, krydderier og persille som blendes til en creme.
  • Smag til med citronsaft, og hæld den mængde olivenolie der passer til en tyk konsistens.
  • Smag igen til med eventuelt salt og peber.

Noter

Haydari bør opbevares i en lukket beholder i køleskabet i omkring en lille uge.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Tilbehør til haydari dip

En hjemmelavet haydari kan bruges til som en dip hvor man sidder med noget lækkert Ciabatta Brød eller Focaccia Brød. Server den sammen med salater eller til spansk tapas eller græsk meze bord. Den er ligeledes rigtig god til vegetariske Falafler og spanske Arancini samt salater. Det skønne med denne slags dressing er at de passer til så mange forskellige ting.

Opskrift på Haydari Dip

Opbevaring af dip

Haydari bør opbevares i en lukket beholder i køleskabet. Dressingen kan holde sig i omkring en lille uge. På grund af fetaosten kan den efter 4 eller 5 dage blive syrlig i smagen. Derfor er det altid en god ide at lugte og smage til den inden du bruger af den.

Mellemøstlig haydari med fetaost

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!