Hjemmelavede super sprøde falafler får du her med denne nemme opskrift. Falafel er en fantastisk lækker vegetarret af kirkærter som man selv kan lave.
Det er i virkeligheden ret nemt, at tilberede sine egne falafler, og man bestemmer selv hvilke krydderier og hvor meget chili der skal i.
De bliver helt sikkert lige så gode og sprøde som dem fra den lokale shawarma bar eller pizzabager. Når jeg laver en portion falafler får jeg en ret stor portion ud af de tørrede kikærter. Hvis jeg ikke skal bruge det hele fryser jeg resten af portionen indtil jeg igen skal lave friske.
Falafler kan spises sammen med forskellige salater som en form for vegetar frikadelle. De passer også super godt i et fladbrød med salat, mynte yoghurt, syltede rødløg og lidt chilidressing ovenpå.
Opskrift på falafler
I min opskrift har jeg brugt de mere traditionelle varme mellemøstlige krydderier som koriander, spidskommen og chili der passer utrolig godt sammen med kikærtefarsen.
Falafler stammer oprindeligt fra Palæstina og er blevet en meget populær fastfood i hele verden. I både Libanon, Syrien, Pælæstina og Israel betragtes de som en nationalret.
De er desuden rigtig gode hvis man er vegetar på grund af kikærternes høje indhold af proteiner.
Prøv også: Lammekebab
Falafler De bedste og sprødeste hjemmelavede Falafler
Ingredienser
Falafler
- 400 g. tørrede kikærter
- 1 løg
- 4 fed hvidløg
- 1½ spsk. stødt koriander
- 1½ spsk. stødt spidskommen
- 4 spsk. rasp
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. chilipulver
- 2 tsk. salt
- ½ tsk. peber
- Saften af 1 lime
- 1 liter fritureolie til stegning
Myntedressing
- 2 dl. græsk yoghurt eller almindelig yoghurt
- 1 håndfuld friske mynteblade
- Salt
Udstyr
Sådan gør du
Falafler
- Sæt de tørrede kirkærter i blød i 10 timer eller natten over.
- Hæld vandet fra og lad dem afdryppe.
- Blend kikærterne i en foodprocessor.
- Tilsæt de øvrige ingredienser som blendes samme med kikærterne.
- Lad farsen trække i mindst 30 minutter i køleskabet.
- Varm en frituregryde op til 180 grader.
- Form en enkelt falafel med en spiseske, og lav en prøve friture stegning ved at sænke kuglen forsigtig ned i den varme fritureolie.
- Den øvrige fars formes til falafelkugler som friture steges i små hold af 4 – 5 stk. i omkring 2 – 4 minutter indtil de er gyldne og sprøde. De må ikke ligge og røre hinanden.
- Tag falafel kuglerne op på en tallerken med køkkenpapir på, så det kan suge den overflødige olie.
Myntedressing
- Hak myntebladene og vend dem i den græske yoghurt.
- Smag til med salt.
Noter
Kan man fryse friterede falafler?
Optøede falafler får ikke den samme sprøde overflade som friske. Når de opvarmes i ovnen og ikke mikroovnen bliver overfladen bedre.
Kan jeg bruge kikærter fra dåser?
Man bør bruge tørrede kikærter som har ligget i blød. Smagen bliver bedre når man bruger tørrede.
Skal de tilberedes i fritureolie?
Man får nogle mere ensartede og sprøde falafler ved at bruge en frituregryde end når de tilberedes på panden, men det kan lade sig gøre på panden så længe de ofte vendes.
Kan jeg tilberede mange på en gang?
Det er bedste at friturestege omkring 3 – 5 ad falafel kugler ad gangen, da olien derved ikke kommer under 180 grader. Kuglerne skal stege i omkring 2 – 4 minutter.
Hellere være tålmodig end at skynde sig når man frituresteger falafler. Er olien ikke varmet korrekt op kan falaflerne falde fra hinanden.
Ingredienser til de skønneste falafler. Lime, krydderier, skalotteløg, hvidløg, koriander og persille.
Rist og mort krydderierne som på den måde får den bedste og skønneste smag.
Når kikærterne har stået i blød blendes de til en homogen masse, hvorefter de øvrige ingredienser blandes i.
0 kommentarer