Elggryde

af | 19. feb 2021 | Hovedretter, Opskrifter, Simremad, Vildt, Vinter

Elggryde af elgkød

Elggryde med porter er en fantastisk lækker gryderet af kødet fra boven på en elg. Elgkød er utrolig mørt og smagfuld som gryderet.

Kødet fra elg og rensdyr er man begyndt at kunne købe i Danmark, hvilket jeg kan anbefale at prøve da man får den perfekte gryderet af kødet fra en elg.

Jeg havde svært ved at styre min købelyst, da jeg i et større lokalt supermarked faldt over både elgkød og rensdyrkød i fryseboksen. Det stykke elg kød jeg købte udskåret fra køllen og meget flot i strukturen uden fedt og sener, hvilket gør det det ufatteligt mørt
Kødet er anderledes end eksempelvis det vildtkød vi normalt får i Danmark, da smagen fra elg er mere sart end fra et kronvildt.

Gryderetter smager vidt forskellige afhængig af hvilket kød og fra hvilket dyr det stammer fra. Havde jeg brugt andet vildtkød eller fra en kalv havde smagen og oplevelsen været en anden.
Man skulle måske tro at gryderetter er ret ens i smagen, hvilket de ikke er. Tag eksempelvis de to klassisk franske gryderetter Boeuf Bourguignon og Daube som er vidt forskellige, da kødet og ingredienserne i forskellige. Det gør at man ikke kan sammenligne de to retter med hinanden, udover at de er franske.

Jeg har valgt at bruge en meget mørk og fyldig øl af typen porter og lidt portvin i denne opskrift på elggryde.

Begge dele giver en skøn og kraftig smag, der passer godt til elgkødet. Man kan godt bruge en anden mørk øl end porter. Jeg synes dog at det vil være synd at droppe portvinen, da den virkelig giver noget smag til retten.
Derudover har jeg tilsat champignon, gulerødder og perleløg. Elggryden fik også lidt fløde for at runde den af.

Udover de nævnte ingredienser havde jeg købt en lille pose koncentreret vildtfond til gryderetten. Havde jeg ikke kunne købe det, havde jeg brugt en oksefond.

Man kan sagtens udskifte nogle af ingredienserne eller krydderier med andre i opskriften på elg, hvor smagen selvfølgelig vil være derefter.

Jeg er i min opskrift på denne vildtgryde af elg kød ladet mig inspirere af kraftige smage og det jeg havde i køleskabet. Umiddelbart ville jeg have tilsat knoldselleri, da jeg elsker selleri i gryderetter.
Men jeg havde ikke nogen knoldselleri i køleskabet.

Elggryde af elgkød

Elggryde med Porter

Elggryde med porter er en fantastisk lækker gryderet af kødet fra boven på en elg. Elgkød er utrolig mørt og smagfuld som gryderet.
4 fra 1 stemme
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrifter, Hovedret, Simremad, Vildt
Køkken: Dansk, Svensk
Forb. tid: 35 minutter
Tilb. tid: 1 time 15 minutter
Samlet tid: 1 time 50 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 600 – 800 g. kød fra elg bov eller kølle
  • 300 g. champignon
  • 3 – 4 stk. skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 – 3 stk. gulerødder
  • 1 stk. øl af typen porter
  • 1 dl. Portvin
  • 2 dl. vildtfond
  • 1 – 2 dl. Fløde
  • 1 bundt frisk timian
  • 3 stk. laurbærblade
  • 8 stk. hele enebær
  • 1 glas perleløg
  • 2 spsk. balsamicoeddike
  • 1 spsk. sukker
  • Rapsolie og smør til stegning
  • Salt og peber.

Sådan gør du

  • Tag kødet ud af køleskabet 1 time inden tilberedning.
  • Skær kødet i tern af 3 x 3 cm, som drysses med salt og peber.
  • Rens champignonerne for jord, som skæres i kvarte.
  • Skær skalotteløg og hvidløg i tern.
  • Skræl gulerødderne som deles på langs og skæres i skiver.
  • Varm enten en stor gryde eller pande op ved middelhøj varme, og kom 2 spsk. rapsolie og 1 spsk. smør på.
  • Brun elgkødet på alle sider.
  • Tag kødet op af gryden, og skru ned for varmen til lav middel.
  • Sauter de kvarte champignon som dernæst tages op.
  • Kom eventuelt mere olie i gryden og sauter skalotteløg og hvidløg i 3 minutter, hvorefter gulerødderne tilsættes.
  • Kom elgkødet og champignon tilbage i gryden og skru op for varmen til middelhøj.
  • Tilsæt øllet og dernæst portvinen.
  • Lad øllet og portvinen koge op og tilsæt vildtfonen.
  • Skru ned for varmen til svag varme og tilsæt fløden.
  • Bind timian og laurbærblade sammen.
  • Kom enebær i en tepose som kommes i gryden sammen med timian og laurbærblade.
  • Sæt låg på gryden og lad det simre i omkring 1 time.
  • I mellemtiden hældes væde fra perleløgene.
  • Varm en pande op ved høj varme, hvor der kommes ½ spsk. smør på, og dernæst perleløgene.
  • Tilsæt efter 1 minuts tid balsamicoeddiken og sukkeret og lad perleløgene få farve.
  • Perleløgene tilsættes gryderetten 15 minutter inden servering.
  • Smag til med salt og peber.

Noter

Server elggryden med en grovmos og blancherede rosenkål.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Opskrift på elg gryde

Til denne opskrift på elggryde serverede jeg en urtemos, og blancherede lidt rosenkål. Man kan servere det til som man selv synes passer.

Elge hører primært til i Sverige og Norge, men har ind i mellem krydset bæltet til Sjælland. Elgen er med op til sine 2 meter det største vildt i Skandinavien. Et kronvildt bliver op til 1,5 meter i højden.

Prøv disse opskrifter: Oksehaleragout  // Vildtgryde med Svampe // Boeuf Stroganof

Gryderet af kød fra elg

Stykke af elg kød

Husk at tage kødet ud af køleskabet mindst en time før tilberedning, så det ikke er køleskabskoldt.

Elgkød skåret i tern

Skær elgkødet ud i tern, som drysses med salt og peber.

Stegt elg kød

Brun kødet på en pande eller i en gryde.

Porter øl til gryderet

Når grøntsagerne er sauteret kommes kødet tilbage i gryden og porter og portvin samt krydderurter tilsættes. Sæt låg på og lad det simre i en time.

Gryderet af vildt

Server elggryderetten med eksempelvis en urtemos.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.

Når du er tilmeldt mit nyhedsbrev deltager du fire gange om året i lodtrækningen om et gavekort på kr. 500 til Kødriget.dk, som tilbyder kvalitetskød. Vinderen får direkte besked.

Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!