Fyldte mini peberfrugter er utrolig delikate, og når de er fyldt med en lækker lammefars med krydderier, er de utrolig perfekte som en snack menu eller lille forret.
Udover at fyldte mini peberfrugter smager fantastisk er de samtidig en nydelse for øjnene med et festfyrværkeri af alle deres forskellige farver.
Man bestemmer helt selv, hvilke krydderier man kommer i sammen med lammefarsen. Jeg valgte pga. den lette sødme fra peberfrugterne at tilsætte en god saltet fetaost, efter selve farsen var tilberedt og kølet ned. Da jeg brugte lammekød, synes jeg at det passer bedste med krydderurter som rosmarin og lidt oregano, men det er helt op til en selv om man vil bruge andre krydderurter eller krydderier.
Fyldet som lammefars kan man eksempelvis laves ugen inden, og fryse ned eller tilberede de fyldte mini peberfrugter et par dage i forvejen, og bare varme dem op i ovnen inden servering. På den måde er de fantastisk nemme at tilberede og servere.
Prøv disse retter: Kåldolmer med lammekød // Fyldt Hokkaido Græskar
Fyldte mini peberfrugter
Ingredienser
- 500 g. hakket lammekød
- 1 – 2 gulerødder
- 2 stængler bladselleri
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk. tomatpure
- ½ dl. rødvin
- 1 – 2 dl. tomat passata
- 1 spsk. tørret oregano
- 1 spsk. tørret rosmarin
- 1 kanelstang
- Ca. 100 g. god saltet fetaost
- Ca. 500 – 750 g. mini peberfrugter i forskellige farver
Sådan gør du
- Skræl gulerødderne, skær bund og top af bladsellerierne, fjern skrællen fra løg og hvidløg.
- Skær gulerødder og bladselleri på langs i tynde skiver, dernæst skæres de i tynde stængler og til sidste i meget små tern.
- Løget skæres i meget små tern. Hvidløget presses.
- Varm en gryde op med lidt olie i. Brun lammekødet grundigt, at tilsæt gulerødder, bladselleri, løg og hvidløg og skru ned for varmen.
- Rør rundt i det og lad grøntsagerne sauterer uden at de får farve.
- Kom tomatpastaen i lad det svitse med i et par minutter inden rødvinen hældes i, og lad alkoholen fordampe i et minuts tid.
- Hæld nu 1 dl. tomatpassata i sammen med krydderierne, og rør godt rundt.
- Læg låg og lad det simre i en time ved svag varme. Tilsæt evt. lidt mere tomatpassata, hvis lammefarsen er for tør.
- Smag til med salt og peber og se om det skal have flere krydderier.
- Lad retten køle ned inden fetaosten blandes i.
- Skyl peberfrugterne, og skær toppen (gem dem). Pil forsigtigt kornene ud.
- Kom farsen op i en sprøjtepose, og skær et passende hul.
- Fyld hver peberfrugt med farsen.
- Sæt evt. toppene på igen.
- Placer de fyldte mini peberfrugter i et fad, og bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 30 minutter, eller indtil de falder lidt sammen.
Noter
Jeg har købt mini peberfrugter i forskellige farver i flere store og små supermarkeder. Både i mindre pakninger og op til 1 kg. De burde være nemme at få fat på.
Et lille tip til når minipeberfrugterne skal fyldes er at bruge en sprøjtepose eller frysepose med et passende hul i. Selve farsen skal ikke være for varm når peberfrugterne fyldes, da man derved kommer mere væde i peberfrugterne end kødfyldet. Sørg derfor at fyldet er kølet ned.
Hvad kan man servere sammen fyldte minipeberfrugter kan være en skøn Tomatsalat og Focaccia brød og nogle gode oliven. På den måde får man en fyldig forret eller lille hovedret.
Arranger de fyldte minipeberfrugter i et stort fad.
Skær grøntsagerne i små fine tern.
Sauter grøntsager og kød i en pande og lad det simre sammen.
0 kommentarer