Græskar med kyllingefyld
Fyldte græskar er en lækker måde, at bruge de mange forskellige typer af spise græskar på. Jeg var forleden så heldig, at kunne købe flere typer af spiselige pynte græskar, hvilket er en sand fornøjelse for øjet. Græskar vinder heldigvis mere og mere indpas hos de danske supermarkeder. Samtidig er dyrkes flere af sorterne også herhjemme, især hokkaido græskar.
Pyntegræskarenes kød er knap så sødt, som f.eks. hokkaido græskar, men har alligevel den samme gule farve. Størrelsen svarer ca. til et Hokkaido.
Læs også om: Fyldte mini peberfrugter
Ingredienser
- 1 – 2 spiselige pyntegræskar
- 400 g hakket kyllingekød
- 100 g hakket kyllingelever
- 2 skiver god tørret skinke som f.eks. Fanø- eller Skagenskinke
- 3 spsk. tomatpuré
- 2 dl. hvidvin
- 1 dl. hønsefond
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- 2 gulerødder
- 2 spsk. havtorn kan udelades
- ½ spsk. frisk hakket rosmarin
- ½ spsk. frisk hakket timian
- 1 tsk. røget paprika
- Revet ost f.eks. Arla Unika Havgus
- Rasp
Sådan gør du
- Vask græskarene, og skær toppen af.
- Skrab kernerne ud med en ske, og udhul dem så der er ca. 1½ cm kød tilbage.
- Kødet fra græskarene skæres i tern.
- Skræl løgene, som skæres i tern. Gør det samme med hvidløgene.
- Skær skinkeskiverne i tern.
- Skræl gulerødderne, som skæres i mindre tern.
- Svits skinken i en sauterpande eller dyb pande. Skru varmen ned til middel og sauter løg, hvidløg og gulerødder indtil løgene er klare.
- Tag det op, og brun dernæst kyllingekødet. Når det er brunet tilsættes leveren, som brunes med i et par minutter.
- Kom løg, hvidløg og gulerødder tilbage i panden, sammen med tomatpuréen. Lad det svitse i et par minutter, hvorefter hvidvinen hældes i. Lad den simre i et par minutter.
- Hæld hønsefonden i sammen med græskarkødet, havtorn, rosmarin, timian og paprika. Smag til med salg og peber.
- Sæt låg på, skru ned på svag varmen og lad det stå i 15 minutter.
- Kom kødet i græskarene, drys toppen med revet ost og rasp.
- Sæt dem i en ovn på 180 grader i ca. 40 minutter.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!
I forbindelse med købet af disse pynte græskar havde jeg først planlagt, at fylde dem med hakket lammekød, men til min ærgrelse var det ikke til, at få, og vores fryser var desværre også udgået for det. Fryseren havde derimod en pakke kyllingelever, som blev blandet op med hakket kyllingekød, hvilket blev til en skøn sammenkogt ret, der blev fyldt i græskarene, og dernæst bagt færdig i ovnen.
Til de fyldte græskar lavede jeg en simpel rød spidskålssalat. Du kan se en lignende opskrift her, hvor du bare udskrifter rødkålen med rød spidskål.
Nej hvor er de kære! Jeg vidste ikke, der fandtes spiselige pyntegræskar – de er da oplagte til nogle flotte efterårsserveringer 🙂
Jeg var heller ikke klar over, at de findes. Jeg har købt dem i Superbrugsen.
God weekend.
Søren